Din IP:Ukendt

·

Din Status: Ukendt

Spring til hovedindholdet


Hvad er spyware og hvad stiller man op imod det?

Spyware betegnes visse steder på dansk også som spionprogrammer, og det er der en god grund til. Essensen af spyware ligger netop i navnet, for det handler fremfor alt om at spionere. Spyware er software, som har til formål at spionere og indsamle data om dig eller din enhed i cyberkriminelt øjemed eller personlig overvågning. Der er i alle tilfælde tale om en ulovlig monitorering af menneskers online og fysiske færden, som gavner tredjeparter på den ene eller den anden måde. Vi skal her se nærmere på de forskellige former for spyware, hvordan man rammes, hvad der kan rammes, og hvordan man fjerner spyware fra sin enhed.

16. maj 2021

Tager 6 min. at læse

stalker

Hvad er spyware — en definition

Spyware er en form for malware, der indsamler data på en enhed og videregiver det til tredjeparter uden ejerens kendskab eller samtykke. Cyberkriminelle bruger det til at indsamle data og oplysninger fra deres ofre, statslige instanser bruger det til at opspore kriminelle eller borgere, og større virksomheder og organisationer bruger sommetider spyware til at overvåge sine ansatte.

Som så mange andre former for malware ender spyware ofte på din computer via ondsindede links, downloads eller indgreb fra tredjeparter, og helt uden at du aner det.

Hvad er spyware

Forskellige typer af spyware

Spyware er en overordnet betegnelse for software, der har inficeret din enhed, men dykker man et lag længere ned i materien, vil man se, at spyware kommer i flere forskellige afskygninger. Følgende spyware-typer er de mest almindelige:

  • Adware: en softwareapplikation med reklamer på din enhed, som kan gemme på et spyware program.
  • Cookies: spyware via såkaldte ‘sporingscookies’ som sporer din online færden.
  • Trojansk spyware: forskellige typer malware som inficerer dit system med spyware.
  • Systemovervågning: spyware, der overvåger dit system og din internetadfærd, mailsystem og hjemmesider, som du besøger.
Typer af malware

Alle enheder kan rammes af spyware

Spyware, computervirus og andre cyberkriminelle fænomener forbindes ofte kun med computere. Faktum er dog, at der findes spyware for iPhone, spyware til din mac tablet eller Android-telefon. Alle internet-enheder kan rammes, så længe der er adgang til internet, og du derigennem løber risikoen for at downloade eller på anden måde byde et spyware-program velkommen på din enhed, uden at du aner det.

Hvordan rammes man af spyware?

Der findes utallige måder, hvorpå man kan blive offer for spyware på sin mobile enhed eller computer. I alle tilfælde ønsker ingen at downloade en inficeret fil eller program, som kan nage i dit privatliv, men alligevel sker det hele tiden overalt i verden og i Danmark, fordi måderne hvorpå man rammes bliver stadigt mere snedige og gennemtænkte. Man kan groft opdele spyware-programmets vej til din enhed i følgende hovedkategorier.

Spyware via Phishing

Mange mennesker kommer intetanende til at invitere spyware indenfor via de såkaldte phishing mails. Du har sikkert stødt på dem før. Der er tale om e-mails, som udgiver sig for at være fra en officiel instans eller hjemmeside, som er almen kendt. Det kan være en besked fra PostNord eller Skat, hvori du bedes klikke på et link for at ordne et mellemværende, der ofte er af presserende karakter. Mange klikker på linket, fordi selve opsætningen af den pågældende mail ser mere eller mindre officiel ud med selskabets logo mv. påtrykt i mailen. Disse Phishing mails bliver hele tiden mere raffinerede og lokker stadig flere mennesker i cyberfælden. Spywaren sniger sig ind på din enhed, når du desværre kommer til at trykke på et vedhæftet link eller downloader en fil i selve mailen.

Spyware via hjemmesider og filer

Spyware kan også ramme din computer, ved at du eksempelvis har bevæget dig ind på en inficeret hjemmeside, der indeholder spyware softwaren. Der kan også være tale om et inficeret link eller en fil, som indeholder spyware, og som blot kræver dit klik for at kunne lægge sig ind i dit system eller på din enhed.

Spyware via apps og programmer

Spyware behøver slet ikke at se synderligt suspekt ud. Faktisk kan det være en del af et officielt program, du downloader, som faktisk helt bevidst har spywaren i sig. Den kan være nævnt med et andet ord i den dertilhørende licensaftale, før du downloader, men som du sikkert ikke lige har tid til at gennemlæse. Apps, man downloader til sin Android-enhed eller iOS-system, kan også gemme på en skjult spyware software, så man bør i den forbindelse være varsom med at hente apps ned uden at tjekke baggrunden eller ophavet til de pågældende apps.

Spyware har mange hensigter

Spyware bruges ikke kun af en hacker for at lure personfølsomme oplysninger og bankoplysninger ud af dig. Det kan også bruges som såkaldt stalkerware, hvor en person (kæreste, ægtefælle etc.) ønsker at spionere på sin modpart for at få oplysninger om den pågældende persons fysiske lokation, beskeder, sms’er, billeder og videoer.

Spyware bruges altså både til overvågning/spionage for at stjæle information fra myndigheder og virksomheder, men kan i lige så høj grad være et online personangreb rettet mod en anden person i privatsfæren. Hvorom alt er, er grundprincippet det samme. Spywaren bruges på ulovlig vis til at indhente/stjæle oplysninger til tredjepart fra en person/virksomhed via dennes internet-forbundne enhed.

Fjern og forebyg spyware på din enhed

Der findes faktisk flere forskellige måder, hvorpå du kan fjerne spyware gratis. Der er mange effektive spyware removal-programmer men hagen ved dem er ofte, at der kan være tale om en prøveperiode, som har en tidsbegrænset brug.

Udover en spyware-fjerner kan det også være en fordel at benytte en VPN-forbindelse, hvormed man opnår øget privatliv, da ens IP-adresse dermed ikke længere kan spores, mens selve ens datatrafik krypteres. Derudover er NordVPN’s Threat Protection Pro også et godt online redskab til forebyggelse af spyware og andre online trusler. Threat Protection Pro blokerer ikke blot indtrængende pop up-reklamer og trackere, den advarer dig også mod malware-inficerede hjemmesider, før du trykker dig igennem til dem. På samme måde kan funktionen også scanne filer for malware og virus, før du downloader dem til din enhed.

Almindelig sund fornuft og en god portion skepsis er også et godt middel til at holde sig forholdsvis sikker. Vær opmærksom, når du modtager en uopfordret mail fra en ‘officiel’ hjemmeside eller myndighed, som du ikke tidligere har været i kontakt med. Og vær altid agtpågivende, før du klikker på det første og bedste link på en hjemmeside eller en app, der lover dig lidt for gode tilbud eller på anden vis forsøger at vække din interesse.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN

Fås også i: Türkçe, Português Brasileiro, Español, Bahasa Indonesia, Norsk, Suomi, Polski, 日本語, Nederlands, ‪한국어‬, 繁體中文(台灣), Français, English, Português, Deutsch, Svenska.


author laura 1 png

Laura Klusaitė

Laura Klusaitė arbejder som indholdsansvarlig og er interesseret i teknologi og privatlivsbeskyttelse på nettet. Hun lærer noget nyt hver dag og deler denne viden med læsere over hele verden.