Hvad er trusselsanalyse og hvorfor er det vigtigt?

Hvad er trusselsanalyse?

Cybertrusselsanalyse er indsamlede og analyserede data om aktuelle eller potentielle cybertrusler. Den omsætter sikkerhedssignaler til praktisk viden, som hjælper organisationer med at forstå, hvilke angreb de kan blive udsat for, hvem der kan stå bag dem, hvordan de kan blive udført, og hvilke tiltag der kan mindske risikoen.

En brugbar trusselsanalyse gør mere end blot at opliste mistænkelige IP-adresser, navne på malware eller rapporter om angreb. Den forklarer også, hvem eller hvad der kan blive ramt, hvorfor truslen er relevant, og hvilke handlinger der kan reducere risikoen. Et sikkerhedsteam kan for eksempel have behov for at vide, om en phishing-kampagne specifikt er rettet mod organisationens målgruppe.

Hvorfor er trusselsanalyse vigtig?

Cybertrusselsanalyse hjælper organisationer med at forberede sig på fremtidige angreb i stedet for først at reagere, når skaden allerede er sket. Den kan bidrage til tidligere opdagelse af trusler, mere præcis prioritering, hurtigere undersøgelser af sikkerhedshændelser og en mere effektiv anvendelse af ressourcer til cybersikkerhed.

• Proaktivt forsvar. Trusselsanalyse kan afsløre mønstre i phishingkampagner, malwareaktivitet, lækkede loginoplysninger eller angribernes adfærd, før de udvikler sig til alvorlige sikkerhedsproblemer. Når sikkerhedsteams ved, hvad de skal holde øje med, kan de styrke forsvaret og udbedre svagheder på et tidligere tidspunkt.
• Bedre kontekst. En sikkerhedsadvarsel alene viser ofte kun, at der er sket noget usædvanligt. Cybertrusselsanalyse kan forklare, hvem der kan tænkes at angribe en organisation, hvordan lignende angreb tidligere er blevet gennemført, og hvordan disse risici passer ind i det overordnede trusselsbillede – altså den samlede situation for cybertrusler, der påvirker en virksomhed, en branche eller en region.
• Hurtigere undersøgelser. Når analytikere ved, hvilke indikatorer, taktikker og angrebsmønstre der er vigtigst, kan de prioritere de mest alvorlige advarsler i stedet for at behandle alle signaler ens. Det hjælper sikkerhedsteams med at reducere antallet af falske positiver og fokusere på de trusler, der har størst sandsynlighed for at forårsage skade.
• Lavere omkostninger. Det er som regel langt billigere at forhindre et sikkerhedsbrud, blokere et kendt ondsindet domæne eller opdage et angreb på et tidligt stadie end at håndtere datatab, nedetid, juridiske konsekvenser og det efterfølgende genopretningsarbejde. Anvendt sammen med overvågning af cybertrusler hjælper trusselsanalyse sikkerhedsteams med at træffe mere velinformerede sikkerhedsbeslutninger tidligere i forløbet.

Typer af trusselsanalyse

Sikkerhedsteams opdeler som regel trusselsanalyse efter den type beslutninger, den skal understøtte. I praksis kan trusselsanalyse opdeles i fem hovedkategorier: strategisk, taktisk, operationel, teknisk og kontekstuel trusselsanalyse.

Strategisk trusselsanalyse

Strategisk trusselsanalyse giver ledelsen et overordnet billede af cyberrisici, angribernes motiver og langsigtede udviklingstendenser. Den hjælper beslutningstagere med at forstå, hvordan eksempelvis ransomware, databrud, ny lovgivning eller statssponsorerede trusselsaktører – hackergrupper med tilknytning til regeringer – kan påvirke budgetter, politikker og organisationens langsigtede prioriteringer inden for cybersikkerhed.

Taktisk trusselsanalyse

Taktisk trusselsanalyse fokuserer på de teknikker, taktikker og procedurer, som angribere anvender. Den kan blandt andet afdække almindelige angrebsvektorer – altså de metoder eller veje, som angribere bruger til at ramme et mål – såsom phishingmails, udnyttede softwaresårbarheder, kompromitterede brugerkonti eller mistænkelig netværkstrafik, der kan være tegn på botnet aktivitet. Sikkerhedsteams kan bruge denne viden til at justere regler for trusselsregistrering, styrke forsvaret og uddanne medarbejdere i at genkende mistænkelig aktivitet.

Operationel trusselsanalyse

Operationel trusselsanalyse fokuserer på konkrete, planlagte, igangværende eller nyligt gennemførte angreb. Den hjælper sikkerhedsteams med at forstå, hvem der kan stå bag et angreb, hvad der er målet, hvornår og hvordan angrebet kan finde sted, samt hvilke systemer eller brugere der kan blive berørt. Denne type trusselsanalyse bygger ofte på overvågning af angribernes aktivitet, lækkede data, skjulte cyberkriminelle fora eller beskeder, som deles mellem angribere.

Teknisk trusselsanalyse

Teknisk trusselsanalyse omfatter analyse af tekniske spor, der kan indikere, at et angreb er sket eller kan være under opsejling. Det kan for eksempel være mistænkelige IP-adresser, ondsindede domæner, filhashes, identificerede udnyttelser af sårbarheder eller kendte angrebsmønstre. Sikkerhedsteams bruger disse oplysninger til at forbedre regler for trusselsregistrering, bloklister og andre cybersikkerhedsværktøjer.

Kontekstuel trusselsanalyse

Kontekstuel trusselsanalyse fokuserer på de særlige forhold, der gør sig gældende for en bestemt branche, organisation eller brugergruppe. Offentlige myndigheder vil for eksempel ofte have størst fokus på statsstøttet cyberaktivitet, mens detailhandlen eller virksomheder inden for luksusvarer i højere grad vil holde øje med brandmisbrug, svindel, falske hjemmesider og bedrageri rettet mod kunder.

Trusselsanalysens livscyklus

Trusselsanalysens livscyklus omsætter rå data om cybertrusler til brugbar viden. Sikkerhedsteams bruger den til at fastlægge prioriteter, indsamle og forberede data, analysere resultaterne, dele konklusionerne med de rette personer og løbende forbedre processen ved hjælp af feedback.

1. Planlægning og ledelse

Sikkerhedsteams fastlægger, hvilke trusler, aktiver, systemer eller forretningsmæssige risici de har behov for at forstå. De kan også tage højde for interne trusler – risici, der stammer fra medarbejdere, konsulenter, samarbejdspartnere eller andre personer med legitim adgang – og vurdere, hvilke oplysninger der vil understøtte bedre sikkerhedsbeslutninger.

2. Dataindsamling

Når målene er fastlagt, indsamler sikkerhedsteams data til trusselsanalyse fra både interne og eksterne kilder. Det kan blandt andet omfatte interne sikkerhedslogfiler, advarsler fra endpoints, netværksaktivitet, rapporter om sårbarheder, kilder fra dark web, malwaredatabaser samt open source intelligence (OSINT) – offentligt tilgængelige oplysninger indsamlet fra hjemmesider, fora, sociale medier, offentlige registre og andre frit tilgængelige kilder.

3. Behandling og udnyttelse

Rå data kommer ofte i forskellige formater og med varierende troværdighed. I behandlingsfasen renser, organiserer, filtrerer, fjerner og strukturerer sikkerhedsteams data, så analytikere lettere kan sammenligne relaterede indikatorer og klargøre materialet til den videre analyse.

4. Analyse

Analytikere leder efter mønstre, sammenhænge og betydning i de indsamlede data. Denne fase kan også understøtte trusselsmodellering, hvor man kortlægger, hvordan en angriber kan ramme et system, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der kan reducere risikoen.

5. Deling

Sikkerhedsteams deler den færdige trusselsanalyse med de personer, der har brug for den. Driftsteams inden for cybersikkerhed kan eksempelvis have behov for oplysninger om ondsindede domæner eller mistænkelige IP-adresser, beredskabsteams kan have brug for vejledning om inddæmning af angreb, mens ledelsen typisk har behov for en klar oversigt over de forretningsmæssige risici og anbefalede tiltag.

6. Feedback

Sikkerhedsteams vurderer, om trusselsanalysen besvarede de oprindelige spørgsmål, hjalp med at prioritere risici og bidrog til bedre sikkerhedsresultater. Erfaringerne fra denne evaluering bruges til løbende at forbedre fremtidige behov, datakilder, værktøjer og metoder til rapportering.

Værktøjer og platforme til trusselsanalyse

Sikkerhedsteams bruger værktøjer til trusselsanalyse til at indsamle data, sammenholde dem med kendte trusler og omsætte dem til advarsler eller rapporter. Nogle værktøjer er udviklet til én bestemt opgave, mens en platform til trusselsanalyse – også kaldet en TIP (Threat Intelligence Platform) – samler trusselsfeeds, mistænkelige indikatorer, supplerende kontekst og rapportering ét sted.

Trusselsanalyse-feeds

Trusselsanalyse-feeds er automatiserede strømme af data om cybertrusler, som sikkerhedsværktøjer kan anvende. De indeholder ofte indikatorer på kompromittering (Indicators of Compromise, IoCs) – spor, der kan pege på skadelig aktivitet. Det kan for eksempel være mistænkelige IP-adresser, phishingdomæner, filhashes knyttet til malware – unikke digitale fingeraftryk for filer – samt URL'er, der forbindes med svindel eller falske login-sider.

Trusselsanalyse-feeds kan være enten open source eller kommercielle. Open source-feeds er som regel gratis og kan hjælpe sikkerhedsteams med at overvåge almindelige trusler, men de kræver ofte mere manuel gennemgang. Kommercielle feeds leverer typisk ekstra kontekst, filtrering og support, for eksempel oplysninger om, hvor en indikator stammer fra, og hvor hurtigt sikkerhedsteamet bør reagere.

Trusselsanalyse-feeds er værdifulde, men de kan ikke stå alene. En lang liste over mistænkelige domæner eller IP-adresser kan skabe unødig støj, hvis ingen vurderer, om oplysningerne faktisk er relevante. De rette værktøjer hjælper sikkerhedsteams med at sammenholde data fra trusselsanalyse-feeds med deres egne systemer, fjerne dubletter og fokusere på de mest alvorlige trusler.

AI-genereret trusselsanalyse

AI-baseret trusselsanalyse anvender kunstig intelligens og maskinlæring til hurtigere at behandle store mængder sikkerhedsdata. Maskinlæring betyder, at software kan identificere mønstre i data og løbende forbedre sin evne til at opdage trusler. Inden for trusselsanalyse kan det hjælpe med at identificere usædvanlig adfærd, forbinde relaterede hændelser og fremhæve risici, som ellers kunne blive overset ved en manuel gennemgang.

AI kan også understøtte afsløring af svindel ved at identificere aktivitet, der afviger fra en brugers normale kontoadfærd. Det kan for eksempel være usædvanlige loginmønstre, mistænkelige transaktionsforsøg eller gentagen adgang fra geografiske områder eller lokationer med forhøjet risiko. Disse signaler kan hjælpe sikkerhedsteams med at undersøge mulige forsøg på kontoovertagelse, før de udvikler sig til større sikkerhedsproblemer.

AI-baseret trusselsanalyse kan dog ikke erstatte menneskelige analytikere. Kunstig intelligens kan behandle data hurtigt, men det er fortsat mennesker, der skal vurdere konteksten, sortere falske positiver fra og afgøre, hvilke tiltag der er nødvendige. Anvendt korrekt kan AI-baseret trusselsregistrering hjælpe sikkerhedsteams med at reagere hurtigere uden at betragte hvert eneste mistænkelige signal som et bekræftet angreb.

Sådan anvender NordVPN trusselsanalyse 

Trusselsanalyse bruges ikke kun i sikkerhedsrapporter eller virksomheders sikkerhedsværktøjer. Den kan også understøtte de beskyttelsesfunktioner, du bruger, når du surfer på nettet, downloader filer, åbner links eller opretter forbindelse via en VPN.

NordVPN anvender trusselsanalyse til at identificere ondsindede hjemmesider, phishing-sider, svindeldomæner, malware og trackere. Disse signaler understøtter NordVPN’s næste generations antivirus med beskyttelse mod svindel, phishing og malware, så du kan blive advaret om risikable hjemmesider, og downloads kan blive scannet, før skadelig software når din enhed.

NordVPN bruger også trusselsanalyse til at styrke sikkerheden i sin VPN-tjeneste ved at analysere potentielle angreb mod både individuelle brugere og selve tjenesten.

Hvem har gavn af trusselsanalyse?

Trusselsanalyse forbindes ofte med store organisationer, men den kan også understøtte de sikkerhedsværktøjer, du bruger i hverdagen. Klar viden om angribernes adfærd, risikofyldt aktivitet og nye cybertrusler hjælper sikkerhedsteams, ledere, analytikere og almindelige brugere med at reducere risikoen for angreb.

• Trusselsanalytikere. En trusselsanalytiker – også kaldet en cybertrusselsanalytiker – overvåger data om cybertrusler, analyserer angribernes kampagner, gennemgår mistænkelige indikatorer og omsætter resultaterne til rapporter. Deres arbejde hjælper sikkerhedsteams med at forstå, hvad der foregår, hvem der kan stå bag et angreb, og hvilke handlinger der bør iværksættes.
• Sikkerhedsteams og SOC-operatører. Et SOC (Security Operations Center) overvåger en organisations systemer for at opdage mulige cyberangreb. Trusselsanalyse hjælper disse teams med at prioritere advarsler, reducere antallet af falske positiver og fokusere på den aktivitet, der med størst sandsynlighed udgør en risiko for systemer, data eller brugere.
• Ledere og beslutningstagere. Strategisk trusselsanalyse giver ledelsen et overblik over, hvilke trusler der kan påvirke organisationen, hvor alvorlig risikoen er, og hvor sikkerhedsressourcerne bør prioriteres. Det kan understøtte beslutninger om budgetter, politikker, sikkerhedsværktøjer og langsigtet risikostyring.
• Dig. Du læser måske ikke selv trusselsrapporter eller analyserer mistænkelige domæner, men trusselsanalyse kan stadig styrke de sikkerhedsværktøjer, du bruger til daglig. Den hjælper sikkerhedsfunktioner med at advare dig om phishing-sider, svindelhjemmesider, skadelige downloads og andre risici, før de når at gøre skade.

Trusselsanalyse i praksis: Eksempler fra virkeligheden

Det er ofte lettere at forstå en trusselsanalyse, når man ser, hvordan den bruges i praksis. Den præcise proces varierer fra organisation til organisation, men formålet er som regel det samme: at opdage relevante cybertrusler tidligere, forstå deres betydning og reagere, før de når at forårsage større skade.

• Overvågning af APT-kampagner. Sikkerhedsteams kan bruge trusselsanalyse til at overvåge en APT (Advanced Persistent Threat) – et langvarigt og målrettet cyberangreb, som ofte forbindes med ressourcestærke hackergrupper. Ved at sammenholde phishingmails, ondsindede domæner, malwareadfærd og angribernes teknikker kan analytikere identificere relateret aktivitet og advare organisationer, der kan være i risikozonen.
• Blokering af kendt ondsindet aktivitet. Trusselsfeeds kan hjælpe sikkerhedsværktøjer med at blokere kendte ondsindede IP-adresser, domæner, filhashes og URL'er. Hvis et domæne er knyttet til phishing eller malware, kan disse oplysninger bruges til at advare brugere eller blokere adgangen, før angrebet når frem.
• Deling af trusselsanalyse på tværs af brancher. Organisationer kan dele trusselsanalyse gennem betroede netværk, branchefællesskaber og sikkerhedspartnerskaber. Hvis én virksomhed opdager en ny phishingkampagne, et malwareangreb eller et mistænkeligt adgangsmønster, kan deling af denne viden hjælpe andre organisationer med at forberede sig, før angriberne retter deres angreb mod dem.

Sådan beskytter du dig mod cybertrusler

Du behøver ikke selv at analysere trusselsanalyser for at få gavn af dem. Med nogle få gode sikkerhedsvaner og de rette sikkerhedsværktøjer kan du beskytte dig mod almindelige cybertrusler og begrænse de skader, et angreb kan forårsage.

• Hold dig opdateret om aktuelle cybertrusler. Ved at følge nyheder om cybersikkerhed og trusselsanalyse kan du lettere genkende nye former for svindel, phishingmetoder og malwarekampagner. Fokuser især på de trusler, der kan påvirke de enheder, konti og tjenester, du bruger.
• Brug værktøjer med indbygget trusselsregistrering. NordVPN’s banebrydende antivirusprogram hjælper med at opdage skadelige downloads og blokere svindel- og phishinghjemmesider. Beskyttelsen bygger på data fra trusselsanalyse i baggrunden, så du får fordelene ved løbende sikkerhedsanalyser uden selv at skulle gennemgå tekniske indikatorer.
• Hold din software opdateret. Opdateringer retter ofte sikkerhedssårbarheder, som angribere ellers kan udnytte. Sørg derfor for regelmæssigt at opdatere dit styresystem, din browser, dine apps og dine sikkerhedsværktøjer for at reducere din angrebsflade – altså de enheder, konti og tjenester, som en angriber potentielt kan gå efter.
• Vær forsigtig med uventede beskeder og links. Phishingbeskeder forsøger ofte at skabe en følelse af hastværk eller udgiver sig for at komme fra en troværdig afsender for at få dig til at åbne et link, downloade en fil eller dele følsomme oplysninger. Kontrollér altid både afsenderen og destinationen, før du foretager dig noget.
• Brug en VPN på usikre netværk. En VPN krypterer forbindelsen mellem din enhed og VPN-serveren. Det beskytter din datatrafik på det lokale netværk og ændrer den IP-adresse, som hjemmesider kan se, når du bruger offentligt Wi-Fi eller andre netværk, du ikke har tillid til.