Hvad er digital mobning og hvordan beskytter man sit barn mod det?
Digital mobning adskiller sig ikke synderligt fra almindelig mobning, som vi har kendt til i årevis. Platformen, hvorpå det finder sted, har dog ændret sig, men formålet med mobningen er stadig den samme og afføder stadig den samme problematik og smerte. Hvor mobning tidligere fandt sted på legepladsen, på vejene i kvarteret eller i skolegården, er mobning i dag rykket online.
Nye mobbemetoder – men samme ødelæggende effekt
Digital mobning adskiller sig ikke synderligt fra almindelig mobning, som vi har kendt til i årevis. Præcist som med traditionel stalking og cyberstalking er det bare platformen, hvor det udspiller sig på, som har ændret sig. Men formålet med mobningen er stadig den samme og afføder stadig den samme problematik og smerte. Hvor mobning tidligere fandt sted på legepladsen, på vejene i kvarteret eller i skolegården, er mobning i dag rykket online.
Selvom børn og unge mobber digitalt, er selve mobningen ikke mindre skadelig og ødelæggende, end hvis det foregik ansigt til ansigt. Digital mobningsstatistik viser faktisk, at det kan være værre. Især fordi digital mobning kan finde sted på alle tider af døgnet, og fordi den kan mobiliseres hurtigere og med større effekt, end hvis det kun foregik, når de implicerede parter mødte hinanden.
Forstå de forskellige typer af digital mobning
Digital mobning kan have mange forskellige ansigter. I det følgende afsnit belyser vi de hyppigste digitale mobnings-fænomener, så man som forælder kan få en klarere forståelse af den respektive mobning. Med et større indblik vil man også være bedre rustet til at vide, hvad der skal snakkes om, og hvor der især skal sættes ind med hjælp.
Frape
Er en digital mobning, der foregår ved, at venner eller bekendte tiltusker sig adgang til dit barns mobil. Mobningen består i at mobberen logger sig ind på barnets sociale medieplatform (Facebook, Instagram eller lignende) og begynder at ændre profilbilleder og skriver uønskede ting til og om det pågældende barn.
Hvad kan du gøre? Frape handler fremfor alt om mangel på onlinesikkerhed. Du kan øge sikkerheden og værne bedre om privatlivet, hvis du eksempelvis tænder for NordVPN-udvidelsen. En sådan udvidelse skaber øget online privatliv og bedre digital sikkerhed på flere fronter. Dels sørger VPN’en for, at din datatrafik bliver krypteret og derfor ikke længere kan læses af tredjepart. Derudover får du tildelt en fremmed IP-adresse og kan derigennem surfe mere anonymt, da din egen IP-adresse ikke længere kan lokaliseres. NordVPN er en globalt anerkendt VPN-udbyder og er i det hele taget et ekstra solidt bolværk mod cyberkriminalitet.
Udover de teknisk sikkerhedstiltag kan du også bede dit barn om at logge ud af sine sociale medieplatforme, før telefonen lånes ud til venner og bekendte; eller helt undlade at låne telefonen ud til andre.
Vær beskyttet online. NordVPN er et pålideligt værktøj, som altid holder dit privatliv sikkert, og du kan prøve det med 30 dages garanteret fortydelsesret.
Udstillelse
Det er digital mobning, der foregår ved, at venner eller bekendte offentliggør følsomme oplysninger, detaljer eller billeder af dit barn med det ene formål at latterliggøre det ved at udstille dets sårbarheder eller særlige karakteristika. Det kan være information vedrørende den unges seksuelle orientering, som han/hun ikke ønsker offentliggjort. Det kan være et fysisk handicap eller en medicinsk tilstand, som han/hun ikke ønsker delt online, eller en pinlig fejl han/hun har begået, som man ikke ønsker spredt online.
Hvad kan du gøre? Udover at have en sikker forbindelse, der værner om personfølsomme oplysninger, er det en god idé at tage en snak om privatliv og private anliggender med dit barn. Man kan tage en snak om, at ikke ALT nødvendigvis behøver at blive offentliggjort, og at man godt kan være ekstra privat med de meget private anliggender i ens liv.
Udelukkelse
Er et klassisk eksempel på en type mobning, der nærmest altid har fundet sted. Her handler det slet og ret om at holde barnet udenfor. I ‘gamle dage’ kunne det være at blive holdt udenfor en leg eller en snak, men på nettet tager det form af at blive holdt udenfor chatgrupper, communities, Facebook-grupper og lignende.
Hvad kan du gøre? Udelukkelse har altid været en svær nød at knække i mobbekulturen, fordi man som sådan ikke rigtigt kan regulere, med hvem og hvordan børn og unge vælger at tilrettelægge deres leg og sociale liv. Det er dog vigtigt at tage en snak med de andre voksne i den pågældende vennekreds for at skabe bevidsthed om problemet.
Chikane
Er endnu et klassisk grimt mobnings-middel, hvor det handler om at chikanere mobbeofferet. I onlineverden er netop den del af mobbe-spektret blevet voldsomt stort, da mobbeofferet oftest kan chikaneres på flere forskellige kanaler: via opringning, via sms, på Facebook, Instagram og andre sociale medier.
Hvad kan du gøre? Foregår chikanen på sociale medier, vil man med stor sandsynlighed kunne blokere den pågældende person. Udover det er der ofte en ‘klageinstans’, som man kan rette henvendelse til for at indgive en klage over den pågældende person. Derudover gør vi også klogt i at lære vores børn om netikette; hvordan man generelt gebærder sig respektfuldt og hensynsfuldt overfor andre mennesker i de digitale rum.
Trolling
Er et moderne mobbeangreb, som er blevet født med den digitale tidsalder. Som udgangspunkt tager det form af klassisk drilleri, men kan som chikane gribe om sig på flere forskellige kommunikationsplatforme og i sidste ende blive ganske ødelæggende for mobbeofferet.
Hvad kan du gøre? Trolling forholder sig lidt som chikane. Du kan altid blokere den pågældende troll, indgive en klage, eller blot helt forlade den pågældende samtale, tråd eller forum, hvori trollingen foregår.
Konklusion
Vi må erkende, at mobning er og bliver et fænomen, som er svært at få bugt med. Det har bestået i århundreder og skifter blot udseende alt efter omgivelserne, som det udtrykkes i. Digital mobning har måske endda tilføjet flere facetter til mobbekulturen i den moderne verden, hvorfor vi må konkludere, at en øget digital bevidsthed og en øget online sikkerhed er bydende nødvendigt for som minimum at afskærme sit barn fra digital mobning. Indsigt, bevidsthed, åben dialog og de rette sikkerhedsmæssige tiltag er, som vi kan se, midlerne der skal til for at komme online mobningen til livs.