Din IP: Ukendt · Din Status: BeskyttetUbeskyttetUkendt

Spring til hovedindholdet

Slet cookies over alt – Android, Chrome, Firefox, mv.

Cookies er her, der og allevegne, når du besøger hjemmesider på nettet. Men hvad gør cookies helt præcist, hvilke problemer kan der være med dem, og hvordan sletter man dem i sidste ende? Læs med og få klarhed over, hvordan du fjerner cookies fra forskellige moderne styresystemer og enheder.

Slet cookies over alt – Android, Chrome, Firefox, mv.

Hvad gør cookies helt præcist?

Cookies, også kendt som HTTP cookies, er en fil, som indeholder data vedrørende dig og en specifik hjemmeside. Det er en mindre tekstfil, der blot indeholder hjemmesidens domæne, cookiens udløbsdato og et tilfældigt genereret nummer, der verificerer dig som en tilbagevendende bruger.

Cookies vil altså gemme sig på din enhed, uafhængigt af, om du har brugt vores guide ”skjul min IP-adresse”, eller om du har gjort andre lignende tiltag. Inkognitotilstanden i de fleste browsere vil dog hindre cookies i at blive lagret.

Skal man slette cookies?

Der er som sådan ikke noget farligt ved cookies. De indeholder dog information om dig og din færden på internettet, hvorfor de kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for dit privatliv, hvis de kommer i de forkerte hænder. Derudover kan tredjeparter også bruge cookies til at målrette deres reklamer efter de hjemmesider og produkter, som du har besøgt. Der er her tale om såkaldte tredjepartscookies som følger din online aktivitet via din browser. Derfor kan det være i din interesse at slette dem samt blokere for fremtidige cookies.

Uanset hvilken enhed du bruger, er det muligt at slette cookies med nogle få klik. De forskellige guides her hjælper dig på vej, uanset om du bruger iPhone, Android, PC eller Mac. Der er som regel kun tale om fire trin.

Slet cookies på PC

Bruger du PC? Her gennemgås processen for Google Chrome, Mozilla Firefox og Opera, da de er blandt de mest populære browsere.

Slet cookies i Chrome

1. Først skal du åbne Indstillinger i højre side.

slet cookies

2. Hernæst skal du i venstre side finde Sikkerhed og privatliv.

slet cookies chrome

3. Du skal nu klikke på Ryd browserdata.

slet cookies chrome

4. Et vindue dukker op. Når du har valgt de data, du gerne vil slette, skal du afslutte ved at klikke på Ryd data.

Slet cookies i Firefox

1. Igen skal du navigere hen til din browsers Indstillinger (øverste højre hjørne).

slet cookies firefox

2. Herefter skal du i venstre side finde punktet Privatliv & sikkerhed.

slet cookies firefox

3. Ved at scrolle lidt ned finder du bl.a. Cookies og websteds-data, herunder Ryd data…, som du skal klikke på.

slet cookies firefox

4. Et vindue vil nu poppe op, hvor du kan vælge det, du vil slette.

slet cookies firefox

5. Afslut og slet dataene ved at klikke på Ryd.

Slet cookies i Opera

1. Åbn for Operas Indstillinger.

2. Åbn menupunktet Avanceret og klik på Privatliv & sikkerhed.

3. Rul ned, og tryk på Ryd browserdata.

4. Vælg en tidsperiode, og afslut med Ryd data.

Slet cookies på Mac

Sådan sletter du cookies på henholdsvis Chrome og Safari til Mac.

Slet cookies på Chrome til Mac

  1. Klik Slet browserdata under hovedfanebladet Chrome i browserens øverste venstre hjørne.
  2. delete cookies chrome
  3. Vælg tidsinterval for sletning af cookies.
  4. delete cookies chrome
  5. Marker feltet Cookies og andre websitedata og klik på Ryd data.
  6. delete cookies chrome

Slet cookies på Safari til Mac

1. Klik på Safari i topmenuen og vælg Indstillinger.

delete cookies safari

2. Klik på fanebladet Anonymitet og klik derefter på Administrer webstedsdata

delete cookies safari

3. Et nyt vindue åbner, og du vælger nu de cookies, du gerne vil slette, ved at klikke på Fjern eller Fjern alle. Klik på OK, når du er færdig.

delete cookies safari

Slet cookies på en Android-telefon

Har du en Android-telefon, kan du benytte flere forskellige browsere. Denne guide viser, hvordan du sletter cookies i Samsung Internet, Google Chrome og Mozilla Firefox til Android.

Slet cookies – Samsung Internet

1. Start med at åbne din browsers indstillinger, tryk på stregerne i nederste højre hjørne og derefter på tandhjulet med teksten Indstillinger.

slet cookies android

2. Scroll lidt ned, og tryk på Fortrolighed og sikkerhed.

slet cookies android samsung

3. Tryk hernæst på Slet browserdata (du kan selv vælge hvilke, når du har trykket).

slet cookies samsung internet

4. Du skal nu blot vælge, hvilke data du ønsker at slette, og trykke Slet.

slet cookies android samsung internet

Slet cookies – Chrome

1. Du skal igen finde frem til browserindstillingerne.

slet cookies android chrome

2. Her scroller du lidt ned, og trykker på Privatliv.

slet cookies chrome android

3. Tryk dernæst på Ryd browserdata.

slet cookies android

4. Når du har valgt de data, du gerne vil slette, skal du trykke på Ryd data.

slet cookies android chrome

Slet cookies – Firefox til Android

1. Åbn indstillingerne ved at trykke på de tre prikker i øverste højre hjørne, hernæst Indstillinger.

2. Scroll ned og tryk på Ryd private data.

3. Et nyt vindue med forskellige muligheder åbner. Vælg bl.a. Cookies & aktive logins.

4. Tryk på Ryd data.

Slet cookies på iPhone

Bruger du iPhone, så viser guiden dig her, hvordan du sletter dine cookies i Safari og Firefox. Chrome foregår på samme måde som ved Android.

Slet cookies i Safari til iPhone

1. Gå ind i telefonens Indstillinger og find Safari.

2. Scroll ned og vælg Ryd historik og hjemmesidedata.

3. Bekræft ved at klikke på Ryd historik og data.

Slet cookies i Firefox til iPhone

1. Find frem til Indstillinger ved at klikke på de tre vandrette streger og derefter tandhjulet.

2. Scroll ned, til du finder Behandling af data.

3. Vælg nu, hvad du vil slette, f.eks. Cookies, og klik på Ryd private data.

Hvor tit skal man slette cookies?

Du kan i grunden slette dine cookies, så tit du lyster. Der kan være en fordel i at gemme dem for specifikke hjemmesider, hvis du f.eks. ønsker at forblive logget ind. Det samme gælder cacher. Som du måske har opdaget, så tillader de fleste browsere stadig at huske kodeord, logins, mv., samt at du kan have specifikke indstillinger for enkelte hjemmesider.

Når du har slettet dine cookies, kan du benytte NordVPN’s Threat Protection til at beskytte dig mod tracking på nettet fremadrettet. Funktionen blokerer nemlig trackere, pop up-reklamer og malware og kan dermed skabe tryggere rammer for dit online privatliv i fremtiden.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN