Cyberstalking er efterhånden en ganske let manøvre at foretage, når man tænker på, hvor meget vi deler af personlige oplysninger på nettet. Lige fra steder, vi besøger, vores e-mails og telefonnumre, private billeder, arbejdsplads, venner og familie. Det hele ligger derude og kan graves frem med det mindste online spadestik. Men hvordan definerer man cyberstalking, hvilke love findes der for at bekæmpe det, og hvad kan man selv gøre for at beskytte sig bedre imod det?
Indhold
I stedet for at spørge dig selv ‘hvad er cyberstalking?’, så kunne du lige så godt stille dig selv spørgsmålet: ‘hvad er stalking?’. For det er udledt af netop dette begreb. Eneste forskel er, at cyberstalking foregår på nettet, mens traditionel stalking foregår i det fysiske liv. Og hvad er en stalker eller en cyberstalker så?
En stalker er en person, der på den ene eller den anden måde følger og forfølger en anden person i en grad, så det nærmest er en besættelse. I den fysiske verden består det ofte af, at den pågældende stalker forfølger sit offer overalt i det offentlige rum, og til tider også i det private rum. En stalker kan også sende uønskede tekstbeskeder til sit offer eller foretage opkald.
Cyberstalking og cyberstalkere fungerer ud fra præcist samme principper, men med det digitale rum som platform i stedet for den ‘virkelige’ verden. Intentionerne er stadig de samme; det handler om en næsten besættende forfølgelse af sit offer. Men i stedet for at forfølge den pågældende person fysisk, så tager cyberstalkeren digitale midler i brug. Online beskedtjenester, e-mails, sociale medier og lignende er cyberstalkerens redskaber til at komme i kontakt med eller forfølge sit offer.
Cyberstalking skal dog ikke forveksles med nysgerrighed. En veninde eller ven har på et tidspunkt sikkert udråbt ‘jeg bliver stalket!’ når en interesseret har kigget på og liket den pågældende persons billeder på sociale medier. Men der er stor forskel på det at kigge en anden persons åbne SoMe-profil igennem og det at sende uønskede beskeder, mails og bruge al sin vågne tid på at spore og følge et andet menneske.
Catfishing foregår på sociale medier og består i, at stalkeren opretter falske brugerprofiler for at bedre at kunne tilnærme sig sit offer. Hvis du frygter, at der er tale om catfishing, kan du eventuelt bekræfte det ved følgende tjekliste:
Hvis du gør brug af SoMe-funktionen med tagging af steder, du har besøgt, så gør du det en hel del nemmere at overvåge dig. Dine lokationer og bevægelser fortæller ikke blot meget om, hvor du er, men også meget om dit bevægelsesmønster rent generelt.
Google Maps Street View er en effektiv og glimrende funktion til at finde en adresse og få et fysisk indtryk af omgivelserne. Men det er desværre også et lige så effektivt redskab for cyberstalkere. Hvis du blotter bare lidt af en adresse eller et billede fra dit kvarter, vil en cyberstalker relativt hurtigt kunne pejle sig ind på, hvor du bor. Så snart de har den eksakte adresse, kan de undersøge huset og din gade indgående via nærstudier på Google Maps.
Det gjorde en japansk cyberstalker ved navn Hibiki Sato tilbage 2019 med en næsten skræmmende opfindsomhed. Han nærstuderede online close-up-billeder af sit offer, zoomede ind på billederne og fandt frem til adressen ved at afkode de fysiske omgivelser, som var reflekteret i øjnene på hans offer.
En anden måde for cyberstalkere at få direkte adgang til dit liv er via webkameraer. Hvis der er tale om en stalker med en større teknisk snilde, vil han eller hun kunne lokke dig til at downloade software eller filer, som indeholder malware. Med dette ville de kunne overtage dit webkamera og få direkte visuel adgang til dit hjem.
Stalkere kan også benytte snedig stalkerware for at komme helt ind under huden på dig og din hverdag. Stalkerware er en slags spyware, som kan lægge sig i baggrunden af dit system og monitorere din browserhistorik, optage samtaler og overvåge dine beskeder. I de fleste tilfælde aner man slet ikke, at ens enhed er inficeret med denne stalkerware.
Stalkere elsker geotags, og af en god grund. De giver nemlig masser af information om din gøren og laden. Hvert billede indeholder geotags, som afslører noget om, hvornår det pågældende billede er taget, og præcist hvor det er taget. Cyberstalkere benytter særlige programmer til at trække denne metadata ud af billederne.
Selvom cyberstalking kan antage skræmmende former, så er der faktisk en hel del ting, du kan gøre for at beskytte dig selv og dit online privatliv.
I USA har stalking-fænomenet huseret som en del af samfundskulturen i meget længere tid end i Danmark. Både celebrity-kulturen og folk i almindelighed har igennem adskillige årtier døjet med stalking. Så ‘stalking is a crime’ i USA og har været det længe.
Heldigvis har de danske myndigheder også fået øjnene op for stalking-kulturens alvor. Og pr 1. januar 2022 gjorde man derfor stalking strafbart efter straffeloven. I dag kan stalking således give alt fra en bøde og helt op til 3 års fængsel.
Du kan læse mere om stalking samt få masser af rådgivning på Dansk Stalking Centers hjemmeside, ligesom du til enhver tid kan benytte Dansk Politis egen online formular til anmelde stalking. Har du været offer for stalking, bør du anmelde det og hurtigst muligt lukke ned for den pågældende stalker ved enten at blokere eller på anden vis afvise den pågældende person.
Tag din sikkerhed i egne hånd. Vær sikker med verdens førende VPN.