Vigtige hovedpunkter:
- Facebook-svindel udnytter brugerne gennem forskellige metoder som for eksempel opslag, chats, kommentarer og Marketplace-interaktioner. Svindlere udgiver sig for at være venner, organisationer eller endda berømtheder for at narre brugerne til at dele personlige oplysninger eller overføre penge.
- De mest almindelige svindelnumre omfatter donationssvindel, clickbait, giveaway-svindel, Marketplace-svindel og klonede konti. Svindlere kan bruge falske velgørenhedsorganisationer, gratis præmier og falske salg til at narre ofrene.
- Facebook-svindel er typisk afhængig af brugerengagement, såsom at klikke på ondsindede links, gennemføre undersøgelser eller foretage transaktioner. Svindlere beder ofte om følsomme oplysninger, som de derefter udnytter til identitetstyveri eller økonomisk svindel.
- For at beskytte dig mod Facebook-svindel skal du aktivere tofaktorgodkendelse, bruge stærke adgangskoder og justere dine privatlivsindstillinger. Det er også vigtigt at være forsigtig med ukendte venneanmodninger og undgå at klikke på mistænkelige links.
- Hvis du bliver offer for et svindelnummer, skal du straks ændre din adgangskode, rapportere svindleren til Facebook, spærre dine kreditkort og overveje at anmelde identitetstyveri. Derudover skal du scanne dine enheder for malware og bruge en VPN for ekstra sikkerhed.
Hvad er Facebook-svindel?
Facebook-svindel er svindel, der udnytter deres ofre gennem opslag, chats og kommentarer på Facebook eller ved at bruge platformens funktioner (f.eks. Facebook Marketplace-svindel). Svindlen kan variere fra mindre skadelige falske konkurrencer eller gaver (der bruges til at generere likes) til mere alvorlige situationer, såsom spoofing eller kloning af Facebook-kontoer (der resulterer i identitetstyveri og potentielt økonomisk tab).
Hvordan fungerer et Facebook-scam?
Afhængigt af den anvendte taktik kan Facebook-svindel fungere på forskellige måder. Den vigtigste lighed i alle tilfælde er dog, at alle typer Facebook-svindel kræver engagement fra brugeren. Svindlere kan bede ofrene om at overføre penge, klikke på et link eller udfylde en undersøgelse. I alle disse tilfælde kan brugerne blive nødt til at give følsomme oplysninger (f.eks. bankkontodata, fødselsdato, e-mailadresse eller endda adgangskoden til Facebook-kontoen), som hackere derefter kan stjæle og sælge på dark web.
For at øge troværdigheden af deres påstande kan svindlere forsøge at narre deres ofre ved at bruge falske konti til at udgive sig for at være offerets venner, legitime organisationer eller sågar berømtheder.
De 20 seneste Facebook-scams
Fra donationssvindel til »Er det dig i denne video?« – Facebook er fuld af cybertrusler. Platformen har milliarder af besøgende hver eneste dag og er derfor et oplagt sted for svindlere og ondsindede personer.
1. Donationssvindel
Donationssvindel (også kendt som fundraiser-svindel) bliver ofte mere udbredt efter en større katastrofe. I disse svindelnumre inviterer ondsindede aktører folk til at donere til et velgørende formål, typisk for at støtte ofre for naturkatastrofer eller andre tragedier, for derefter selv at tage imod donationerne. Desuden kan svindlere bruge falske hjemmesider til at oprette duplikerede hjemmesider og velgørenhedssider (f.eks. falske GoFundMe-kampagner) og narre folk til at donere.
Du bør undersøge velgørenhedsorganisationerne og deres ledelse for at beskytte dig mod Facebook-donationer. Hvis de virker mistænkelige, har lave eller ikkeeksisterende anmeldelser og tilbyder utraditionelle betalingsmetoder (f.eks. kryptovaluta eller gavekuponer), skal du afholde dig fra at donere penge.
2. Clickbait-svindel
Clickbait er en af de mest populære social engineering-teknikker, der bruges i vid udstrækning af både svindlere og legitime virksomheder (nyhedsbureauer og online-leverandører). Clickbait-svindel på Facebook udnytter brugernes nysgerrighed ved at lokke ofrene med vilde og til tider skøre og vildledende overskrifter.
Clickbait-opslag på Facebook lover ofte brugerne afsløring af vilde »hemmeligheder« (det kan være alt lige fra statslige konspirationsteorier til revolutionerende hudplejerutiner). Disse overskrifter opfordrer brugerne til at »afsløre hemmeligheden« ved at følge de links, der er knyttet til clickbait-opslagene. Hvis et offer falder for fidusen og klikker på et mistænkeligt link, kan det føre til databrud, identitetstyveri og andre cybertrusler.
For at beskytte dig mod clickbait-svindel skal du omhyggeligt gennemgå indlæg med vilde påstande og dobbelttjekke oplysningerne via pålidelige kilder (nyhedsbureauer eller onlinedatabaser). Hvis du opdager et mistænkeligt link, kan du altid teste dets sikkerhed via en linktjekker.
3. Giveaway-svindel
Alle elsker giveaways, også svindlere. Facebook giveaway-svindel er rettet mod enkeltpersoner, og svindlerne kontakter som regel potentielle ofre via personlige beskeder. Hackere forklæder sig ofte (f.eks. ved at bruge en falsk Facebook-side) og hævder at repræsentere kendte virksomheder, legitime virksomheder eller endda statslotterier. Bedragerne inviterer folk til giveaways og tilbyder gratis penge, merchandise og andre godbidder.
Men her bør man dog læne sig op af det gamle mundheld: Intet i livet er gratis. Ofrene for giveaway-svindel bliver nemlig ofte bedt om at oplyse personlige data (f.eks. kreditkortnumre eller bankoplysninger) for at kunne »gøre krav« på præmien. I nogle tilfælde kan bagmændene endda presse ofrene til at betale falske gebyrer eller skatter, før »vinderne« kan gøre krav på deres præmie. Hvis du efterkommer disse anmodninger, udsættes dine data for ondsindede aktører.
Det kræver årvågenhed og overblik at beskytte sig mod giveaway-svindel. Hvis du får en invitation til at deltage i en giveaway, skal du altid sikre dig, at det er en Facebook-verificeret brandprofil, der organiserer den. Og hvis du bliver bedt om at overføre penge for at modtage din præmie, skal du trække dig – i 99 % af tilfældene er det et fupnummer.
4. Marketplace-svindel
Mens Facebook Marketplace er en fantastisk måde for folk at sælge, leje og bytte ting på, er det også et populært sted for svindlere, der ønsker at tjene hurtige og nemme penge. Ifølge eksperter kan du blive snydt på mindst fjorten måder på Facebook Marketplace, lige fra dårlige aktører, der sælger ødelagte ting, til at bruge Google Voice til at narre brugere.
Nogle svindelnumre på Marketplace påvirker måske kun din tegnebog i mindre grad, mens andre derimod kan forårsage betydelige problemer, såsom kompromitterede konti, en stjålet identitet eller skade på omdømmet. Det er vigtigt at nævne, at truslerne ikke kun er begrænset til købere. Sælgere kan også blive snydt, hvis de ikke er forsigtige.
Forebyggelse af svindel på markedspladsen drejer sig om nøje at gennemgå købere og sælgere og deres oplysninger. Brugere bør også være på vagt over for luksusvarer til underpris og anmodninger om Google Voice og personlige oplysninger, som er de mest sandsynlige tegn på et potentielt svindelnummer.
5. Klonede konti
Man har naturligvis en større tendens til at stole på sine venner end på fremmede. Derfor udgiver svindlere sig nogle gange for at være dine Facebook-venner for at forsøge at overbevise dig om at give dine personlige data væk. For at gennemføre sådan en maskerade kloner svindlerne alle detaljer på vennens konto (inklusive indlæggene på Facebook-væggen) for at se så overbevisende ud som muligt. Derefter dukker de op i din indbakke for at bede om hjælp gennem bankoverførsler, anmodninger om kontogendannelseskoder eller opfordring til at følge ondsindede links.
Det første røde flag for en klonet konto er en venneanmodning fra en person, der allerede er på din venneliste (de fleste mennesker har en tendens til at huske at have accepteret venneanmodninger fra bestemte konti). Hvis en »ven« pludselig skriver til dig ud af det blå og beder om hjælp, kan det være et andet tegn på et potentielt svindelnummer (især hvis det er et stykke tid siden, I sidst har chattet, eller hvis vennens måde at skrive på virker anderledes end normalt).
Når det gælder forebyggelse af svindel med klonede konti, er det vigtigt at dobbelttjekke. Hvis du har mistanke om, at nogen bruger en klonet konto, skal du kontakte personen for at bekræfte deres identitet (f.eks. via et opkald). Hvis din mistanke viser sig at være korrekt, skal du rapportere den falske profil til Facebook og sørge for at advare dine andre venner.
6. Falske præmier og giveaways
Ligesom giveaway-svindel spiller falske online præmier på folks kærlighed til gratis ting. Men den vigtigste forskel mellem giveaway-svindel og eksempelvis falske Facebook-gaver er, at sidstnævnte normalt har mindre konsekvenser. Falske giveaways fokuserer på at generere reach og likes, så det du reelt mister her, er blot den tid, du har brugt på at like eller dele falsk indhold.
Ved at navigere forsigtigt i mistænkelige gaver og dobbelttjekke de opslag, der tilbyder gratis præmier, kan du undgå at blive offer for falske gaver og svindel med gaver på Facebook.
7. Falske jobtilbud
Det er rart at modtage jobtilbud. Det er dog lettere mistænkeligt at modtage dem på Facebook, især når du ikke har søgt nogen steder. Det er ikke usædvanligt, at nogle rekrutteringsfolk kontakter potentielle kandidater via Facebook, men svindlere bruger nogle gange denne metode til at lokke deres ofre til at udlevere følsomme oplysninger (som f.eks. CPR-nummer).
Falske jobtilbud kan ofte resultere i identitetstyveri, brud på onlinesikkerheden og tab af onlinekonti. For at spotte et falsk jobtilbud bør du nøje vurdere, om rekrutteringsmedarbejderen arbejder i virksomheden, og hvilke typer frynsegoder og løn de tilbyder. Hvis tilbuddet lyder for godt til at være sandt, er det det højst sandsynligt også.
Hvis rekrutteringsmedarbejderen presser dig til at svare så hurtigt som muligt eller beder om penge, skal du straks trække dig ud af »rekrutteringen« og rapportere kontoen til Facebook.
8. Falske støtteindsamlinger
Falske støtteindsamlinger udnytter ligesom donationssvindel folks velvilje. Svindlere kan bruge falske GoFundMe-kampagner (hvor de beder om penge til for eksempel en akut lægebehandling) og lægge dem ud på Facebook for at skabe sympati og inspirere brugerne til at donere penge (normalt gennem tredjepartsapps som Venmo eller Cash App).
9. Quiz-svindel
Det kan være sjovt at finde ud af, hvilket dyr du ville være, baseret på dine svar på tilfældige fjollede spørgsmål. Når man ved, at svindlere kan bruge Facebook-quizzer til at udtrække personlige oplysninger (såsom din mors pigenavn, kæledyrs navne og andre sikkerhedsrelaterede spørgsmål), bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man tager quizzer på Facebook
Brugere kan blive overrumplet og utilsigtet komme til at afsløre følsomme oplysninger, hvilket kan føre til omgåelse af sikkerheden, overtagelse af konti og identitetstyveri. Derfor er det bedre ikke at give sig i kast med online-quizzer, især dem, der stiller underligt specifikke spørgsmål om dine personlige oplysninger.
10. Spoofing-angreb
Spoofing på Facebook kan forekomme, når hackere får adgang til din vens e-mail og Facebook-adgangskode. De kan derefter bruge dem til at logge ind på en vens konto for at sende ondsindede links, anmode om penge og på anden måde true dine onlinekonti.
Selvom Facebooks tofaktorgodkendelse (2FA) og andre sikkerhedsforanstaltninger (som f.eks. krypterede beskeder) gør dette svindelnummer mindre almindeligt, bør du være på vagt. Svindlerne kan også udgive sig for at være berømtheder og kendte organisationer, der ønsker at tilbyde dig »personlige tilbud« og »gratis gaver« i form af mistænkeligt udseende links og pengeanmodninger.
11. Falske rabatkoder
Som du måske har bemærket, er det mest almindelige Facebook-svindel at tilbyde folk falske ting. Sammen med falske jobtilbud og gaver er det at tilbyde falske rabatter en almindelig måde at forsøge at snyde folk på. Svindlere kan kontakte dig med links til »gratis rabatkoder« til forskellige tjenester (som f.eks. populære streamingplatforme, onlineleverandører eller luksusvarer) eller skrive indlæg i onlinegrupper, hvor de tilbyder falske rabatkoder til gruppens medlemmer.
Faren ved svindel med falske rabatkoder kan variere fra malware og virus skjult i ondsindede links til stjålne penge, når brugeren giver kreditkortoplysninger for at indløse rabatkoder. For at beskytte dig mod svindel med falske rabatkoder bør du nøje vurdere de tilbud, du modtager, og kun stole på dem fra officielle virksomheder. Det er også vigtigt at huske på, at pålidelige udbydere aldrig vil bede om dine kreditkortoplysninger for at give dig rabatkoder.
12. Facebook Messenger-svindel
Messenger er en af de vigtigste gateways, hvorigennem svindlere får adgang til deres ofre. Ondsindede aktører kan udgive sig for at være forsvundne venner, organisationsrepræsentanter eller endda venner af din familie. Via Messenger kan svindlere forsøge at inddrage dig i forskellige bedrageriske planer, herunder falske indsamlinger, svindel med jobtilbud og malwareangreb.
13. Malware-angreb
Ondsindede aktører kan sprede malware og kapre konti via phishing-links, quiz-svindel, falske rabatkoder og andre former for Facebook-svindel. Facebook-malwareangreb kan typisk omfatte ransomware, spyware, trojanske angreb og orme, hvilket resulterer i datatyveri, krænkelse af privatlivets fred eller endda systemskader. At undgå tvivlsomme links og anmelde phishing-svindel er to vigtige skridt i bekæmpelsen af malwareangreb på Facebook.
14. Kærlighedssvindel
Nogle af de mest smertefulde oplevelser i livet handler om kærlighed, der forgår, eller tilliden der bliver brudt mellem to mennesker. De to ting kan nogle gange falde sammen, især på Facebook, hvor svindlere til tider lader som om, at de nærer romantiske følelser for deres ofre for at stjæle penge.
Kærlighedssvindel (også kendt som online-dating-svindel) foregår typisk over uger eller måneder, fordi svindlerne først skal skabe tillid mellem sig selv og ofrene. For at opnå det opretter ondsindede aktører falske profiler med attraktive (falske) billeder og charmerende beskeder.
Når så romantikken begynder at blomstre mellem svindleren og offeret, slår svindleren til. Svindlere beder ofte deres »udkårne« om at give dem penge (f.eks. for at kunne besøge deres »elskede«) og forsvinder derefter, når de har modtaget dem. Statistikker viser, at der i Danmark alene forekom 227 sager med kærlighedssvindel i første halvdel af 2024. De 227 sager kostede ofrene sammenlagt 9,3 millioner kroner. Det var dobbelt så meget som kærlighedssvindlen krævede i halvåret forinden i 2023.
15. Svindel med kæledyr
Svindel med kæledyr er endnu en svindlertaktik, der falder ind under kategorien Facebook Marketplace-svindel. Den bruger falske opslag til at narre dyreelskere til at købe hvalpe (killinger eller andre kæledyr).
Svindlere lægger ofte søde hvalpebilleder op og hævder, at de sælger dem til alle, der ønsker at købe. De kan endda forsøge at spille på dine følelser ved at lyve om, at de skiller sig af med hvalpene, hvis ingen køber dem. Hvis en person falder for denne manipulation, beder bagmændene deres udvalgte offer om at overføre pengene, før de transporterer dyret. Svindleren er imidlertid over alle bjerge, så snart pengene skifter hænder.
For at beskytte dig mod kæledyrssvindlere skal du huske, at legitime opdrættere ofte giver grundige oplysninger om dyrene: deres race, køn, alder, vaccinationsoplysninger og detaljer om deres forældre. Når du handler med almindelige opdrættere, er det desuden usandsynligt, at du vil opleve en følelse af, at det haster, anmodninger om forudbetaling og begrænsede muligheder for at se dyret personligt, før du foretager dit køb.
16. Billetsvindel
Gik du glip af chancen for at få en billet til dit yndlingsbands koncert? Det kan ærgre selv den bedste. Men glæd dig ikke for tidligt, hvis du finder en billet til salg på Facebook, for det kan være et billetsvindelnummer, især hvis billetten er meget billigere end den oprindelige pris.
For at undgå at blive snydt bør du altid nøje vurdere prisen og sælgerens legitimitet. Hvis sælgeren beder dig om at overføre penge via tredjepartsapps (PayPal, MobilePay eller lignende), skal du desuden bede dem om at bruge en anden betalingsmetode. Hvis de nægter (eller kommer med en undskyldning), skal du trække dig ud af handlen, fordi det højst sandsynligt er et fupnummer.
17. Svindel med ødelagte varer
Du kan finde masser af billige og nyttige varer på Facebook Marketplace. Men når du shopper, skal du være på vagt over for annoncer, der måske tilbyder falske varer (f.eks. defekt elektronik eller fysisk beskadigede genstande), mens de præsenterer dem som nye eller i god stand.
Hvis du kontakter sælgeren for at få flere oplysninger om varerne (f.eks. ved at bede om flere billeder eller købskvitteringer), kan det hjælpe dig med at bekræfte ægtheden af sælgeren og dennes varer. Hvis du har mulighed for det, kan du desuden overveje at vurdere varerne personligt, før du køber dem.
18. Udlejningssvindel
Ifølge eksperter er falske udlejninger almindelige på Facebook Marketplace. Svindlere bruger ofte falske eller vildledende billeder, slår ejendomme op, som andre ejer, og bruger endda lokkepriser.
For at beskytte dig mod udlejningssvindel skal du undersøge udlejningsopslaget. De mest pålidelige opslag indeholder adresse, oplysninger om ejeren og grundige beskrivelser. Når man overvejer langtidsleje, er det desuden et must at få mulighed for at se stedet personligt. Hvis du ikke får lov til det, er det sandsynligvis, fordi det er et fupnummer.
19. PayPal-svindel
PayPal-svindel omfatter mange former for svindel, fra smishing til cash flipping. Men i forbindelse med Facebook-svindel bruges disse pengeoverførselsapps ofte som tredjepartsapps i stedet for at være det vigtigste middel til at begå svindel.
PayPal, MobilePay og lignende apps giver mulighed for sikre pengeoverførsler. Men når man har med ondsindede aktører at gøre, kan disse apps skabe problemer. Pengene bliver svære eller umulige at få tilbage, når du har sendt dem via MobilePay, PayPal og andre tredjepartstjenester. Selvom PayPal tilbyder nogle sikkerhedsforanstaltninger, der kan afsløre svindel, insisterer appens udviklere stadig på, at brugerne skal være på vagt og kun overføre penge til personer, de kender og stoler på.
20. “Er det dig i denne video?”-linksvindel
Hvis du har brugt Facebook i et stykke tid, er der en stor chance for, at du er stødt på beskeder med teksten »Er det dig?« eller »Er det dig i denne video?« ledsaget af et link, der ser mistænkeligt ud. Hvis du nægtede at klikke på linket og ignorerede beskeden, så tillykke – du har undgået det såkaldte »Is this you in this video?«-fupnummer.
Disse svindelnumre er gode (ja, teknisk set dårlige) gamle phishing-svindelnumre med links, der fører til download af virus eller malware. Hvis man klikker på linkene, kan det forårsage skader som f.eks. databrud, identitetstyveri og trojanske heste. I nogle tilfælde kan linket automatisk blive sendt videre til alle (eller nogle) af dine Facebook-venner, når du klikker på det, hvilket eskalerer svindlen yderligere.
Hvad gør jeg, hvis jeg er blevet svindlet på Facebook?
Hvis du ser tegn på, at din Facebook er blevet hacket, er det første og vigtigste, du skal gøre at ændre din adgangskode for at genvinde kontrollen over din konto. Derefter kan du tage yderligere skridt for at sikre din identitet og dine enheder.
- Anmeld svindlere. Efter at have modtaget en anmeldelse kan Facebook begrænse svindlerens konto, hvilket hæmmer deres udnyttelse og muligvis forhindrer nogle brugere i at blive snydt.
- Spær dine betalingskort. Det kan være en fordel at spærre dine betalingskort, hvis du har rimelig grund til at tro, at svindlere har stjålet dine kreditkortoplysninger. Det kan hjælpe dig med at forhindre tab af penge og potentielt identitetstyveri.
- Indgiv en anmeldelse om identitetstyveri. Ligesom spærring af betalingskort anbefales dette trin normalt, når du har mistanke om et muligt databrud (f.eks. efter at du har oplevet et phishing-angreb eller modtaget meddelelser om mistænkelig bankkontoaktivitet). Hvis du er dansk statsborger og frygter, at du har været offer for identitetstyveri, kan en såkaldt kreditadvarsel på Borger.dk hjælpe med at beskytte dine finansielle aktiver og begrænse potentielle tab. Du bør også anmelde svindlen til politiet.
- Scan og rens din enhed. Nogle svindelnumre eksisterer udelukkende for at inficere dine enheder med virus og anden malware. Hvis du er blevet snydt på Facebook, skal du scanne din enhed og fjerne alt, hvad der ligner en trussel.
Gode tips til at beskytte dig bedre mod svindel på Facebook
Det er altid en god idé at værne sig med en god portion sund skepsis, når man færdes online. Det gælder især også, når man navigerer rundt på Facebook. Ud over at være på vagt kan du også tage yderligere forholdsregler for at begrænse risikoen for at blive offer for Facebook-svindel.
- Slå tofaktorgodkendelse (2FA) til. Hvis du ikke allerede har gjort det, så aktiver 2FA på din Facebook-konto. Det er en af de bedste sikkerhedsforanstaltninger, der findes.
- Brug stærke adgangskoder. Ved at bruge stærke og unikke adgangskoder mindsker du risikoen for at få din Facebook-konto kompromitteret af ondsindede aktører.
- Juster dine privatlivsindstillinger. Hvis du strammer din kontos privatlivsindstillinger, kan det hjælpe dig med at undgå svindelopslag og øge din onlinesikkerhed.
- Tjek dine aktivitetslogs regelmæssigt. Nogle gange kan svindlere overtage din konto, uden at du nogensinde opdager det. Ved at tjekke login- og aktivitetslogs kan du få øje på mistænkelig aktivitet og tage affære.
- Brug Facebooks “Security Checkup”-værktøj. Det er et godt værktøj til hurtigt at evaluere din Facebook-kontos sikkerhed og sætte ekstra sikkerhedsforanstaltninger op.
- Undgå at klikke på mistænkelige links. Hvis du er i tvivl om linkets sikkerhed, kan du tjekke det med en online linktjekker.
- Afvis venneanmodninger fra ukendte personer. Hvis personens profil ser mistænkelig ud (f.eks. ingen billeder, ingen fælles venner eller kun meget nye opslag), bør du afvise invitationen.
- Brug en VPN. Brug af NordVPN og dens Threat Protection Pro-funktion kan forbedre din onlinesikkerhed betydeligt. Den blokerer ondsindede links og scanner filer for malware, når du downloader dem, hvilket reducerer risikoen for at blive offer for Facebook-svindel.
Onlinesikkerhed starter med et klik.
Bevar sikkerheden med verdens førende VPN
