Din IP: Ukendt · Din Status: BeskyttetUbeskyttetUkendt

Hvad er en QR-kode, og hvordan bruger man den?

Du er næsten med garanti allerede stødt på begrebet adskillige gange – QR-koder. Hvad er det egentlig, og hvorfor er det noget, der er værd at vide noget om? Ud over at komme ind på, hvad det er rent praktisk og historisk set, så går vi også i dybden med, hvordan du bruger dem, laver dem og ikke mindst sikkerheden omkring dem, så du altid kan foretage dig de rette foranstaltninger ift. Cybersikkerhed.

Ilma Vienažindytė

Ilma Vienažindytė

Hvad er en QR-kode, og hvordan bruger man den?

Hvad er en QR-kode?

En QR-kode er en todimensionel stregkode, der på mange måder minder om traditionelle stregkoder på bagsiden af alskens produkter fra fødevarer til elektronikindpakning. De adskiller sig dog ved at være kvadratiske, og så kan man støde på dem alle mulige andre steder end blot på varer – i stedet findes de også på plakater, online, som en billet eller en betalingsanmodning.

Hvordan virker QR-koder?

Traditionelle stregkoder virker ved, at de forskellige streger fra venstre mod højre har forskellig tykkelse. Denne tykkelse angiver en værdi, f.eks. et tal. Dermed er scanneren også fuldstændig ligeglad med selve højden af stregkoden. Når man skal scanne QR-koder derimod, så afgrænses koden af de tre hjørner med en firkant i en lidt større firkant, hvormed selve QR-kodens grænser sættes op.

Derfra ved scanneren, der i dag ofte er mobile enheder, at alt inden i er en QR-kode, og hvert enkelt felt bliver nu tildelt en binær værdi – sort eller hvid, tændt eller slukket, 0 eller 1. Dette muliggør langt mere avancerede koder, der kan holde på meget mere information end de traditionelle koder

Hvad bruges QR-koder til?

QR-koder havde faktisk deres oprindelse på samlebånd i bilindustrien, hvor de små koder gjorde det nemt at finde de rette dele. Her er det stadig en stor og vigtig del i processen, men ellers ser man koderne flere og flere steder i det private også.

Overordnet kan de bruges til følgende:

  • Direkte information, eks. Bogstaver, ord eller tal.
  • Et link til en hjemmeside eller et billede.
  • Krypterede logininformationer til bl.a. trådløse netværk.
  • Et stykke kode til f.eks. betalingsoplysninger.

Sådan scanner du en QR-kode på iOS

At scanne en QR-kode på iOS er helt enormt simpelt. Du åbner blot din helt almindelige kamera-app, og så skulle den meget gerne helt af sig selv være i stand til at registrere, at der er tale om en QR-kode. Du trykker derefter blot på den, og så er informationen i QR-koden hentet. Sådan gør du:

  1. Åbn appen Kamera.Åbn appen Kamera.
  2. Vælg kameraet bagpå.Vælg kameraet bagpå
  3. Peg på QR-koden med kameraet.
  4. Tryk på notifikationen, der popper op.

Sådan scanner du en QR-kode på Android

Har du en telefon med et Android-styresystem, kan der være flere løsninger. Måske kan din normale kamera-app registrere koden, men alternativt skal du hente en app til formålet. Denne henter du klart nemmest ved blot at søge på ”QR kode”. Sørg for din egen skyld for at finde en uden reklamer, men ellers er den ene lige så god som den anden. Er det en del af din almindelige kamera-app, gør du således:

  1. Åbn kamera-appen.Åbn kamera-appen
  2. Vælg kameraet på bagsiden af telefonen.Vælg kameraet på bagsiden af telefonen
  3. Fokusér på QR-koden med kameraet og vent et øjeblik.Fokusér på QR-koden med kameraet og vent et øjeblik
  4. Tryk på notifikationen, der popper op.Tryk på notifikationen, der popper op

Sådan scanner du en QR-kode i et screenshot eller et billede

Støder du på en QR-kode, som du gerne vil scanne, skulle styresystemet meget gerne selv registrere dette, når du ser på billedet. Enten ved at trykke på koden eller en firkant, der popper op, vil du kunne ”aktivere” koden og tilgå indholdet i den.

Sådan scanner du en QR-kode på computeren

Sidder du ved computeren og ser en QR-kode, kan du som det første hive din telefon frem og scanne den på skærmen. Alternativt kan du hente en udvidelse til f.eks. Google Chrome, hvor du blot aktiverer den i browseren, og tager et screenshot af det specifikke område, hvor QR-koden er. Hernæst bliver indholdet aktiveret.

Er QR-koder sikre?

Der er ikke noget usikkert over QR-koder i sig selv. Det eneste, der er værd at huske på, er, at QR-koden isoleret set ikke på nogen måde er krypteret, og dermed vil alle med adgang til selve koden også kunne tilgå selve indholdet, der ligger gemt bag. Den eneste undtagelse til dette er, hvis koden giver adgang til f.eks. et link, hvor man skal bruge et specifikt kodeord, eller hvis det kræver at den scannende enhed har et bestemt ID. Derfor kan det være en god idé at holde enheden sikker, f.eks. ved VPN download. Dette beskytter dog ikke mod, hvis QR-koden f.eks. omdirigerer til en ondsindet hjemmeside. Dette kan scammere bruge til at opsnappe dine data med til brug til social engineering.

Tag din sikkerhed i egne hånd. Vær sikker med verdens førende VPN.

Få NordVPN

Sådan kan QR-koder misbruges

En af de helt klare ulemper ved QR-koder er, at dataene i dem er statiske. Det vil sige, at henvises der eks. til en hjemmeside, som så bliver kompromitteret, så vil alle blive henvist til denne kompromitterede hjemmeside, og det er ikke noget, der lige kan laves om. Samtidig bruger flere og flere QR-koder en større mængde kode, og her er det ikke uvant, at der bliver smidt phishing forsøg ind – særligt de kryptiske URL’er kan være svære at adskille fra dem, der faktisk er ganske godartede. Ligeledes ses det også oftere, at social engineering bliver brugt til at skabe meget specifikke angreb. Generelt ser man følgende trusler:

  • Ondsindede omdirigeringer – når QR-koden henviser til f.eks. en phishingside.
  • Social engineering-angreb – når formålet med omdirigeringen er at opsnappe data til brug for social engineering.
  • Finansiel svindel – betalingsoplysninger, der bliver misbrugt, f.eks. ved at scanne en kode til betaling med MobilePay, der slet ikke er den, du ønsker at overføre til.
  • Clickjacking – en term for at skjule for det, man egentlig prøver på at klikke på, f.eks. med et gennemsigtigt lag med et ondsindet link. Ses tit på sider med invasive reklamer og pop-ups.

Brug en QR-kode sikkert

Heldigvis kan du dog sikre dig selv, når du bruger QR-koder. Den vigtigste regel er naturligvis almindelig omtanke – du bør således være mere mistænksom over for en QR-kode på gaden på et ellers blankt stykke papir, eller en QR-kode tilsendt i en mail fra en person du ikke umiddelbart genkender.

Du kan desuden sikre dig yderligere ved at have et fornuftigt antivirusprogram installeret på den enhed, du bruger til at scanne selve koden. Dette kan f.eks. være i form af NordVPN, der ved hjælp af funktionen Threat Protection bl.a. beskytter mod ondsindede links og malware generelt. Dette gør den ved at scanne og eventuelt advare dig, inden du downloader filer. Dette beskytter dog ikke mod filer, du allerede har downloadet, så det er bare med at få den installeret hurtigst muligt.

Hvordan opretter man en QR-kode?

Du kan enten hente en specifik app til formålet ved at søge på QR kodegenerator eller tilsvarende. Alternativt kan du besøge hjemmesider som QR Code Generator og derigennem oprette QR-koder helt gratis. Dette gør du ved enten at indtaste tekst eller tal, en URL eller uploade et billede. Med det samme bliver en QR-kode skabt, som du så kan anvende, hvor end du lyster.

Vær opmærksom på, at der alt efter QR-kodens kompleksitet kan være en minimumsstørrelse for, hvornår den ikke længere kan scannes. Dette er dog som regel mindre end det praktisk giver mening at lave dem, men særligt hvis det skal scannes på f.eks. en printet A4-side, kan det være værd at tænke over.

Hvordan får man en QR-kode?

Hjemmesiden QR Code Generator kan du eksempelvis bruge til at lave din egen QR-kode. For at henvise til en hjemmeside med en QR-kode skal du blot taste hjemmesidens adresse ind under URL. QR Code Generator genererer herefter automatisk din QR-kode til højre.

Hvordan scanner man med sin telefon?

Åbn den indbyggede kameraapp på din kompatible Android-telefon eller -tablet. Peg på QR-koden med kameraet. Tryk på det banner, der vises på din Android-telefon eller -tablet. Følg vejledningen på skærmen for at logge ind.

Hvad bruger man en QR-kode til?

QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D-stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon kan sende brugeren, hvorhen du ønsker. Dette kunne være et kampagnesite, din Facebook-side eller lign.

Ofte stillede spørgsmål om QR-koder

Hvilke komponenter er der i en QR-kode?

En QR-kode består bl.a. af orienteringsmarkører, som du ser i øverste venstre, højre og nederste venstre hjørne. Derudover kan der også være overensstemmelsesmarkører, hvis QR-koden er meget stor, samt tidsmønstre, der fastsætter, hvor stor datamatrixen af koden er.

Hvilke versioner er der af QR-koden?

Der er faktisk over 40 versioner af QR-koden. De forskellige versioner handler om, hvor mange moduler (sort/hvid), der kan være i QR-koden. Version 1 har 21 på hver side, version 2 har 25, og så videre helt op til version 40, der har 177 moduler. Version 3 med 29×29 moduler er den mest udbredte.

Hvad er fordelene ved en QR-kode?

Fordelene er, at du både kan gemme lange ulæselige links, billeder, betalingsinformationer og meget mere, også selvom koden bliver skadet. Faktisk kan op til 30 % af den blive skadet, uden at det påvirker indholdet.

Hvilke typer af QR-koder er der?

Der er mange typer af QR-koder, her er nogle af de mest gængse:

  • URL QR-kode – Denne QR-kode indeholder blot en URL, lang som kort.
  • vCard QR-kode – Med denne kode kan du vise dit visitkort og hertil knytte adresse, e-mail, sociale medier og meget mere.
  • Fil QR-kode – Her linker du direkte til en fil, f.eks. et billede eller en video. Er teknisk set en URL QR-kode.
  • Wi-Fi QR-kode – Ved at scanne denne QR-kode skal dine besøgende ikke engang indtaste et kodeord – med det samme er de på dit netværk.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN


Ilma Vienažindytė
Ilma Vienažindytė Ilma Vienažindytė
Ilma Vienažindytė arbejder som content manager og brænder for onlineteknologi og sikkerhed. Ud over at fokusere på teknologi har hun også specialiseret sig i at bringe viden om cybersikkerhed til nye markeder.