Mange siger, at man har fået virus eller er blevet hacket, når der er problemer med ens computer eller telefon, hvor man f.eks. ikke kan tilgå sine data, eller enheden ikke svarer. Imidlertid er der ofte tale om mange forskellige typer af angreb, hvoraf et af disse kaldes ransomware.
Navnet ransomware dækker over et specifikt stykke malware, der går ind og låser dit indhold og kræver en løsesum for at få det oplåst. Dermed er spørgsmålet ”hvad er ransomware” besvaret, men hvordan bliver man ramt af det – og endnu mere interessant, hvordan undgår man det helt?
Man kan blive ramt af ransomware på flere forskellige måder, og er uheldet ude, kan selv et glimrende stykke antivirus-software ikke stoppe det. Den vej, man oftest ser ind, er ved hjælp af et link, en besked eller en fil, der sendes via sociale medier eller e-mail, som giver sig ud for at være noget andet, og hvor man f.eks. giver tilladelse til at installere en fil eller på anden måde giver adgang til sin enhed.
Det er særligt her, hvor bagmændene bag de farligste typer ransomware gør et virkelig grundigt stykke arbejde for at få den pågældende besked til at virke så naturlig og overbevisende som muligt. Har man først snydt offeret, der sidder bag skærmen, kan intet stykke software redde en i sidste ende.
Denne fil går oftest med det samme ind og krypterer ens data – det kan være hele computeren, men det kan også blot være ens mapper med billeder, dokumenter eller sågar eksterne harddiske. Man vil kort efter blive mødt af en besked eller et billede, ofte med et dødningehoved og en kraftig farve, som var det taget ud af en film fra 90’erne. Den dækker tit hele skærmen, og man vil kort efter få at vide, at ens data er krypteret, og at man skal betale et bestemt beløb for at få det låst op.
Ransomware har eksisteret i lang tid, men har særligt grundet kryptovalutaens indpas i de senere år vundet frem. Herunder nævnes nogle af de mest berygtede ransomware-vira:
Der er flere måder at beskytte sig mod ransomware på, og det bør altid været noget, man ser som en stor risiko, når man færdes på nettet.
Hvis det uheldige skulle ske, at du bliver udsat for ransomware, så er alt held ikke ude. Du har grundliggende tre muligheder, alle med deres fordele og ulemper:
1. Du kan forsøge at fjerne det vha. et anti-malware-program, hvilket dog sjældent vil redde selve filerne.
2. Du kan betale den angivne løsesum – dette bør du aldrig gøre, da du har med kriminelle at gøre, og der er ingen garanti for, at du overhovedet får dine filer at se igen.
3. Endelig er der den mulighed, at der blot er tale om scareware. Som navnet antyder, skræmmer denne virus dig blot til at betale, og dine filer er faktisk ikke krypterede. Dette kan du komme frem til ved f.eks. at søge på internettet efter filendelsen eller andre detaljer.
Tag skridtet mod en sikrere fremtid, og beskyt dig fra i dag af.