Hvad bruges WebRTC til?
Begrebet WebRTC er en sammentrækning af det engelske begreb Web Real-time Communications. Der er tale om et åbent kildeprojekt, som bruges af browsere, for at disse skal kunne etablere real-time peer to peer-forbindelser med de hjemmesider, som besøges.
Helt konkret er det en måde at lette kommunikationen mellem internetbrugere på en sådan måde, at man problemfrit kan sende live lyd og live videofeeds til hinanden uden at skulle downloade ekstra software.
WebRTC muliggør dette ved at skabe særlige kommunikationskanaler mellem din browser og de hjemmesider, du besøger. Herunder udveksles blandt andet også din IP-adresse. Disse særlige kanaler kan i visse tilfælde endda overtrumfe en krypteret VPN-tunnel, hvilket bør vække en vis bekymring.
Med andre ord kan de besøgte hjemmesider anmode om at få adgang til din sande IP-adresse på trods af brugen af VPN. Da denne funktion er et helt grundlæggende element ved WebRTC, vil man ikke som sådan kunne slette problemet. Brugeren skal i stedet finde ud af, hvordan man foretager en WebRTC-blokering, eller slår WebRTC helt fra.
Brug NordVPN til at skjule din IP-adresse og trafik på nettet.
Sådan foretager du en WebRTC-blokering og undgår lækager
Der er flere forskellige måder, hvorpå du kan undgå et WebRTC-læk. Den mest effektive metode er dog at benytte en VPN online service. Denne VPN-tjeneste vil helt automatisk blokere WebRTC’en på en sådan måde, at et WebRTC-læk ikke er muligt.
Sådan slår du WebRTC fra
Udover at blokere WebRTC via en VPN-onlinetjeneste, så kan du også vælge at slå WebRTC fra. Du kan foretage en WebRTC-test for at se, om funktionen er slået til, og derefter påbegynde en permanent deaktivering af den. WebRTC slås fra på flere forskellige måder, alt efter hvilken browser, du benytter.
Sådan slår du WebRTC fra på Chrome
At slå WebRTC fra på Chrome kan være en kompliceret opgave, hvorfor det anbefales at benytte en NordVPN-browserudvidelse eller andre specielle browserudvidelser til at komme omkring problemet. På den måde garanteres du en sikker, og ikke mindst rigtig, deaktivering af WebRTC. At gøre det manuelt på Chrome kræver, at du skal ind og indstille flere forskellige filer, som i værste fald kan forvolde mere skade end gavn på din browser.
Sådan slår du WebRTC fra på Firefox
Det er straks en del nemmere at slå WebRTC fra på Firefox. Firefox har således en indbygget funktion, hvormed WebRTC kan deaktiveres. Den kan være svær at finde, så du gør det nemmere for dig selv ved at følge disse trin:
1. Skriv: about:config I browserens adressebjælke og tryk på enter. En advarselsbesked vil poppe op, hvorefter du skal klikke: Accepter risikoen og fortsæt.
2. Du vil her blive præsenteret for en lang række indstillinger samt tre kolonner for indstillingsstatus, indstillingstype og værdien for indstillingen. For at finde præcist den, du har brug for, skal du åbne søgeside-funktionen (Ctrl+F on Windows, Cmd+F på Mac) og søge efter: media.peerconnection.enabled.
3. Når du har fundet denne indstilling, skulle den meget gerne være af typen boolsk værdi og have indstillingen “true”. Dobbeltklik på indstillingen “true”, således at den skifter fra “true” til “false”.
Sådan slår du WebRTC fra på Safari
Det er også muligt at finde en funktion på Safari, som slår WebRTC fra. Det er dog en anelse sværere end på Firefox, da WebRTC først for nyligt blev implementeret på Safari og derfor stadig anses for at være en test-funktion.
Følg disse anvisninger for at slå WebRTC fra på Safari:
1. Klik på Safari og vælg Indstillinger fra drop down-menuen.
2. Klik på fanebladet Avanceret og markér boksen Vis menuen Udvikler på menulinjen.
3. Klik på det nye faneblad Udvikler i menubjælken og vælg WebRTC fra drop down-menuen. Hvis funktionen Slå original WebRTC API til er slået til, skal du slå den fra.
Der er ingen tvivl om, at WebRTC har gjort det både nemmere, bedre og mere praktisk at kunne foretage video- og taleopkald på nettet. Men som vi kan konkludere, kommer dette med en pris. WebRTC kan nemlig indeholde en vis iboet trussel mod din online sikkerhed. Det er derfor noget man bør have med i sine overvejelser, når man benytter WebRTC. Især hvis man vil værne ekstra meget om sin online sikkerhed og privatliv. Det kan i mange tilfælde netop betale sig at slå den fra i sin foretrukne browser.
Onlinesikkerhed starter med et klik.
Bevar sikkerheden med verdens førende VPN