Din IP: Ukendt · Din Status: BeskyttetUbeskyttetUkendt

Spring til hovedindholdet

Netsikkerhed: 11 tips til et sikrere netværk

Netsikkerhed er ekstremt vigtigt i en verden, hvor stort set alt er blevet digitaliseret. På arbejdspladser og i hjemmet opererer vi i højere og højere grad på et udbygget netværk, hvor vores forskellige digitale enheder er forbundet. Det har samtidig øget risikoen for hacking – ikke blot via vores forbundne enheder, men også via selve netværket. I denne artikel kaster vi et blik på 11 tips, der kan give dig større netsikkerhed og skabe et sikrere netværk.

Netsikkerhed: 11 tips til et sikrere netværk

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Hvad er netsikkerhed?

Hvad vil det overhovedet sige at være netsikker? Onlinesikkerhed skabes ikke blot ved at være varsom og opmærksom på de eventuelle trusler der lurer, når du går online med din enhed. Det kommer i lige så høj grad i form af sikkerhedsmæssige tiltag, som kan afskærme dine internetforbundne enheder ved at sikre dit netværk. Det handler grundlæggende om at få skabt et bolværk mellem din enhed og internettet, og dette skabes som oftest bedst ved at sikre dit netværk. Man kan i den forbindelse skabe netværkssikkerhed på flere forskellige måder, som vi kigger nærmere på i det følgende.

Hvorfor er det vigtigt at sikre dit netværk?

I det moderne, digitaliserede samfund har vi i dag koblet et væld af digitale enheder på vores hjemmenetværk. I smarthjem, hvor vi efterhånden har koblet alt lige fra belysning til opvarmning på netværket, løber vi også en større risiko for at blive hacket. Der skal blot én ubeskyttet enhed til, for at en hacker kan slå til og begå identitetstyveri eller stjæle vigtige personfølsomme oplysninger.

Forskellige typer af beskyttelse indenfor netsikkerhed

Der findes flere forskellige systemer og sikkerhedsløsninger, som kan tages i brug for at skabe større beskyttelse og netsikkerhed. Vi ser på de væsentligste her.

Network access control (NCA)

Network access control eller netværksadgangskontrol kan være et nyttigt redskab til at øge kontrollen og sikkerheden på et netværk. Med NCA vil man få større kontrol over sit netværk og de enheder, der logger på. Man konfigurerer netværket til kun at tillade bestemte enheder, mens ikke-godkendte enheder nægtes adgang. Løsningen er ikke kun god for virksomheder, men kan også bruges i hjemmet.

Antivirus og anti-malware software

Virus og malware-truslerne lurer overalt på internettet, så det er en god idé at være opdateret med både de nyeste antivirusprogrammer såvel som de nyeste antimalware-programmer. Det er vigtigt at opdatere med de nyeste versioner for hele tiden at holde trit med de nyeste virusser og malware-programmer.

Firewalls

En firewall er også et sikkerhedstiltag, der kan bidrage til øget netsikkerhed. Med en firewall vil man kunne begrænse og kontrollere trafikken på et privat netværk bedre, da en firewall kan blokere ikke-autoriseret web-aktivitet. Det er ikke et 100 procent bolværk mod hacking, men det er uden tvivl en øget sikkerhed til dit private netværk.

Virtuelle private netværk (VPN)

Du kan også vælge at gøre brug af et såkaldt Virtuelt Privat Netværk (VPN), som kan sikre dine enheder via en kryptering af al data, der sendes til og fra enheden. På den måde vil ingen kunne snage i dine private data. Det er også muligt at konfigurere en VPN på routeren, således at alle forbundne enheder på den pågældende router får øget beskyttelse. Med NordVPN får du næste generations kryptering via en VPN-tjeneste, der er kompatibel med alt lige fra Mac og Windows computere til iOS og Android-enheder.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN

Applikationssikkerhed

Applikationer og softwareprogrammer kan også være en kilde til cyberkriminalitet, da de opererer på netværket og kan indeholde svagheder. Derfor er det også vigtigt at beskytte sine applikationer for at sikre sig mod et eventuelt hackingangreb eller en malware-inficering via en app.

Cloud security

I takt med at vores lagrede data bliver stadigt større og kræver mere plads, er vi nu begyndt at benytte cloud-teknologi for at lagre data udenfor vores hardware-enheder. For at skabe øget netsikkerhed bør man derfor foretage de nødvendige tiltag indenfor cloud sikkerhed, så man kan få beskyttet sin lagrede data online. Cloud kan beskyttes via særlige firewalls, VPN’er, og tokenisering, så du får et bedre værn mod datalækage, datatyveri eller at dataene ligefrem slettes.

E-mailsikkerhed

E-mails er et yndet våben, når hackere og onlinesvindlere forsøger at kile sig vej igennem til borgeres og virksomheders følsomme data. Mails kan indeholde phishing og spear phishingangreb eller spoofing og andre snedige cyberkriminelle metoder. Udover at oparbejde en solid indsigt i farerne, bør private og virksomheder også sikre sin e-mail med stærke adgangskoder, kryptering, sikre e-mail gateways og multifaktor-godkendelse.

Intrusion Prevention System (IPS)

Virksomheder og private kan også øge deres netsikkerhed med et IPS-system. Intrusion Prevention System er automatiseret system, der monitorerer og blokerer eventuelt ikke-autoriseret indgående trafik på netværket. IPS kan også indstilles til at alarmere administratorer om indkommende trusler og nulstille forbindelsen.

11 tips til at skabe et sikkert netværk

Der findes flere forskellige måder hvorpå man kan skabe et mere sikkert netværk. Vi kaster her et blik på de væsentligste metoder.

Brug et sikkert privat netværk

Jo mere privat dit netværk er, desto mere beskyttet vil det også være. Du kan eksempelvis beskytte dit private netværk i hjemmet med en VPN, eller du kan vælge at skabe dit private netværk via Meshnet. Med Meshnet vil man kunne forbinde autoriserede enheder direkte, præcist som hvis man opererede på et sikkert lokalt LAN-netværk.

Beskyt dine netværksenheder mod malware

Malware kan gemme sig på de mindst ventede steder, og det kan trænge ind via alt lige fra en hacket telefon eller et hacket kamera. Det er derfor ekstremt vigtigt at beskytte sine forbundne enheder mod malware.

Lav regelmæssig netværksmonitorering

Et hjem eller en virksomhed kan også blive mere netsikker, hvis man opretholder en sund praksis med at monitorere netværket. Løbende netværksmonitorering vil kunne tage mange problemer i opløbet, da man her vil kunne opfange svagheder eller svigtende elementer på netværket, før de eventuelt kulminerer i større problemer.

Opret en adgangskode til netværket

Du kan også øge din netsikkerhed ved at oprette en adgangskode på dit netværk. Mange tænker ikke over det, når de opretter et netværk, men det er en rigtig god idé at gøre. Her er det så vigtigt at oprette en lang og kompliceret adgangskode, som er svær at bryde.

Benyt Mac-filtrering på dit netværk

En anden måde at øge sikkerheden på dit netværk er ved at benytte Mac-filtrering. Det er en metode, der sikrer, at kun særligt tilladte enheder kan tilgå det pågældende netværk. Det benyttes ofte i virksomheder, men kan også bruges i private hjem. Enhver enhed har en unik MAC-adresse, der bruges til at identificere enheden på netværket. Opsætter man sin router og sit netværk til kun at tillade adgang for særligt udvalgte MAC-adresser, vil fremmede enheder kunne holdes væk fra netværket.

Opret et separat netværk til gæster

I et hjem med mange gæster, eller en arbejdsplads med udefrakommende kunder og midlertidigt ansatte, kan det være en fordel at skabe et separat netværk udover sit hovednetværk. På den måde kan man separere hjemmets eller virksomhedens fortrolige datatrafik og indhold fra gæster eller kunder. Det skaber et naturligt bolværk mellem hovednetværket og potentielle udefrakommende delvist bevidste eller helt ubevidste trusler.

Gem din SSID-hub

Dit netværk har et navn. Det er ofte givet som standard på forhånd fra producentens side og udgør normalt navnet på routermærket samt et tal. Dette vil dukke op på listen over tilgængelige netværk, når alle indenfor rækkevidde åbner deres liste over tilgængelige netværk. Det er en god idé at skjule sit netværksnavn (SSID), således at ingen slet ikke får nys om, at det eksisterer. Det skaber ikke komplet sikkerhed fra cyberangreb, men det øger chancen for at gå under radaren, da det skaber øget anonymitet.

Opdater software og firmware

Sørg altid for at have opdateret din software til den seneste nye version. Og sørg ligeledes altid for at have opdateret firmwaren, især med hensyn til din router. Med opdaterede versioner vil man altid have den seneste nye sikkerhedsopdatering, så man er bedre rustet mod hacking og malware-angreb.

Gør brug af tofaktorgodkendelse (2FA)

2FA-teknologi eller tofaktorgodkendelse, som det også hedder, er et andet stærkt redskab man kan tage i brug for at blive mere netsikker. Her skaber man et ekstra led i sikkerhedsprocessen, som bevirker, at det bliver endnu sværere at tiltuske sig adgang til dit system eller din enhed. Ganske enkelt fordi tofaktorgodkendelse gør brug af en ekstra ekstern enhed som verificerings-led. En hacker skal ikke blot have opsnappet din adgangskode, hackeren vil også skulle være i besiddelse af den fysiske enhed som du benytter i 2FA-processen.

Benyt NordVPNs Threat Protection Pro

NordVPN’s Threat Protection Pro er en ekstra funktion i VPN-tjenesten, som kan gøre din online færden mere sikker og mere tryg. Threat Protection Pro scanner filer for malware og fanger dermed eventuelle trusler, før du downloader dem. Derudover blokerer funktionen også pop op-reklamer, trackere og sågar falske og inficerede hjemmesider, så du ikke træder i yderligere online fælder.

Skab øget bevidsthed og indsigt

Udover alle de software- og hardwaremæssige tiltag man kan foretage for at skabe mere netsikkerhed, så bør man også skabe indsigt og kendskab til de farer, der lurer på internettet. En god viden om onlinesikkerhed og cybertrusler er præventivt i sig selv, da man her vil kunne være på forkant med mange problemer. Man vil være mindre tilbøjelig til at falde i de åbenlyse cyberfælder, og man vil være bedre rustet til at handle på den rette og mest effektive måde, når problemerne melder sig.

Hvad er de hyppigste udfordringer når man skal sikre et netværk?

Der kan opstå et par udfordringer i forbindelse med at sikre sit netværk. Vi belyser her de væsentligste faktorer.

Interne sikkerhedstrusler

En ting er at sikre sit netværk mod udefrakommende trusler, men hvis farerne lurer indenfor selve netværket, så kan det straks være en større udfordring at skabe den rette netsikkerhed. Skødesløs brug af virksomhedens computere og uhensigtsmæssig online adfærd vil altid være en potentiel intern trussel for et netværk. Decideret misbrug af kontorettigheder vil tillige være en stor udfordring for netsikkerheden på en arbejdsplads. Netsikkerhed kan kun opnås til en vis grænse – tillid til brugerne af netværket vil altid spille en væsentlig rolle for den optimale overordnede netsikkerhed.

Distributed Denial-of-Service (DDoS) angreb

DDoS-angreb er svære at gardere sig mod. Når et DDoS-angreb lanceres, vil det foregå udefra og have til hensigt at lamme en hjemmeside eller netværk via massiv ensrettet online trafik mod siden eller netværket. Selvom et DDoS-angreb ikke har til hensigt at penetrere dit system, så vil et angreb kunne nedlægge hele dit netværk og forstyrre driften i større eller mindre grad.

Mangelfuld sikkerhedssoftware

Mangel på den rette sikkerhedssoftware kan også være en udfordring for netsikkerheden. Det kan ske på baggrund af manglende viden om softwaren, eller fordi man ganske enkelt glemmer eller sløser med at opdatere softwaren, når nye opdateringer foreligger.

De evigt foranderlige cybertrusler

Cyberkriminalitet er en evigt foranderlig størrelse. De cyberkriminelle ligger ikke på den lade side, for de forsøger hele tiden at være et skridt foran software og firmware-udviklere, så de kan sætte en kile ind på de mest sårbare områder i vores enheder, systemer og netværk. Hackere udvikler og fornyer hele tiden deres metoder som spænder mellem alt lige fra malware til ransomware og fra snedige phishing angreb, computervirus og orme.

Manglende opmærksomhed omkring sikkerhed

En af de udfordringer visse virksomheder og en hel del private hjem står overfor, handler slet og ret om manglende viden. Uvidenhed om de reelle cybermæssige farer er ofte årsagen til at folk ender med at blive ramt af cyberkriminalitet eller onlinesvindel. Med bare en lille portion indsigt i IT-sikkerhed, vil man kunne nå langt. Men det kræver at man sætter sig ind i tingene og følger lidt med. Og det kan til tider være en udfordring i sig selv i et moderne samfund, hvor der er distraktioner nok i forvejen.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN