Your IP: Unknown · Your Status: ProtectedUnprotectedUnknown

Skip to main content

Sådan sletter du din Google-konto nemt og enkelt

Hvis du overvejer at fjerne Google-kontoen fra dine enheder og permanent slette din Google-konto, så vil du hurtigt bemærke, at det er en operation, som trækker dybe, lange spor ned i stort set alt, hvad du foretager dig på nettet. Så når du sletter din Google-konto, så sletter du ikke bare din mail-service, mens stort set alle Google-tjenester, der kræver login. Find ud af, hvad der er op og ned i sagen i denne artikel, og læs hvordan du bærer dig ad med at slette din Google-konto.

Sådan sletter du din Google-konto nemt og enkelt

Hvorfor slette Google-kontoen?

Google samler uanede mængder af data fra dig og de øvrige milliarder af brugere verden over på daglig basis. Google henter ikke kun information om dig fra dine søgninger på nettet, de kender også alt til dine underholdnings-præferencer via dine YouTube-søgninger og YouTube-visninger, såvel som din geografiske placering og færden rundt om i verden. Google ved, hvor du er, hvad du søger på, og hvad du ser. At ville fjerne sin Google-konto fra computeren kan derfor være én blandt mange måder, hvorpå du kan beskytte dine personoplysninger på nettet.

4 enkle trin til at slette Google kontoen

Om du så ønsker at fjerne Google-kontoen fra Android-telefonen, eller vil fjerne din Google-konto fra computeren, så er fremgangsmåden stadig den samme. Du kan slette den fra enhver enhed ved at følge nedenstående enkle trin:

1. Gå ind på din Google-konto.

2. Klik herefter på Data og Tilpasning i navigationspanelet i venstre side.

slette en Google-konto: trin 1

3. I panelet Download, slet eller lav en plan for dine data skal du klikke på Slet en tjeneste eller din konto.

slette en Google-konto: trin 2

4. I Panelet Slet din Google konto skal du herefter klikke på Slet din konto.

slette en Google-konto: trin 3

Fjern en Google-konto fra en enhed

I ovenstående afsnit blev det beskrevet, hvordan man permanent sletter sin Google-konto på sine enheder. Men hvis du blot ønsker at fjerne din Google-konto på en enhed, eksempelvis fjerne Google-kontoen fra din Android uden at slette din Google-konto, så skal du gøre følgende:

1. Åbn indstillinger på din telefon.

2. Tryk derefter på Konti.

3. Tryk og angiv den konto, du ønsker at fjerne ved at trykke på Fjern konto.

Lav en backup, før du sletter din Google konto

Som vi var inde på i indledningen, så trækker din Google konto lange spor ned i stort set alt, hvad du foretager dig online. Det er derfor vigtigt at pointere, at man vil miste al personlig data og alle tilpassede tjenester, når man sletter sin Google-konto. Dine YouTube-klip, dine foretrukne videoer, dine bogmærker i browseren, alt forsvinder.

Google har derfor givet alle brugere muligheden for at downloade al personlig data, inden man eventuelt sletter kontoen på sin computer eller mobile enhed. På den måde kan man bevare vigtig information, værdifulde billeder, bogmærker og lignende trods sletningen af kontoen.

Ønsker du stadig at bevare dine Google tjenester, men blot ønsker permanent at fjerne din mail-service, så er der også gode og enkle råd for dette i guiden hvordan sletter man en Gmail. Her gennemgås trinene for udelukkende slettelse af din Google-mailkonto.

Privatliv på nettet starter med blot et klik.