Resultatet af National Privacy Test: Danmark fik den femte højeste score

National Privacy Test, eller den nationale privatlivstest, er en international undersøgelse, der er designet til at hjælpe folk overalt i verden med at finde ud af, hvor meget de ved om online sikkerhed og privatliv. Undersøgelsen består af 22 spørgsmål om forskellige cybersikkerhedsrelaterede emner, såsom daglige digitale vaner, bevidsthed om privatlivets fred og cybersikkerhedstrusler.

Tusindvis af deltagere fra 175 lande verden over har deltaget i undersøgelsen i år. Vi har analyseret de 25 markeder med flest svar – og resultaterne viser nogle fascinerende forskelle mellem landene.

Hvert land har en National Privacy Test-score baseret på, hvor godt dets deltagere klarede sig. Vores dataanalytikere har også kategoriseret deltagerne i fire cyber-personaer baseret på antallet af korrekte svar.

Før vi dykker dybere ned i resultaterne, skal vi lige forklare, hvordan vi beregner scoren i National Privacy Test (NPT) og bestemmer cyber-personaer.

Sådan udregner vi NPT-scoren

NPT-scoren beregnes ved hjælp af gennemsnittet af de tre andre scorer: dagligt digitalt liv, privatlivsbevidsthed og digital risikotolerance. Da testen har 22 spørgsmål, har hvert spørgsmål en værdi på 4,5%. Jo flere spørgsmål en respondent besvarer korrekt i hver kategori, jo højere er deres NPT-score.

Hvad er cyber personaer?

Ciberpessoas são grupos de participantes que representam diferentes níveis de conhecimento e habilidades em segurança cibernética com base nas pontuações do NPT.

Cyber personaer er deltagergrupper, der repræsenterer forskellige niveauer af cybersikkerhedsviden og -færdigheder baseret på deres National Privacy Test-score. Her er de respektive personaer og de tilsvarende NPT-scorer:

• Cyber Wanderer. Cyber Wanderers har de laveste NPT-scorer (1-24%) og ved ikke nok om digital sikkerhed og privatliv til at være sikre online.
• Cyber Tourist. Cyber Tourists har gennemsnitlige NPT-scorer (25-49%) og ved mere end Cyber Wanderers – men ikke nok.
• Cyber Adventurer. Cyber Adventurers viser en relativ god forståelse af og bevidsthed om onlinesikkerhed og privatlivsproblemer. Deres NPT-score ligger mellem 50% og 74%.
• Cyber Star. Cyber Stars er de bedst præsterende deltagere med fremragende cybersikkerhedsbevidsthed, -viden og -færdigheder. Deres NPT-score ligger mellem 75% og 100%.

Overordnet set kan man konkludere, at den menige dansker ved en hel del om cybersikkerhed i flere henseender. Men testen viste også, at danskerne på visse parametre halter en hel del bagud i forhold til verdensgennemsnittet. Selvom vi rangerer som femtebedst viste undersøgelsen, at der er områder indenfor cybersikkerhed, hvor vi halter gevaldigt efter de andre nationer. Her er de væsentligste konklusioner fra testen:

Hvad er de vigtigste konklusioner?

Overordnet set kan man konkludere, at den menige dansker ved en hel del om cybersikkerhed i flere henseender. Men testen viste også, at danskerne på visse parametre halter en hel del bagud i forhold til verdensgennemsnittet. Selvom vi rangerer som femtebedst viste undersøgelsen, at der er områder indenfor cybersikkerhed, hvor vi halter gevaldigt efter de andre nationer. Her er de væsentligste konklusioner fra testen:

• Næsten alle danskere har forståelse for, hvordan man opretter en stærk adgangskode. Hele 94% svarede her korrekt i testen, hvilket er langt over verdensgennemsnittet og faktisk kun en procent under amerikanerne, der samlet set endte på en 2. plads i den overordnede test.
• De danske respondenter ved også, hvordan de skal håndtere mistænkelige tilbud fra streamingtjenester. Da de blev spurgt, hvad de ville gøre, hvis de så et abonnement på en streamingtjeneste på eBay til under den officielle pris, svarede 96%, at de ikke ville købe det, fordi disse konti sandsynligvis var erhvervet ulovligt. Denne score var 2% bedre end de cybersikkerhedskyndige amerikanere.
• De fleste danske respondenter forstår, at det er bedst at dele så lidt som muligt på sociale medieplatforme som Instagram og Facebook (92%). Der er mange risici forbundet med at gøre oplysninger som ens placering eller personlige oplysninger synlige for fremmede – og det lader folk i Danmark til at vide. Man ved aldrig, hvem der kan finde på at bruge disse oplysninger til ondsindede formål – hvad enten det er digital mobning eller identitetstyveri.
• Danskerne er også med rette forsigtige med at gemme deres kreditkortoplysninger i deres browsere. Da de blev spurgt, om de ville gemme kreditkortoplysninger efter et køb, svarede 88%, at det ville de ikke. Præcist samme score landede USA også på i dette spørgsmål.
• Selvom danskerne har en ganske respektabel viden om cybersikkerhed, så falder de alligevel gennem gulvet, når talen falder på online værktøjer, der kan beskytte det digitale privatliv. Sølle 2% af danskerne havde her et korrekt svar på hånden. Ikke meget bedre gik det i spørgsmålet om, hvilke oplysninger internetudbydere indsamler om deres kunder. Her svarede kun 7% af de danske respondenter korrekt.
• Danskerne har stor viden om sikre adgangskoder og faren ved deling af personfølsomme oplysninger på sociale medier, men det står knapt så godt til med forståelsen af at beskytte hjemmets wi-fi-netværk. Her kunne kun 17% svare rigtigt på, hvordan man sikrer og beskytter sit hjemmenetværk.

Cyber personaer i Danmark

Blandt de danske deltagere opnåede 14% status som Cyber Star, hvilket er den type personer, der har bredt kendskab til cybersikkerhed og som har stor opmærksomhed om online privatliv. Til sammenligning opnåede hele 18% af de adspurgte amerikanere Cyber Star-status. Overordnet set kunne man af testen konkludere, at langt størstedelen af danskerne udgøres af Cyber Adventurers – den type af personer, der viser en relativt god forståelse af og bevidsthed om onlinesikkerhed og privatlivsproblemeden. 70% eller 7 ud af 10 danskere opnåede denne status.

Kun 1% af danskerne viste sig at være Cyber Wanderers (den gruppe, der knap nok ved noget om cybersikkerhed), hvilket stemmer overens med det globale resultat.

Hvad er de største forskelle siden 2021?

I forhold til testen i 2021 har danskerne især markeret sig positivt på ét særligt område: nemlig på spørgsmålet om vigtigheden af at læse servicevilkår og betingelser for apps og online tjenester. I 2021 svarede 16% af danskerne, at det var vigtigt at læse de pågældende servicevilkår, mens den andel var vokset til hele 29% i 2023.

Flere danskere forstår også vigtigheden af at opdatere apps, så hurtigt som muligt. Hele 69% af de danske deltagere opdaterer apps, så snart en opdatering er tilgængelig, sammenlignet med 62% i 2021. Danmark har nu overhalet amerikanerne i forståelsen af vigtigheden af hurtige opdateringer. I USA svarede 66% anerkendende til dette udsagn.

Vi er i Danmark tilsyneladende også blevet bedre til at reagere på den stærkt stigende trussel fra phishingangreb. I 2023 havde 62% af de adspurgte klare svar på, hvordan man bedst reagerer efter at have været udsat for et phishingangreb. Til sammenligning var den andel kun på 55% i 2021.

Samlet set viser undersøgelsen, at den globale bevidsthed om privatlivets fred og cybersikkerhed er faldende. Dette års samlede score landede på 61 point ud af 100 (sammenlignet med 64 sidste år).

Ifølge Marijus Briedis, CTO hos NordVPN, er dette fald ikke overraskende, når man tager den stigende kompleksitet af onlinetrusler og det voksende antal cybersikkerhedsløsninger i betragtning.

“Jeg tror, der er flere grunde til, at viden om cybersikkerhed er faldende globalt. Den første og vigtigste er måske mængden af onlineaktiviteter og digitale interaktioner, som folk deltager i hver dag. Vores tidligere forskning viste, at folk globalt set bruger mere end 27 år af deres liv online. For det andet tilpasser de cyberkriminelle også deres taktikker, efterhånden som teknologien udvikler sig, hvilket gør det svært for den gennemsnitlige bruger at følge med. Der er også en udbredt misforståelse om, at cybersikkerhed udelukkende er tjenesteudbydernes ansvar,” siger Briedis.

Undersøgelsen påviste, at folk klarer sig bedst på spørgsmål om onlinerisici, og hvordan man undgår dem (73%), og dårligst på spørgsmål om onlineværktøjer og sikkerhedspraksis (52%).

Globalt set ved folk, hvordan man opretter stærke adgangskoder, idet 95% svarede korrekt på dette spørgsmål. De fleste ved også, hvilke følsomme data de skal undgå at dele på sociale medier (90%) – og om risikoen ved at gemme kreditkortoplysninger i deres browser (88%).

Men på globalt plan er det kun en lille procentdel (3%), der kender til de værktøjer, der beskytter dit digitale privatliv, og kun 11% ved, hvilke data internetudbydere indsamler som en del af metadataene.

Ligeledes er der ikke nok, der forstår vigtigheden af at læse servicevilkårene for apps og onlinetjenester (31%). Den gode nyhed er dog, at denne måling stiger hurtigere end andre (kun 21% af respondenterne var opmærksomme på vilkår og betingelser i 2021).

Ser man på cyber-personaer, så er kun 1% af alle deltagere Cyber Wanderers med meget lidt viden om cybersikkerhed. Femten procent af alle respondenter på verdensplan er Cyber Stars.

Det er interessant, at folk i alderen 30 til 54 år har de højeste scorer og er mest tilbøjelige til at være Cyber Stars. Resultaterne tyder på, at yngre mennesker og personer over 54 år har brug for at få genopfrisket deres cybersikkerhedsfærdigheder og forbedre deres online privatlivsvaner.

De bedst præsterende lande indenfor viden om cybersikkerhed og online privatliv er:

• Polen og Singapore (NPT = 64)
• Tyskland og USA (NPT = 63)
• Storbritannien, Østrig og Portugal (NPT = 62)

Se rapporten over The National Privacy Test for at sammenligne de forskellige lande og få mere indsigt i undersøgelsen

Du kan selv deltage i The National Privacy Test og se hvor mange spørgsmål, du kan svare rigtigt på. Testen kan foretages her på National Privacy Tests officielle hjemmeside.

National Privacy Test er en åben undersøgelse, som alle kan gennemføre. I 2023 havde undersøgelsen 26.174 respondenter fra 175 lande. Testen er ikke nationalt repræsentativ (dvs. at der ikke er fastsat kvoter for alder eller køn). Den rapport, vi henviser til i blogindlægget, bruger data fra undersøgelsen indsamlet indtil den 19. juli 2023. Eventuelle forskelle mellem rapporten og websidens resultater skyldes, at deltagerne tog undersøgelsen efter den 19. juli.