15 typer Telegram-svindel, du skal holde øje med

Hvad er Telegram-svindel?

Telegram-svindel er ondsindede aktiviteter, som cyberkriminelle bruger til at begå identitetstyveri. Disse svindelnumre udnytter funktionerne i Telegram-platformen til at narre brugere til at udlevere bankoplysninger eller personlige oplysninger. Når svindleren har en persons oplysninger, kan de afpresse deres offer eller sælge deres oplysninger på dark web.

Hvordan fungerer Telegram-svindel?

Telegram er en populær besked-app, som giver brugerne mulighed for at oprette en konto ved kun at bruge et telefonnummer. Det gør det desværre nemt for svindlere at oprette falske profiler. Svindlerne gemmer sig derefter bag disse falske profiler og kører herfra forskellige svindelnumre, der er designet til at stjæle personlige eller økonomiske oplysninger fra deres ofre. Falske profiler bruges ofte i ”ven i nød”-svindel, kærlighedssvindel og svindel med teknisk support.

Er det sikkert at bruge Telegram?

Ja, det er sikkert at bruge Telegram, hvis du tager de rette sikkerhedsforanstaltninger. Brug altid stærke, unikke adgangskoder og to-faktor-godkendelse for at holde din konto sikker. Hold din Telegram-app opdateret, og juster privatlivsindstillingerne for at begrænse, hvem der kan se dine profiloplysninger.

Telegram tilbyder også en ”Secret chats”-funktion, der giver end-to-end-kryptering uden at gemme beskeder på platformens servere. Brug denne funktion, hvor det er muligt.

Hvorfor bruger svindlere Telegram?

Nogle af Telegrams funktioner er nemme for svindlere at udnytte. Du behøver kun et telefonnummer for at oprette en Telegram-konto, hvilket betyder, at svindlere kan oprette falske profiler til ”ven i nød”- eller kærlighedssvindel uden at det kræver synderligt meget af dem.

En anden funktion, som svindlere udnytter, er fildelingsfunktionen på Telegram. Ved hjælp af fildeling sender cyberkriminelle phishinglinks eller ondsindede filer, der indeholder malware, til deres intetanende mål. Svindlere bruger også Telegram, fordi brugerne kan oprette chatbots på platformen, som svindlere bruger til at kontakte og målrette flere ofre.

Telegram er også populært blandt kryptovaluta-investorer, hvilket gør platformen attraktiv for svindlere, der kører kryptovaluta-svindel, f.eks. pump-and-dump-svindel.

De 15 seneste typer Telegram-svindel

De fleste Telegram-svindelnumre involverer cyberkriminelle, der opretter en svindelkonto og udgiver sig for at være nogen, de ikke er, for at få fat i følsomme oplysninger eller penge fra deres ofre. Tag et kig på de 15 mest almindelige Telegram-scams for at lære, hvilke tegn du skal være opmærksom på, når du bruger den populære besked-app.

1. Kærlighedssvindel

Kærlighedssvindel starter ofte på datingapps, hvor svindleren opretter en falsk profil og udvælger et offer. Efter at have opbygget en forbindelse beder svindleren om at flytte samtalen til en besked-app som Telegram. Til sidst beder svindleren om penge. De kan f.eks. bede om penge til at købe en flybillet for at se offeret personligt.

Men når offeret har sendt pengene, kommer svindleren med en undskyldning for at aflyse. De kan endda lave det samme trick flere gange. Disse ubehagelige online dating svindelnumre kan vare i måneder eller endda år. Til sidst forsvinder svindleren og efterlader sit offer en hel del fattigere på både kærlighed og penge.

2. Svindel med teknisk support

Svindlere, der kører teknisk support-svindel, udgiver sig for at være medlemmer af Telegrams tekniske supportpersonale. De kontakter ofrene og hævder, at der er et problem med offerets konto. Svindleren beder om personlige oplysninger, f.eks. loginoplysninger, for at ”løse” problemet. De kan endda hævde, at de har brug for fjernadgang til din enhed for at løse problemet.

Hvis du har et teknisk problem, skal du kontakte Telegrams officielle kanaler direkte. Vær altid mistænksom, hvis en konto, der hævder at være fra teknisk support, kontakter dig først.

3. “Ven-i-nød” svindel

I ”ven i nød”-svindel opretter svindlere falske profiler for at udgive sig for at være deres offers venner eller familiemedlemmer. Svindleren påstår så, at han eller hun har brug for penge i en nødsituation. De kan f.eks. hævde, at de har mistet deres telefon. Svindleren narrer derefter sit offer til at sende penge, som regel via en bankoverførsel.

Hvis du har mistanke om, at en besked er fra en svindler, skal du straks anmelde kontoen. Du bør også underrette den ven eller det familiemedlem, der udgiver sig for at være svindleren, fordi andre mennesker, de kender, måske også er blevet ramt.

4. Phishing-svindel

Telegram-svindlere bruger phishing-svindel til at narre ofre til at klikke på ondsindede links. Mange phishing-links omdirigerer ofrene til falske hjemmesider. Disse phishingsider ligner officielle hjemmesider og beder ofrene om at indtaste login-oplysninger eller personlige oplysninger.

Nogle svindlere på Telegram bruger den integrerede bots-funktion til at lave phishing-svindel. Disse svindlere bruger ondsindede bots, der udgiver sig for at være officielle medarbejdere og ringer til deres mål. Under opkaldet narrer robotten offeret til at udlevere følsomme oplysninger som f.eks. logins til deres bankkonti.

5. Investeringssvindel

Nogle svindlere på Telegram udvikler investeringssvindel, der lover dig usandsynligt store fortjenester, næsten uden at du skal gøre noget som helst. Disse svindlere udgiver sig ofte for at være eksperter og bruger falske markedsdata til at underbygge deres påstande. Svindlerne går som regel efter folk, der er interesserede i kryptovaluta eller ejendomsinvesteringer.

I disse falske investeringsmuligheder tilbyder svindlerne at investere på dine vegne, hvis du sender dem penge. Ofre, der er blevet narret af disse falske ordninger, modtager ofte falske data, der viser, at de har tjent penge. I virkeligheden har svindleren stjålet deres penge eller bankoplysninger. Den gyldne regel er, at hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det helt sikkert et svindelnummer.

6. Ponzi-svindel

Ponzi-svindel, eller såkaldte pyramidespil, er en sofistikeret form for investeringssvindel, som Telegram-brugere bør være på vagt over for. Svindlere opretter falske investeringsordninger, der hævder at give enorme overskud. Men svindlerne bruger simpelthen penge fra nyere investorer til at betale ældre investorer. Det skaber en illusion om overskud for tidligere investorer.

Telegram-pyramidespil udnytter mund-til-mund-metoden, så du kan blive målrettet mod en investeringsgruppes Telegram-kanaler. Efter at have indfanget flere ofre kollapser pyramidespillet, og størstedelen af investorerne mister deres penge.

7. Falske undersøgelser 

Nogle Telegram-svindlere laver falske undersøgelser for at lokke potentielle ofre. Disse undersøgelser tilbyder typisk præmier for at lokke folk til. I virkeligheden er det bare en undskyldning for, at svindleren kan stjæle folks personlige oplysninger. Efter at have gennemført en falsk undersøgelse kan ofrene blive bedt om at indtaste deres Telegram-brugernavn eller e-mailadresse. Derefter går svindlere målrettet efter disse falske undersøgelsesofre ved hjælp af phishing-links.

8. Falske jobopslag og jobtilbud

Svindlere sender falske jobannoncer på Telegram. Disse svindlere kan sende beskeder direkte til målgruppen og udgive sig for at være en rekrutteringsmedarbejder. Typisk tilbyder falske jobannoncer høje lønninger og andre attraktive fordele som fleksibel arbejdstid. Hvis nogen reagerer på opslaget, bruger svindleren falske interviewspørgsmål til at stjæle offerets personlige oplysninger.

9. Ondsindede links eller vedhæftede filer 

Svindlere bruger i høj grad ondsindede vedhæftede filer og links som effektive våben i deres scams. Disse filer eller links indeholder ofte malware og kommer sammen med phishing-svindel. Svindlere sender normalt ondsindede links og filer via direkte beskeder. Når offeret klikker på linket, inficerer malwaren deres enhed. Malware-svindlere afpresser derefter deres ofre eller stjæler personlige data.

10. Falske præmier og giveaways

Nogle svindlere på Telegram opretter falske konkurrencer ved at udgive sig for at være store brands eller berømtheder. Alle præmier, der er angivet som en del af disse gaver, er også falske. Disse svindlere hævder, at de skal bruge ofrenes e-mailadresse eller personlige oplysninger for at tilmelde dem. Ofrene modtager aldrig nogen præmier, alt imens svindlerne har fået fat i brugerens personfølsomme oplysninger.

11. Falske Telegram-administratorer

Telegram-brugere bør være på vagt over for svindlere, der udgiver sig for at være Telegram-administratorer. Telegram-svindlerens kontonavn kan minde  meget om en officiel administrators. Disse falske konti kontakter ofrene og hævder, at der er et problem med deres konto. Svindleren beder derefter om loginoplysninger og andre følsomme oplysninger for at ”løse” problemet.

Falske administratorer kontakter ofte ofrene direkte via messenger. Men enhver legitim administrator ville skrive i den relevante Telegram-gruppe, hvis der var et problem. Vær altid opmærksom på uopfordrede beskeder fra svindlere, der hævder at være administratorer.

12. Svindel med rubrikannoncer

Svindel med rubrikannoncer er rettet mod folk, der surfer på sider med rubrikannoncer. Svindlere med rubrikannoncer opretter falske annoncer, som regel for computere eller kameraer. Annoncen beder folk om at kontakte sælgeren via Telegram. Når offeret har sendt en besked, bruger svindleren en bot til at stjæle offerets bankoplysninger eller personlige oplysninger.

13. “Copycat”-svindel

I ”copycat”-svindel opretter svindlere falske konti og udgiver sig for at være legitime virksomheder eller enkeltpersoner. Disse falske Telegram-kanaler har de samme profilbilleder og fastgjorte indlæg som den originale side. Men  små og næsten helt subtile forskelle i brugernavnene kan afsløre copycaten.

Disse ”copycat”-sider har ofte indlæg fra falske brugere. Når offeret bliver medlem af den falske Telegram-gruppe, kontakter falske brugere og administratorer offeret om falske gaver eller præmier. Svindlerne forsøger derefter at få fat i offerets personlige oplysninger med det formål at begå identitetstyveri.

14. Pump-and-dump-svindel med kryptovaluta

Pump-and-dump-svindel med kryptovaluta er designet til at ”pumpe” en specifik kryptovaluta op som en lovende investeringsmulighed. Svindlerne gør det ved at oprette falske profiler på sider som Telegram og påstå, at de har ekspert- eller insiderviden. Efterhånden som flere ofre investerer i valutaen, presses prisen op.

Til sidst sælger eller ”dumper” svindlerne deres aktiver. Svindlerne sælger deres lagre af kryptovalutaen til investorer, der tror på den falske hype omkring aktivet. Svindlerne tjener altså dermed en masse penge på at sælge deres aktiver til en kunstigt høj pris.

15. Telegram bot-svindel

En af Telegrams centrale funktioner drejer sig om at give brugerne mulighed for at oprette bots. Desværre udnytter onlinesvindlere også dette fænomen ved at praktisere scams via ondsindede bots. Disse bots er designet til at overbevise ofrene om, at de skal udlevere deres personlige oplysninger gennem en række forskellige svindelnumre. Bot-svindel på Telegram omfatter alt lige fra svindel med falske administratorer til phishing-svindel og kærlighedssvindel.

Sådan tjekker du, om en person er ægte på Telegram

De fleste Telegram-svindlere bruger falske profiler til at lave scams. Selvom nogle af disse falske profiler er overbevisende, kan (og bør) du holde øje med specifikke tegn, der indikerer et svindelnummer, for at undgå at blive offer for Telegram-svindel:

• Uopfordrede beskeder. Telegram-svindlere går typisk efter ofre via uopfordrede direkte beskeder. Disse beskeder indeholder som regel mistænkelige links med malware eller phishinglinks. Hvis du er mistænksom over for nogen, så bed dem om at kontakte dig i en offentlig gruppe.
• Falske profiler. Svindlere, der laver ”copycat”-svindel, ”ven i nød”-svindel eller kærlighedssvindel, bruger falske profiler. Men alle Telegram-brugernavne er unikke, så der vil være små forskelle mellem legitime og falske profiler. Svindlere bruger også falske profilbilleder, især i kærlighedssvindel. Du kan identificere falske billeder ved hjælp af en omvendt billedsøgning på Google.
• Beder om gebyrer. Svindlere kontakter ofte ofre og beder om gebyrer, især i forbindelse med svindel med falske gaver eller falske undersøgelser. Hvis nogen sender dig en besked, hvor de påstår, at du skal betale et gebyr, skal du blokere og anmelde dem.
• Nægter at ringe. ”Ven i nød"-svindlere eller kærlighedssvindlere kommer altid med undskyldninger for ikke at foretage stemme- eller videoopkald. Dette bør for alvor få advarselslamperne til at blinke. Selvom ondsindede bots kan foretage taleopkald, kan de ikke foretage videoopkald. Hvis du har mistanke om, at nogen ikke er ægte, skal du bede dem om at foretage et videoopkald til dig, så du kan se dem i virkeligheden.
• Usædvanligt sprog. Svindlere, der laver ”ven i nød”-svindel, er ikke altid i stand til at kopiere den rette tone og måde at skrive på. Hvis du får en besked fra en person, der hævder at være en af dine venner, så tjek lige sproget, tonen og måden, de udtrykker sig på.
• Falsk hastværk. I mange Telegram-svindelforsøg lægger svindlerne pres på ofrene ved hjælp af falske opfordringer. Dette er almindeligt i svindel med falske administratorer. Svindleren hævder, at du vil miste din konto, hvis du ikke følger deres instruktioner med det samme. Giv aldrig efter for dette.

Sådan skal du reagere, hvis du bliver offer for svindel på Telegram

Svindel på Telegram bliver hele tiden mere og mere sofistikeret. Derfor er nogle svindelnumre vanskelige at undgå. Her er nogle ting, du kan gøre, hvis du bliver snydt på Telegram:

• Anmeld og bloker svindleren. Anmeld Telegram-svindlerens konto direkte til Telegram. Klik på linjen med tre lodrette prikker på svindlerens profil, vælg ”Anmeld”, og forklar, hvad der er sket. Klik også på ”Bloker bruger”. Anmeld altid phishing-svindel, hvis du støder på det.
• Kontakt din bank. Hvis en svindler har fået fingre i dine bankoplysninger, skal du straks kontakte din bank. Bed dem om at spærre dit kort og overvåge aktiviteten på din konto.
• Kontakt betalingsudbyderen. Hvis svindleren beder dig om at sende penge via et betalingssystem, skal du kontakte udbyderen. De kan måske tilbageføre transaktionen. Nogle svindlere kan også bede om gavekort som betaling.

Sådan undgår du Telegram-scams

Heldigvis kan du tage en lang række forholdsregler for at undgå at blive offer for svindel på Telegram:

• Brug tofaktorgodkendelse. Tofaktorgodkendelse, også kendt som 2FA, er en god måde at holde dine konti sikre på. 2FA tilføjer et ekstra lag af sikkerhed, som gør det sværere for svindlere at stjæle dine oplysninger.
• Brug stærke adgangskoder. Stærke og unikke adgangskoder er afgørende for at holde dine konti sikre mod svindlere. Jo stærkere dit password er, jo sværere bliver det for svindlere at få adgang til dine konti.
• Brug en VPN. Brug af en VPN krypterer dine data og maskerer din IP-adresse, hvilket forbedrer dit generelle privatliv på nettet. Hvis dit land har blokeret Telegram, kan du stadig få adgang til platformen ved at bruge en VPN til Telegram. Premium VPN'er som NordVPN tilbyder også ekstra sikkerhedsfunktioner som Threat Protection Pro, der advarer dig om bedrageri og svindel og hjælper med at forhindre phishing-angreb.
• Bekræft alle profiler, du interagerer med. Hvis du har mistanke om, at du er blevet kontaktet af en falsk profil, er der måder at verificere dem på. I sager med kærlighedssvindel vil svindlere f.eks. nægte at besvare et videoopkald. Hvis du bliver udsat for et ”ven i nød”-fupnummer, skal du finde en anden måde at kontakte den person, der udgiver sig for at være dig, for at bekræfte beskeden.
• Vær varsom med tilbud, der er lidt for gode. Investeringssvindel og pyramidespil giver ofte lidt for gode løfter om fortjeneste. Hvis du støder på en investeringsmulighed, der lyder for god til at være sand, så er det uden tvivl et fupnummer.

Disse tips hjælper dig med at beskytte dig selv på Telegram og andre beskedtjenester. Det vigtigste er, at du beskytter din konto og ikke deler følsomme oplysninger med brugere, du ikke kender.