Artificial Intelligence (AI) eller kunstig intelligens på dansk er, helt simplificeret, et forsøg på at fabrikere intelligens i maskiner og computere. Hvor mennesker tidligere fabrikerede maskiner og robotter til industrielt brug og med meget endimensionelle egenskaber, forsøger man i dag at skabe maskiner og computere, som har mere rummelig menneskelig intelligens.
Det handler i bund og grund om at lave computere og maskiner, der med matematiske modeller kan imitere aspekter af den menneskelige hjerne og adfærd. Eftersom det er umuligt at genskabe menneskehjernen og dens neurale netværk, prøver man efter bedste evne at kompensere AIs manglende kognitive egenskaber med matematik og enorm data. På den måde når man frem til en menneskeskabt computer/robot eller maskine, der nærmer sig noget, der minder om rationel tankegang, med evne til at vurdere, perspektivere og diagnosticere på baggrund af enorme mængder af data-bearbejdelse.
Maskinlæring er en forankret del af AI – kunstig intelligens. Maskinlæring er samspillet mellem kunstig intelligens og data, hvor den pågældende robot, computer eller maskine formår at træffe beslutninger eller fremsige selvstændige forudsigelser inden for et givent felt på baggrund af enorme datamængder og algoritmer på det pågældende område.
Eksempler på kunstig intelligens med maskinlæring kan være computersystemer, der løser trafikale problemer i verdens storbyer. Eller computere, der diagnosticerer sygdomme hos mennesker i stedet for læger. Maskinlæring har den fordel, at det kan rumme meget mere data end et menneske eller en gruppe af mennesker. Således kan det også bruges med henblik på cybersikkerhed.
Det vil på baggrund af sine algoritmer kunne bearbejde og fortolke potentielle cyberangreb hurtigere og i større omfang, end et menneske overhovedet vil kunne nå. På den måde imødekommer AI kravet om stadigt større og omsiggribende cybersikkerhedsforanstaltninger i en onlineverden, hvor hackere og cyberkriminelle konstant udvikler sig.
Kunstig intelligens har sin klare fordele i cybersikkerhedsmæssige aspekter på følgende måder:
Robotter og computersystemer med kunstig intelligens har utvivlsomt bragt meget godt til arbejdet med cybersikkerhed. Ironisk nok skaber nogle af disse fordele ved kunstig intelligens netop også ulemperne. Der er visse bagsider af medaljen, som vi her skal se nærmere på:
I forhold til sikkerhedsforanstaltninger som top-tier-kryptering med NordVPN eller andre tiltag, er AI stadig på et eksperimentelt stadie i mange henseender og er fortsat både dyrt og relativt uprøvet.
Men det til trods, er der ingen tvivl om, at kunstig intelligens er fremtiden. Der gemmer sig, som vi kan se, enorme potentialer i AI, som vil kunne fremme både sundhedsvæsenet, cybersikkerhed og menneskets levevilkår generelt.
Men lige så fantastiske udsigterne er, lige så faretruende kan de naturligivis også forekomme, hvis AI misbruges. Derfor er brugen og udviklingen af AI ikke blot et teknologisk anliggende, men i lige så høj grad et etisk spørgsmål, hvor vi som mennesker hele tiden skal følge, opveje og vurdere udviklingen nøje.
AI har ingen samvittighed eller menneskelig bevidsthed. Og det er i sidste ende os mennesker, der derfor har pligt til og ansvar for, at AI udelukkende videreudvikles til at tjene menneskets bedste.