Hvad er en anonym email?
Der findes mange forskellige apps, programmer og hjemmesider, som slår sig op på at udbyde anonyme e-mailtjenester. Men hvad er en anonym email, og hvordan fungerer den?
I de fleste tilfælde sendes din e-mail via en krypteret tunnel for at holde din data beskyttet og anonym. Anonyme e-mailtjenester begrænser også mængden af identificerbare data, som er vedhæftet i mailen. Det sker blandt andet ved at nogle skjuler din IP-adresse.
Men ligesom der er mange e-mailudbydere, så er der også mange forskellige metoder, som benyttes. Og selvom man får indtrykket af, at man sender en e-mail anonymt fra en anonym e-mailadresse, så er det ikke altid, at beskyttelsen af dit online privatliv er fuldt ud garanteret. Vi ser på fænomenet om anonym e-mail her.
Hvem har overhovedet brug for at sende en anonym mail?
Behovet for at sende en anonym privat e-mail er næppe noget, alle går og bruger tanker på, men der findes faktisk flere forskellige omstændigheder, som kan betyde, at en anonym e-mail er bydende nødvendig, hvis ikke ligefrem livsnødvendig. Behovet for at sende anonyme mails kan især opstå i følgende situationer:
Hvis du er en whistleblower
Hvis du er whistleblower, er det det alfa og omega at bevare sin anonymitet, for det kan i sidste ende have fatale konsekvenser, hvis ens identitet eventuelt fremgår af en mail med whistleblower-oplysninger.
Hvis du er journalist
Ikke alle lande er lige demokratiske, og for visse udsatte journalister kan dette være en enorm udfordring, når der skal sendes kritisk artikelstof eller kommunikeres med vigtige kilder. Også her kan brugen af anonyme private mails være af næsten livsvigtig værdi.
Hvis du vil undgå spam og tracking
Hvis du vil undgå spam og sporing, kan det også være en god idé at benytte en anonym mail. Når du benytter din almindelige, private mail til brug ved login på forskellige sites og tjenester, giver du samtidig en hel del oplysninger videre om dig selv. Store tech-selskaber som Google samler info om dig via eksempelvis din mail og kan endda sælge det til tredjeparter. Med brug af en anonym mail vil man kunne afskærme sig for dette problem.
Forskellige måder at sende en anonym mail
Der findes flere forskellige måder, hvorpå man kan sende anonyme e-mails. Her følger en lille gennemgang af de væsentligste:
Send en anonym mail via remailer
Du kan benytte dig af en anonym remailer til at sende anonyme mails. Der er her tale om en server, som får input om mailens destination og videresender den uden at oplyse, hvor mailen oprindeligt kom fra.
Benyt en midlertidig email
Der findes også tjenester, som udbyder midlertidige e-mailkonti. Her opretter du en konto for en kort periode, og sender en mail. Kort efter vil e-mailadressen blive slettet og kan derfor ikke spores tilbage til dig.
Opret en e-mailkonto med et andet afsendernavn
Du kan også vælge at oprette en mailkonto med et andet navn end dit. Når du sender herfra, vil modtageren få info om afsenderen, men afsenderen vil i dette tilfælde være en fiktiv person, du selv har skabt. Din anonymitet vil dermed fortsat være bevaret.
Benyt dig af en burner e-mail
Burner e-mails fungerer som en slags midlertidig e-mailkonto. Du kan herigennem sende og modtage anonymt fra en midlertidig mail i en given periode, hvorefter mail-programmet sletter sig selv.
Opret en helt ny e-mailkonto
Den hurtigste måde er at oprette en helt ny e-mailkonto, hvor du simpelthen opgiver mindst mulige oplysninger om dig selv. Du angiver eksempelvis et falsk navn og adresse og undgår for alt i verden at opgive dit telefonnummer. På den måde vil man kunne bevare dele af sin anonymitet.
Benyt en VPN
Uanset hvilken metode du benytter til brug for afsendelse af anonyme mails, så bør man også altid gardere sig med en VPN. De førnævnte metoder kan holde din mail skjult, men de formår ikke at holde din IP-adresse skjult. Og fra den kan der netop også hives meget information ud om dig og din lokation. Ønsker man at benytte en VPN, så gør man klogt i at finde en VPN-udbyder, som ikke gemmer dine logs. Det er før set, at disse udbydere ender med at sælge den gemte info om dig videre til tredjeparter.
NordVPN leverer en no-log VPN-tjeneste, hvor muligheden for at sælge din info er ikkeeksisterende, eftersom udbyderen slet ikke gemmer dine logs. NordVPN tilbyder også en Threat Protection Pro -funktion, som kan advare dig om falske og ondsindede hjemmesider, før du klikker dig ind på dem. Funktionen kan også blokere reklamer og sporing samt scanne filer for malware, før du eventuelt vælger at downloade dem. Derudover er VPN’en udstyret med en såkaldt Kill Switch, som øjeblikkeligt kobler enheden fra internettet, hvis VPN-forbindelsen bliver afbrudt.
Onlinesikkerhed starter med et klik.
Bevar sikkerheden med verdens førende VPN
Fjern metadata fra filerne
Nogle gange er det nødvendigt at sende dokumenter i mails, og her vil eksempelvis et word-dokument ofte kunne indeholde vigtige oplysninger om dig i form af metadata. Du kan i den forbindelse vælge at tage et screenshot af dokumentet og fjerne enhver form for EXIF-data fra filen.
Gør brug af krypteret mail
Der findes også visse programmer og udbydere, som tilbyder kryptering af mails. Disse tjenester krypterer ikke blot alt, hvad du sender og modtager, men også hele din indbakke og sågar hele din kontaktliste. Der er tale om en forholdsvis sikker mailtjeneste, hvor ikke engang tjenesteudbyderen selv har mulighed for at se din trafik.
Kan man spore IP-adressen via en e-mail?
Selvom man benytter sig af en anonym e-mailkonto til at sende e-mail anonymt, så vil udbyderne alligevel stadig kunne spore din IP-adresse og derigennem hive oplysninger frem om dig. Man kan derfor med fordel supplere med brugen af en VPN, som netop ændrer IP-adressen. Du kan foretage et VPN download og teste det selv.
Hvad bør man overveje, før man vælger en anonym e-mailkonto?
Før du vælger en anonym e-mailtjeneste, er der et par ting, du kan tage med i dine overvejelser, før du beslutter dig.
- Pålidelighed. Lav altid lidt research på udbyderen, før du vælger den pågældende. På den måde kan du nå at tjekke op på udbyderens pålidelighed og omdømme. Læg også mærke til, om udbyderen har særlige sikkerhedspolitikker, og om den indsamler og gemmer data.
- Lovgivning. Sørg også for, at du ikke vælger en udbyder, som har lovmæssigt krav om at skulle gemme og/eller videregive brugerdata til myndighederne.
- Kryptering. Sørg for, at tjenesten du vælger kan tilbyde en end-to-end kryptering og krypterer dine e-mails, når de er omløb. Det er også en fordel, hvis de pågældende e-mails er krypterede ved slutpunkterne.
- Yderligere funktioner. Tjek eventuelt, om tjenesten har yderligere funktioner som for eksempel ekstra lagringsplads, kontaktliste, kalender, værktøjer og andre funktioner.
Bedste anonyme e-mailudbydere
Vi har lettet feltarbejdet en anelse for dig ved at have gennemgået og analyseret en lang række anonyme e-mailudbydere på markedet. Vi har kogt mængden ned til følgende anbefalelsesværdige tjenester, hvor du kan sende e-mails anonymt.
- ProtonMail: En af markedets mest populære anonyme e-mailudbydere. Udbyderen benytter sig af PGP-kryptering og praktiserer en zero-knowledge politik, hvor ingen, ikke engang ProTonMails medarbejdere, kan snage i dine oplysninger. ProtonMail krypterer desværre ikke din metadata, titler eller emnefelt.
- Tutanota: En respekteret udbyder af anonyme mails og anonyme e-mailadresseopsætninger. Udbyderen benytter sig af kryptering og krypterer i modsætning til ProtonMail, faktisk også emnefeltet i dine mails. Tutanota sørger også for at kryptere hele kontaktlisten, som er knyttet til din e-mailadresse. Ved oprettelse skal du ikke opgive nogen form for personfølsomme data, og du får hele 1 GB dataplads med i tjenesten.
- Secure Email: Solid udbyder af anonyme e-mailadresseopsætninger. Secure Mail krypterer alle dine e-mails med en 4096-bit kryptering og bruger derefter SSL-kryptering til at beskytte dine mails, når de er i omløb.
- Guerilla Mail: Denne anerkendte og anonyme e-mailudbyder har over 10 år på bagen. Guerilla Mail gør sig særligt i midlertidige mails, hvor du kan sende en anonym e-mail, som derefter bliver slettet kort efter. Du kan også oprette en ny midlertidig e-mailadresse via deres ‘scramble address’ funktion, hvor udbyderen genererer en tilfældig e-mailadresse til dig til et givent øjeblik. Du behøver faktisk slet ikke en e-mail adresse hos Guerilla Mail — udbyderen tilbyder dig at sende mails helt uden at have en e-mailadresse.
- AnonAddy: AnonAddy er en kreativ sammentrækning af ordene Anonymous Email Address (anonym email adresse), og det opsummerer meget klart, hvad udbyderen leverer. Der er nemlig tale anonym ‘new e-mail address’ udbyder, der opererer som en open-source-tjeneste. Udbyderen videresender e-mails, der er krypterede og som ikke kan spores. AnonAddy giver dig muligheden for at operere under flere forskellige aliasser, og tjenesten sørger tilmed for at holde dig beskyttet mod målrettede reklamer og sporing.
Andre måder at bruge anonyme e-mails på
Behovet for anonyme mails kan være vidt forskellige fra bruger til bruger. Nogle har særligt brug for at kunne benytte sig af anonyme e-mailtjenester hver dag, mens andre har mindre og måske mere specifikke behov. Vi kigger på dem her.
Hvis du kun har behov for at sende e-mails
Hvis du kun har behov for en e-mailkonto til at sende og ikke nødvendigvis modtage e-mails, så kan du overveje platforme som for eksempel AnonymouseMail, CyberAtlantis, 5ymail og W3 Anonymous Remailer. Nogle af dem vil give dig muligheden for at benytte modtagerens offentlige PGP-nøgle til at kryptere din besked, mens andre vil sende dig kvittering for modtagelse og læsning samtidig med at din anonymitet bevares.
Hvis du kun har behov for at modtage e-mails
Her er udbyderen TrashMail et oplagt valg. TrashMail anerkendes af flere fagfolk indenfor cybersikkerhed. Der er tale om en mailudbyder, som ikke kan spores, og hvor brugerne kan have konti med op til 25 gratis midlertidige mails fra 16 forskellige domæner.
Udbyderen sørger også for at filtrere dine mails for spam og reklamer, hvormed du kun får de absolut relevante beskeder samtidig med at din rigtige e-mailadresse holdes skjult. TrashMail har Google Chrome- og Firefox-udvidelser, så du behøver ikke engang logge ind på TrashMail for at bruge deres gratis e-mailtjeneste.
Hvis du ikke kan sige farvel til Google
Hvis du stadig foretrækker at benytte mainstream e-mailtjenester til at skrive og modtage mails, så er der stadig et par ting du kan gøre for at øge din online sikkerhed og privatliv:
- Opret en falsk konto: Hvis du ikke er klar til at sige farvel til din Gmail eller Hotmail, så kan du oprette en falsk konto i et falsk navn og holde dig delvist anonym på den måde. Dog vil blandt andet Google bede dig om et telefonnummer.
- Opsæt PGP-kryptering: På den måde vil Google eller andre tjenester ikke kunne snage i dit indhold og dine oplysninger. PGP-kryptering sørger dog ikke for at skjule din IP-adresse, så din geografiske lokation vil stadig være blottet.
- Benyt en VPN: Med en VPN vil du også opnå kryptering af din data, men du vil samtidig få skjult din IP-adresse, således at ingen kan spore din mail tilbage til din geografiske placering.
- Slet metadata fra dine filer: Selvom der ikke nødvendigvis står noget personfølsomt i selve mailen, så kan alt, du vedhæfter, indeholde vigtige oplysninger. Sørg derfor altid for at have slettet EXIF-data fra dine dokumenter, før du vedhæfter dem og sender dem videre i en mail. Især hvis dokumentet indeholder oplysninger, du ikke ønsker ud i offentligheden.
- Giv ikke fremmede mennesker adgang til dine cloud-dokumenter: Dine dokumenter kan være en smutvej for cyberkriminelle til at finde vej til dine vigtige oplysninger. Giv derfor aldrig fremmede mennesker adgang til dine cloud-dokumenter.
Øvrige tips i forbindelse med anonyme mails
Udover ovenstående metoder kan man også holde sig følgende for øje, før man begiver sig ud i sit nye online liv med anonyme mails:
- Spred og variér altid dine kodeord. Brug aldrig det samme kodeord to gange.
- Pas godt på dine loginoplysninger til din anonyme e-mailudbyder.
- Inkludér ikke nogen form for personlige oplysninger i dit brugernavn eller kodeord.
- Benyt ikke din anonyme e-mail til at logge ind på SoMe-platforme, streamingtjenester og lignende.
- Send gerne dine anonyme e-mails fra et offentligt netværk fremfor dit eget hjemmenetværk. Så gør du sporingen af dig endnu mere kompliceret.
- Sørg for, at din VPN er aktiveret, før du går online og afsender mails.
Brug NordVPN-appen til at sikre din aktivitet på nettet. Den tilføjer et ekstra lag af sikkerhed og beskyttelse af din identitet ved at kryptere din datatrafik.