Din IP: Ukendt · Din Status: BeskyttetUbeskyttetUkendt

Spring til hovedindholdet

Hvad er en keylogger og hvordan undgår man den?

En keylogger kan bedst betragtes som en slags online ondsindet sporhund, der er i stand til at tracke alle dine bevægelser online. Ikke i kraft af de hjemmesider, som du besøger, men igennem de indtastninger, du foretager dig online via dit tastatur.

Hvad er en keylogger og hvordan undgår man den?

Keyloggers læser med og stjæler data

En keylogger kan i værste fald aflæse dine indtastede passwords til personfølsomme steder som din netbank eller profiler på de sociale medier. Hele din identitet kan blive afsløret og opsnappet via aflæsning af dine indtastninger, så det handler om at være varsom. Der er dog heldigvis flere forskellige tiltag, som kan afhjælpe problemet og helt eller delvist afværge keylogger-truslen.

hacker bruger en keylogger

Hvordan stjæler keyloggers helt konkret min data?

Keyloggers findes i to forskellige udgaver: Som software-version eller som en hardware keylogger. I begge tilfælde er formålet det samme: At spore, aflæse og stjæle brugerens data og oplysninger.

De software-baserede keyloggers ender oftest på din enhed via en inficeret hjemmeside, eller hvis du ved en fejl har downloadet en inficeret fil eller trykket på et ondsindet link. Så snart du bevidst eller ubevidst har inviteret software-keyloggeren indenfor på din enhed, vil den køre skjult i baggrunden og læse med.

En hardware keylogger kan ikke opdages med et scanningsprogram, men kan i stedet ses med det blotte øje, da det netop er en fysisk enhed, som nogen har plugget ind i din enhed i form af eksempelvis en keylogger USB. Den syner ikke af meget, og hvis man ikke lige er opmærksom, vil man nemt kunne overse, at den sidder i din USB- eller PS/2-port.

Hvilken følsom data risikerer jeg at miste?

Der er faktisk ikke grænser for, hvad en hacker ville kunne få ud af at have sneget en keylogger på din Mac eller en keylogger på din Android. Så snart keyloggeren er på plads vil hackeren have adgang til al data, som du taster ind på din enhed. Det betyder i teorien, at hackeren kan aflæse samtlige adresser, logins, passwords og lignende, og dermed tiltuske sig adgang til dine allermest private online portaler. Det kan være alt fra skatteoplysninger, bankoplysninger, dybt private oplysninger, fortrolige e-mails og private beskedudvekslinger.

et offer for keylogger-angreb

Beskyt dig ordenligt. Kryptér din trafik på nettet og sikr dit privatliv.

Sådan undgår du keyloggers

Der er heldigvis ikke kun en, men flere forskellige måder at komme problemet med keyloggers til livs. Denne ondsindede malware kan undgås eller afværges med følgende tiltag:

1. Benyt en password manager

Hele det bærende fundament for en keylogger er indtastning. Eftersom keyloggeren udelukkende ‘næres’ af alt, hvad du indtaster på din enhed, så er det næsten en åbenlyst god idé at finde en måde, hvorpå du netop kan undgå at skulle indtaste noget. Den funktion opnår man med sin browsers indbyggede ‘Husk mit password’ funktion.

Der er dog en faldgrube til denne funktion. Skulle din computer, Android eller iPhone ryge i hænderne på en fremmed eller blot en meget nysgerrig bekendt, så vil denne person praktisk talt kunne logge sig ind på samtlige af dine private portaler. Den risiko ønsker man heller ikke at løbe. Men der kan dog slås en effektiv genvej.

Du kommer omkring problemet ved at lade en password manager fra en tredjeparts app stå for opgaven, i stedet for din egen browser. Der findes flere forskellige tredjeparts apps, som kan varetage denne opgave, men det er dog vigtigt at sikre sig, at der ikke allerede er en keylogger på din enhed.

2. Sørg altid for at opdatere apps og software

softwareopdateringer forhindrer keyloggers

Det bedste værn mod at holde keylogger malwaren tre skridt fra online-livet er at sørge for, at den som udgangspunkt aldrig når frem til din enhed. Keyloggers sniger sig ind på din enhed som enhver anden ondsindet malware. Det sker oftest via små sikkerhedsbrist i din software. Den bedste måde at komme dette til livs på er ved at hele tiden at holde din enhed opdateret med den seneste software.

Softwareopdateringer indeholder ofte løsninger og nye funktioner, der netop lapper på tidligere fejl og brist i gamle software-versioner. Ved at opdatere jævnligt vil du dermed ikke blot undgå keyloggers, men også andet problematisk malware.

3. Benyt antivirusprogrammer

Malware og keyloggers gemmer sig ofte på inficerede hjemmesider eller ondsindede links, så her er det en god idé at alliere sig med et pålideligt antivirusprogram eller malware beskyttelse. Visse malwaretyper kan stadig snige sig igennem nogle antivirusprogrammer, men sikkerheden er under alle omstændigheder stadig øget med brugen af et godt anti-malware-program som eksempelvis Threat Protection.

4. Tænk en ekstra gang og bevar en sund skepsis

Hvis man ikke ruster sig med en god portion sund skepsis, så ender man i visse tilfælde med at invitere ondsindet malware indenfor ved tankeløst at trykke på et skummelt link eller ved et besøg på en mistænkelig hjemmeside. Sørg derfor altid for at surfe med omtanke og forsøg efter bedste evne altid kun at downloade programmer, filer og anden software fra officielle eller pålidelige kilder. Omtanke og snusfornuft har aldrig skadet nogen, heller ikke i online-livet.

5. Skift dit password regelmæssigt

password

Ved regelmæssig udskiftning af sine passwords, kan man også mindske risikoen for at blive misbrugt online. Selvom udskiftningen af passwords ikke ligefrem fjerner truslen fra keyloggeren, så kan denne metode alligevel beskytte dig. Når en keylogger har opsnappet dit nuværende password, kan der ofte gå en længere periode, før hackeren tager dit password i brug og påbegynder den kriminelle handling. Har du så i mellemtiden ændret dit password på ny, vil hackerens opsnappede password ikke fungere. Skifter du ugentligt eller hver anden uge, vil du formodentligt kunne holde dig et skridt foran hackeren.

6. Øg sikkerheden yderligere med en VPN

Alle fem førnævnte metoder er gode og brugbare måder, hvorpå man kan komme keylogger-problemet til livs. Man kan så vælge at toppe disse fem metoder med en sidste og afgørende prik over i’et via en NordVPN-service. En VPN-forbindelse krypterer datatrafikken til og fra din enhed og vil derfor fungere som et ekstra solidt bolværk mod hackere og andre cyberkriminelle. Derudover kan en VPN også skjule din IP-adresse og derigennem skabe øget online privatliv, når du surfer på nettet. For nye brugere vil der tilmed være gode VPN-tilbud at hente, så man kan få en billig start på sin nye og mere sikre rejse ud i cyberspace.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN