Din IP: Ukendt · Din Status: BeskyttetUbeskyttetUkendt

Sådan kan ansigtsgenkendelse ende med at ødelægge dit liv

Den efterhånden flittigt benyttede ansigtsgenkendelsesteknologi kan i værste fald ende med at ødelægge dit liv på den ene eller den anden måde. I 2016 blev en uskyldig amerikansk mand eksempelvis slået og tilbageholdt af politiet foran sin bopæl efter at være blevet forvekslet med en bankrøver. Lignende tilfælde foregår fortsat i dag, hvor op mod 600 politi- og efterretningsagenturer verden over benytter sig af denne teknologi lige nu.

Ugnė Zieniūtė Ugnė Zieniūtė

Ugnė Zieniūtė

Sådan kan ansigtsgenkendelse ende med at ødelægge dit liv

Problemerne med softwaren bag ansigtsgenkendelse

Der er faktisk op til flere forskellige problemer med teknologien bag ansigtsgenkendelse, som på hver sin måde kan have negativ indflydelse på vores personlige frihed og på samfundet som helhed.

De væsentligste bekymringer kredser om følgende:

  • Det potentielle misbrug: Ansigtsgenkendelsesapp og diverse ansigtsgenkendelsessystemer indsamler og benytter enorme biometriske databaser spækket med personlige oplysninger. Disse databaser ejes af private selskaber, der drives uden noget større tilsyn. I hvor høj grad kan vi stole på private virksomheder, der ejer så meget information om os? Og hvordan sikrer vi, at de ikke videresælger denne data?

    Det ligger øverst på mange hackeres ønskeliste at få fingrene i disse biometriske databaser. Og skulle din identitet blive lækket, hvor svært er det i så fald at få rettet op på det? Hvor svært vil det ikke være at bevise, at du ikke har begået en forbrydelse, hvis dine fingeraftryk eller face scan er blevet stjålet? De mange måder, hvorpå disse systemer kan misbruges, er ganske enkelt forfærdende. Og det er ekstremt risikobetonet.

  • Unøjagtighed: Adskillige undersøgelser har vist, at ansigtsgenkendelse er både racistisk og sexistisk. Det amerikanske institut NIST (National Institute of Standards and Technology) har påvist, at de fleste systemer har en højere fejlprocent i en-til-en genkendelse, når det kommer til asiatiske eller afrikanske ansigter sammenlignet med kaukasiske ansigter. De benyttede algoritmer, som er udviklet i USA, har vist sig at være konsekvent dårlige til at genkende asiatiske, afroamerikanske og indfødte amerikaneres ansigter. I undersøgelsen af en-til-flere genkendelser kunne NIST også bekræfte, at systemerne leverede den største rate af falske positiver, når det kom til genkendelsen af afroamerikanske kvinder. Det øger utvivlsomt risikoen for, at en stor befolkningsdel kan blive fejlagtigt beskyldt for en kriminel handling.

    Clearview, en amerikansk virksomhed, der arbejder med kunstig intelligens (AI) og ansigtsgenkendelsesteknologi, blev for nylig afsløret i at have indsamlet materiale til ansigtsgenkendelse på nettet i form af over 3 milliarder billeder fra sociale medier til deres database, og det helt uden personernes samtykke. I Storbritannien har myndighederne installeret live ansigtsgenkendelseskameraer flere steder i London, som blot venter på at blive en integreret del af byens politiarbejde. Selvom politiet selv hævder, at kun særligt udvalgte personer vil føjes til politiets ‘watch-list’, så bekræfter uafhængige undersøgelser, at fire ud af fem af de identificerede personer i ansigtsgenkendelses-softwaren hos Metropolitan Police viste sig at være uskyldige.

  • Orwellske databaser: I artikler som Hvad ved Google om mig har vi tidligere belyst, hvordan store selskaber indsamler data om vores privatliv. Hele ansigtsgenkendelsesfænomenet tager blot denne dataindsamling til nye højder. For med globale databaser fulde af vores billeder vil alverdens myndigheder kunne benytte live ansigtsgenkendelseskameraer som åbenlyse overvågningsredskaber til at spore hvem som helst, når som helst. Hvis indholdet af disse databaser blev lækket til undertrykkende, totalitære styrer, ville det kunne blive brugt til at afpresse, undertrykke eller sågar fængsle uskyldige borgere.

    Hvordan gemmes denne data, og under hvilken suveræn stats love vil den blive reguleret? Har vi en mulighed for at sige nej til det? Hvor længe vil en person være listet på en eventuel watch-list efter en eventuel dom? Disse væsentlige spørgsmål om sikkerhed og privatliv er gået helt under radaren, hvilket naturligvis er bekvemt for flere private virksomheders vedkommende.

Hvorfor er emnet vigtigt?

Som vi kan se, er ansigtsgenkendelsesteknologi allerede blevet implementeret i arbejdsgangen hos flere politi- og efterretningsagenturer såvel som hos flere myndigheder verden over. Det kan meget vel blot være et spørgsmål om tid, før verden er spækket med overvågning under dække af ‘offentlig sikkerhed og beskyttelse’.

Politiet vil i den forbindelse kunne overvåge hvem som helst, når som helst. Når du går en tur i parken, er i byen med vennerne, shopper med veninderne eller er ude med kæresten. Alt dette vil kunne opsnappes af CCTV-kameraer og blive brugt af ansigtsgenkendelsesfirmaer, som videreleverer det til myndighederne.

Det absolut mest kritiske punkt i denne problemstilling er, at du ikke har nogen form for medbestemmelse i det. Det er en invasion af privatlivet, som har vidtrækkende forgreninger. Vores dyrebareste biometriske data kan blive købt og solgt, udnyttet og misbrugt i en så alvorlig grad, at du kan ende med at blive beskyldt for en kriminel handling, du slet ikke har begået.

Fremtiden for ansigtsgenkendelse

Før vi integrerer ansigtsgenkendelse i vores samfund, bør vi tage følgende forholdsregler for at undgå at blive en overvågningsstat styret af politimagten og myndighederne:

  • Krav om strammere lovgivning: Vi bør overveje alle de overtrædelser af menneskerettighederne, som ansigtsgenkendelse kan forårsage. Vi bør få større indsigt i, hvordan og hvor længe vores data bliver gemt. Vi bør tillige få indsigt i, hvor den indsamles, og hvad denne data bruges til.
  • Afvent forbedringer i teknologien: Der er stadig så mange ubesvarede spørgsmål omkring ansigtsgenkendelse, og der er ingen tvivl om, at det samtidig viser os, at teknologien fortsat befinder sig på et spædt plan. Flere lufthavne har allerede taget teknologien til sig for eksempelvis at kunne fremskynde boarding-processen, mens store tech-selskaber som IBM, Google og Amazon har støttet et etårigt moratorium for brugen af ansigtsgenkendelses-teknologi. Yderligere andre presser hårdt på for landsdækkende love vedrørende selvsamme teknologi. Disse tiltag kunne være medvirkende til at øge teknologiens nøjagtighed, men samtidig også begrænses dens omfang.

Den magt, som private virksomheder og korporationer har, kan på sigt meget vel forandre civilisationen, som vi kender den. Derfor er det vigtigt, at reguleringer og lovgivninger i den vestlige verden kan sikre os, at denne teknologi i sidste ende respekterer vores ret til sikkerhed og privatliv. Som det ser ud lige nu, er det desværre ikke rigtigt tilfældet.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN

Også tilgængelig på: English, Español og andre sprog.

Ugnė Zieniūtė
Ugnė Zieniūtė Ugnė Zieniūtė
success Bekræftet forfatter
Ugnė Zieniūtė er conent manager hos NordVPN, og hun kan lide at researche de seneste cykersikkerhedstrends. Hun mener, at alle bør beskytte deres onlinesikkerhed, så hun vil gerne dele værdifuld information med læserne.