Din IP: Ukendt · Din Status: BeskyttetUbeskyttetUkendt
Blog Detaljer

Hvad er malware og hvad kan man gøre for at beskytte sig mod den?

Selve navnet er en sammentrækning af det engelske ord malicious (ondsindet, dårlig) og software (computersoftware). Der er tale om ondsindet software, der på en snedig måde finder vej til din computer eller onlineenhed, oftest uden at du overhovedet aner det.

Laura Klusaite

Laura Klusaite

Jul 09, 2020 · 4 min læsning

Hvad er malware og hvad kan man gøre for at beskytte sig mod den?

Man kan med lidt god vilje overføre malware-begrebet til menneskekroppen og dens kamp mod ukendte bakterier og vira. Vi bombarderes dagligt med mere eller mindre ødelæggende bakterier, som hele tiden prøver at finde vej til organismen, og de forskellige bakterier og vira antager hele tiden nye former og udseender for at snyde vores immunforsvar. Således optræder malware også.

Hvilke typer malware findes der?

Som bakterier og vira findes malware i en lang række vidt forskellige udgaver og former, der alle adskiller sig fra hinanden, men som alle har et fælles overordnet mål: At skade, ødelægge, overtage eller stjæle hele eller dele af din enhed.

Nedenstående typer af malware er de hyppigst forekommende:

Adware

Denne type malware er mere irriterende, end den er ødelæggende. Som navnet antyder, lægger denne malware sig i din browser og skaber uønskede pop-up-reklamer og lignende. Den har som udgangspunkt ingen destruktiv hensigt i dit computersystem, men kan alligevel sænke din computers arbejdshastighed.

malware

Spyware

Som navnet indikerer, har Spyware den funktion, at den udspionerer dig. Det er en malware, der lægger sig i systemet og monitorerer din trafik, dine login-oplysninger og passwords, således at disse på sigt kan sendes videre til en ukendt bruger, der kan misbruge dem.

Virus

Måske en af de mest kendte typer malware, selvom der findes mange forskellige underarter af computervirus. Den fungerer som sygdomstilstanden af samme navn, da virussen kan sprede sig rundt i computersystemet. Den kan gemmes sig i filer, mails eller programmer, og så snart den er blevet åbnet, begynder den at sprede sin virus til andre komponenter i computeren.

Worm

Worms eller orme minder om en malware-virus, men er knapt så skadelige. De foretager ikke selv nogen ødelæggelser, men kopierer i stedet sig selv og lægger sig overalt på et drive eller netværk. Orme kan dog, i sammenkobling med andre ondsindede funktioner, have skadelig effekt.

Trojansk hest

Denne malware har navn efter den græske sagnmyte om den trojanske træhest, hvori soldaterne gemte sig for at overraske fjenden. Således fungerer den moderne verdens trojanske onlinehest også. Den får adgang til dit system, fordi den udadtil ligner et harmløst program, som man uden tøven installerer på din enhed. Så snart den trojanske hest (eller Trojanen) er inde, vil den skabe backdoors til brug for hackere, som dermed har fået en åben bagindgang til dit system og din data.

Ransomware

Denne type malware har, som navnet antyder, til hensigt at afpresse dig. Så snart den har fået adgang til dit system, vil den overtage systemet og begynde at låse det ned. Den tilbyder derefter brugeren at låse sig op igen, hvis den respektive bruger betaler en løsesum.

ransomware

Rootkit

Rootkit malware går, som navnet antyder, efter roden af systemet. Den forsøger at finde vej til det dybeste og mest vigtige sted i systemet, hvorefter den overtager styringen af computeren eller enhedens mest afgørende funktioner.

Keylogger

Denne form for malware forsøger at aflæse dine koder og nøgler til systemet for derigennem at vinde sig adgang til, kontrol over og indsigt i din enhed. Den kan overvåge din kommunikation på din enhed og kaldes også stalkerware.

Skab større tryghed med live malware beskyttelse

I takt med at hackere og cyberkriminelle forfiner deres listige online metoder og malware, således arbejder en helt anden gruppe af malware fightere også på højtryk for konstant at komme problemet til livs. Der er igennem tiden lavet adskillige anti-malware-programmer og der udsendes hele tiden lister over det bedste anti malware på markedet.

For optimal sikkerhed skal du bruge software, der kan forhindre, opfange og fjerne malware. De fleste anti-malware-programmer og antivirusprogrammer har alle disse egenskaber. Du har muligvis også allerede nogle beskyttende foranstaltninger tilgængelig. Brugere af NordVPN kan f.eks. aktivere CyberSec-funktionen for øget beskyttelse og blokere for adgang til hjemmesider, der er kendt for at distribuere malware eller være en del af phishing-angreb. Du kan downloade en VPN gratis og selv teste den. Hvis du har brug for mere information, kan du se ”Hvad er et VPN”-siden.

Med opmærksomhed og sund skepsis når du langt

Du kan fjerne malware på mange forskellige måder og med mange forskellige programmer og funktioner. Du kan have malware i din Android-telefon, der kan være tale om malware på Mac’en eller PC’en, du kan være ramt af ødelæggende iPhone malware, eller der kan sidde sløvende og destruktiv malware på dit Windows 10. Det korte af det lange er: Malwaren skal fjernes, og der skal hjælp til.

malware virus

Men før skaden er sket, kan man faktisk komme en hel del problemer til livs ved at have tilegnet sig lidt basisviden om malware. Med let indsigt, opmærksomhed og sund skepsis kan man komme rigtigt langt, og man kan endda i visse tilfælde helt undgå malware af den vej. Vær derfor opmærksom på følgende faldgruber og gode tricks, når du færdes online:

  • Åbn aldrig en ukendt eller mistænkelig mail. Den kan indeholde malware eller være led i et større forsøg på phishing.
  • Åbn aldrig en vedhæftet fil fra en ukendt eller uventet afsender.
  • Download aldrig et program eller fil, du ikke har kendskab til.
  • Klik aldrig på pop-up-reklamer, du ikke kender.
  • Klik aldrig på bannere, du ikke har kendskab til.
  • Besøg aldrig hjemmesider, der virker mistænkelige, og som kan viderestille dig til hacker-hjemmesider.
  • Vær altid opdateret med den nyeste software.
  • Benyt ikke ukendte USB-enheder, som kan indeholde malware.
  • Foretag hyppige ændringer af dine passwords.
  • Vær opmærksom på fordelene og ulemperne ved inkognito surfing på nettet.