Cyberstalking – Lovgivning og definitioner af begrebet

I stedet for at spørge dig selv ‘hvad er cyberstalking?’, så kunne du lige så godt stille dig selv spørgsmålet: ‘hvad er stalking?’. For det er udledt af netop dette begreb. Eneste forskel er, at cyberstalking foregår på nettet, mens traditionel stalking foregår i det fysiske liv. Og hvad er en stalker eller en cyberstalker så?

En stalker er en person, der på den ene eller den anden måde følger og forfølger en anden person i en grad, så det nærmest er en besættelse. I den fysiske verden består det ofte af, at den pågældende stalker forfølger sit offer overalt i det offentlige rum, og til tider også i det private rum. En stalker kan også sende uønskede tekstbeskeder til sit offer eller foretage opkald.

Cyberstalking og cyberstalkere fungerer ud fra præcist samme principper, men med det digitale rum som platform i stedet for den ‘virkelige’ verden. Intentionerne er stadig de samme; det handler om en næsten besættende forfølgelse af sit offer. Men i stedet for at forfølge den pågældende person fysisk, så tager cyberstalkeren digitale midler i brug. Online beskedtjenester, e-mails, sociale medier og lignende er cyberstalkerens redskaber til at komme i kontakt med eller forfølge sit offer.

Cyberstalking skal dog ikke forveksles med nysgerrighed. En veninde eller ven har på et tidspunkt sikkert udråbt ‘jeg bliver stalket!’ når en interesseret har kigget på og liket den pågældende persons billeder på sociale medier. Men der er stor forskel på det at kigge en anden persons åbne SoMe-profil igennem og det at sende uønskede beskeder, mails og bruge al sin vågne tid på at spore og følge et andet menneske.

Cyberstalking kan finde sted på vidt forskellige områder og antage en lang række forskellige former. Vi kigger på de mest udbredte her.

Catfishing foregår på sociale medier og består i, at stalkeren opretter falske brugerprofiler for at bedre at kunne tilnærme sig sit offer. Hvis du frygter, at der er tale om catfishing, kan du eventuelt bekræfte det ved følgende tjekliste:

• Se på personens venneliste. De har ofte ikke over 100 venner.
• Kopier brugerens profilbillede og foretag en billedgoogle-søgning på det. Dukker der adskillige profiler op, så er der højst sandsynligt tale om en falsk profil.
• Se på profilens billedgalleri. Er der kun selfies og/eller billeder hentet fra nettet, så kan det også være et tegn på en falsk profil.
• Anmod personen om at foretage et videoopkald med dig. Hvis personen tøver eller ligefrem nægter, så kan det være tegn på, at personen ikke er den, han/hun udgiver sig for at være.

Hvis du gør brug af SoMe-funktionen med tagging af steder, du har besøgt, så gør du det en hel del nemmere at overvåge dig. Dine lokationer og bevægelser fortæller ikke blot meget om, hvor du er, men også meget om dit bevægelsesmønster rent generelt.

Google Maps Street View er en effektiv og glimrende funktion til at finde en adresse og få et fysisk indtryk af omgivelserne. Men det er desværre også et lige så effektivt redskab for cyberstalkere. Hvis du blotter bare lidt af en adresse eller et billede fra dit kvarter, vil en cyberstalker relativt hurtigt kunne pejle sig ind på, hvor du bor. Så snart de har den eksakte adresse, kan de undersøge huset og din gade indgående via nærstudier på Google Maps.

Det gjorde en japansk cyberstalker ved navn Hibiki Sato tilbage 2019 med en næsten skræmmende opfindsomhed. Han nærstuderede online close-up-billeder af sit offer, zoomede ind på billederne og fandt frem til adressen ved at afkode de fysiske omgivelser, som var reflekteret i øjnene på hans offer.

En anden måde for cyberstalkere at få direkte adgang til dit liv er via webkameraer. Hvis der er tale om en stalker med en større teknisk snilde, vil han eller hun kunne lokke dig til at downloade software eller filer, som indeholder malware. Med dette ville de kunne overtage dit webkamera og få direkte visuel adgang til dit hjem.

Stalkere kan også benytte snedig stalkerware for at komme helt ind under huden på dig og din hverdag. Stalkerware er en slags spyware, som kan lægge sig i baggrunden af dit system og monitorere din browserhistorik, optage samtaler og overvåge dine beskeder. I de fleste tilfælde aner man slet ikke, at ens enhed er inficeret med denne stalkerware.

Stalkere elsker geotags, og af en god grund. De giver nemlig masser af information om din gøren og laden. Hvert billede indeholder geotags, som afslører noget om, hvornår det pågældende billede er taget, og præcist hvor det er taget. Cyberstalkere benytter særlige programmer til at trække denne metadata ud af billederne.

Selvom cyberstalking kan antage skræmmende former, så er der faktisk en hel del ting, du kan gøre for at beskytte dig selv og dit online privatliv.

• Dobbelttjek dine privatindstillinger på sociale medier. Det er her, at cyberstalkere elsker at snage i dit privatliv, så sørg for at dele mindst muligt offentligt og gør dine profiler så private som overhovedet muligt. På den måde er det kun dine venner eller en særlig kreds af venner, som kan se dine billeder og opslag.
• Overvej at droppe tagging af lokationer. Det kan være fristende at lægge et billede op fra sin yndlingscafé og tagge lokationen, men overvej, om det er nødvendigt. Du kan også vælge at slå geotagging fra på dine billeder.
• Tænk over, hvem du deler dine kommende begivenheder med. Funktionen med at dele og udveksle kommende events, man vil deltage i, kan være god og praktisk. Men den kan også være det stik modsatte. Især hvis nogen gerne vil stalke dig. Tagging af kommende begivenheder giver præcise oplysninger om, hvor du konkret befinder dig på flere givne tidspunkter indenfor den nærmeste fremtid.
• Opret stærke og komplicerede adgangskoder. Sørg for, at dine adgangskoder er nuancerede og komplicerede på enhver vigtig platform. På den måde øger du sikkerheden, da det er sværere for stalkere og hackere at bryde igennem.
• Opret tofaktorgodkendelse. Som et ekstra lag sikkerhed til dine platforme kan du oprette tofaktorgodkendelse. Det gør blot hacking af dine SoMe-platforme og andre logins endnu vanskeligere.
• Skab større sikkerhed med en VPN. Med en VPN-forbindelse maskerer du din egen IP-adresse og skaber kryptering af al data, som sendes og modtages på din computer eller enhed. Det kan især være en god idé, når du surfer på offentlige Wi-Fi netværk. Her blotter brugerne ofte visse sårbarheder, som cyberstalkerne elsker at udnytte.
• Kontrollér, hvor meget nettet ‘ved’ om dig. Lav en Google-søgning på dig selv og se, hvor meget information, der foreligger om dig på nettet. Er der lidt for mange hits efter din smag, så gå i gang med at få fjernet det uønskede.
• Download aldrig mistænkelige filer eller software. Cyberstalkere kan blandt andet benytte sig af spyware for at komme ind under huden på dig digitalt. Denne spyware ligger ofte gemt i filer og software-downloads, så hold dig fra uofficielle kilder, der beder dig downloade eller klikke på noget. NordVPN’s Threat Protection kan i den forbindelse hjælpe dig med at identificere denne malware, før den når at gøre skade på dig og dit system.

I USA har stalking-fænomenet huseret som en del af samfundskulturen i meget længere tid end i Danmark. Både celebrity-kulturen og folk i almindelighed har igennem adskillige årtier døjet med stalking. Så ‘stalking is a crime’ i USA og har været det længe.

Heldigvis har de danske myndigheder også fået øjnene op for stalking-kulturens alvor. Og pr 1. januar 2022 gjorde man derfor stalking strafbart efter straffeloven. I dag kan stalking således give alt fra en bøde og helt op til 3 års fængsel.

Du kan læse mere om stalking samt få masser af rådgivning på Dansk Stalking Centers hjemmeside, ligesom du til enhver tid kan benytte Dansk Politis egen online formular til anmelde stalking. Har du været offer for stalking, bør du anmelde det og hurtigst muligt lukke ned for den pågældende stalker ved enten at blokere eller på anden vis afvise den pågældende person.

Tag din sikkerhed i egne hånd. Vær sikker med verdens førende VPN.