NordVPNs forbrugerrapport om cybersikkerhed 2026: En praktisk guide til beskyttelse mod voksende trusler

NordVPN udgiver sin første forbrugerrapport, Consumer Cybersecurity Report, der har til formål at afdække et trusselsbillede i konstant udvikling og præsentere en opdateret ramme, som rækker ud over de mest simple sikkerhedsforanstaltninger. I denne artikel gennemgår vi rapportens vigtigste resultater og ser nærmere på, hvad de betyder for din sikkerhed på nettet.

En laptop med NordVPNs forbrugerrapport om cybersikkerhed 2026 åbnet.

Hvad er Consumer Cybersecurity Report 2026?

NordVPNs Consumer Cybersecurity Report 2026 er en omfattende rapport om cybertrusler udarbejdet af NordVPNs Security Intelligence Division. Rapporten er skrevet af nogle af NordVPNs førende eksperter og analyserer data indsamlet i løbet af første halvdel af 2026. Den giver et detaljeret indblik i aktuelle og kommende cybersikkerhedstrusler, herunder AI-drevet svindel, truth-based phishing og de risici, der er forbundet med dark web.

Læs rapporten i sin helhed her. opens in a new tab

Det bed vi særligt mærke i

Ifølge Consumer Cybersecurity Report 2026 blokerer NordVPNs banebrydende antivirus-program omkring 130.000 skadelige links hver dag (1,2 % af de 12 millioner URL'er, der analyseres dagligt). Da funktionen analyserer omkring 360 millioner forskellige webadresser om måneden, kan antallet af skadelige URL'er nå op på 1,3 millioner. Det udgør en betydelig trussel på nettet for personer, der ikke benytter nogen form for onlinebeskyttelse.

Rapporten peger også på den enorme mængde stjålne oplysninger, der cirkulerer på dark web. Ifølge statistikker indsamlet af NordVPNs ledende eksperter inden for trusselsanalyse identificerede overvågningsværktøjer 8,4 millioner kompromitterede konti på dark web i løbet af blot 90 dage. I begyndelsen af 2026 blev en typisk brugers data i gennemsnit eksponeret 4,5 gange. De mest almindelige lækkede oplysninger omfatter fysiske adresser (24 %), fulde navne (23 %), oplysninger fra sociale medier (10 %) og adgangskoder (9 %).

Det faktum, at antallet af dataeksponeringer på dark web steg med 33 % fra måned til måned i første halvdel af 2026, kan samtidig tyde på et skifte, der hænger sammen med den stigende industrialisering af cyberkriminalitet. De høje andele af lækkede fysiske adresser og fulde navne indikerer desuden, at angribere sandsynligvis kombinerer digitale oplysninger med identifikationsoplysninger fra den virkelige verden for at opbygge komplette profiler af deres ofre.

Endelig lægger rapporten stor vægt på svindel, især svindelforsøg, der udnytter topdomæner (TLD'er). Sociale medier og e-handelsplatforme er fortsat blandt svindlernes foretrukne mål, men cyberkriminelle benytter også ofte falske .com-domæner til deres svindelnumre. Hele 43,2 % af alle registrerede tilfælde benytter et .com-domæne, fordi angriberne ved, at brugerne instinktivt har større tillid til denne end til nyere domæneendelser som .shop eller .top.

Fremkomsten af AI-drevet svindel

NordVPNs Consumer Cybersecurity Report 2026 fremhæver også, at AI i stigende grad bliver brugt til cyberkriminalitet. Fremkomsten af generativ AI (GenAI) har gjort det lettere at begå digital svindel og betyder, at selv cyberkriminelle med begrænsede tekniske færdigheder kan iværksætte avancerede og målrettede angreb. Samtidig gør AI det muligt for cyberkriminelle at automatisere opgaver som at scanne efter digitale sårbarheder, udnytte ældre systemer og udvikle avancerede infostealer-værktøjer i et hidtil uset tempo. Det er en af årsagerne til, at AI-drevet svindel udgør en så stor udfordring for cybersikkerheden.

AI-genereret svindel er også farlig, fordi teknologien kan skabe tekster, scenarier og stemmer, som kan være næsten umulige at skelne fra rigtige personer eller legitime brands. Og svindlerne stopper ikke her. Ifølge rapporten udnytter angribere den store interesse for AI ved at efterligne legitime hjemmesider og værktøjer som Google Gemini CLI for at narre brugere til at downloade malware eller indtaste betalingsoplysninger.

Resultaterne peger dermed på, at AI-teknologi er med til at gøre svindelforsøg stadig mere avancerede. Det er derfor vigtigt at kontrollere, om platforme, downloads og URL'er er ægte, før du interagerer med dem.

Hvem og hvad er de mest populære mål?

Ifølge Consumer Cybersecurity Report 2026 har cyberkriminelle deres foretrukne regioner, brands at udgive sig for og tidspunkter på året at slå til. De indsamlede data viser, at 99 % af alle phishingforsøg efterligner blot 300 brands. De mest populære er:

  • Microsoft (16,12 %). Angrebene har især til formål at stjæle loginoplysninger til cloud- og teknologitjenester.
  • Roblox (12,32 %). Her er yngre brugere i søgelyset, og målet er blandt andet at stjæle valuta fra spillet.
  • Google (9,94 %). Google-konti bruges som en potentiel indgang til andre konti, blandt andet via nulstilling af adgangskoder.

Cyberkriminelle er desuden særligt interesserede i brugere fra USA, Storbritannien og vesteuropæiske lande som Frankrig, Tyskland og Spanien. Ifølge rapporten er disse lande blandt de mest udsatte for malware og phishing.

En af årsagerne er landenes høje BNP og store afhængighed af teknologier som cloud computing og Internet of Things (IoT). Med andre ord er der både værdifulde mål og en stor digital angrebsflade, hvilket gør landene attraktive for cyberkriminelle.

Svindlerne har også bestemte tidspunkter på året, hvor de er særligt aktive. I januar 2026 blokerede NordVPN eksempelvis mere end fem millioner malwareforsøg – årets hidtil største stigning. Den markante aktivitet falder sammen med udsalgsperioden efter jul, hvor angribere kan udnytte forbrugernes følelse af, at de skal handle hurtigt, og deres frygt for at gå glip af gode tilbud. På den baggrund forventer cybersikkerhedseksperter, at Black Friday og juleperioden kan føre til en tilsvarende eller endnu større stigning i svindel-, phishing- og malwareforsøg.

Fremtidsudsigterne

Ifølge Consumer Cybersecurity Report 2026 bevæger trusselsbilledet sig væk fra generiske masseangreb og i retning af mere automatiserede og stærkt personaliserede angreb. AI har gjort cyberkriminalitet både mere tilgængelig og avanceret, og det skaber behov for at gentænke de traditionelle metoder til beskyttelse.

Almindelige internetbrugere står i dag over for trusler, der rækker ud over, hvad tidligere generationer af antivirusprogrammer og spamfiltre var udviklet til at håndtere. Det er derfor ikke længere tilstrækkeligt blot at have et antivirusprogram eller bruge en browser med fokus på privatliv. Vi bevæger os ind i en tid, hvor kritisk sans og en proaktiv tilgang bliver afgørende for at kunne navigere sikkert på nettet. Det indebærer blandt andet at forholde sig skeptisk til beskeder, e-mails og andre henvendelser samt kontrollere oplysningerne, inden man reagerer på dem.

Efterhånden som cybertrusler bliver mere automatiserede, bliver både brugere og cybersikkerhedsudbydere nødt til løbende at tilpasse sig. Tidlig opdagelse, analyse af den sammenhæng, en potentiel trussel optræder i, og gode personlige sikkerhedsvaner kan få stor betydning for beskyttelsen mod nye digitale trusler.

Fleksible sikkerhedsløsninger og velovervejede digitale vaner bliver derfor stadig vigtigere, når personlige oplysninger, økonomi og digitale identiteter skal beskyttes mod nye angrebsmetoder. Bedøm institutioner og platforme ud fra deres adfærd frem for deres udseende, og forhold dig kritisk til det indhold, du møder. Kombinér automatiserede sikkerhedsværktøjer med din egen opmærksomhed – tilsammen giver det et stærkere forsvar i et cybertrusselslandskab, der hele tiden udvikler sig.

Sådan beskytter du dig

Cybertruslerne udvikler sig hele tiden, men det kan dine sikkerhedsvaner også gøre. Det er næsten umuligt at beskytte sig fuldstændigt mod alle trusler på nettet – det ville stort set kræve, at du droppede internettet helt. Du kan dog styrke din digitale sikkerhed betydeligt ved at følge nogle få enkle råd:

  • Slå koldt vand i blodet. Cyberkriminelle udformer ofte deres angreb med forventningen om, at du reagerer hurtigt og impulsivt. Gør det til en vane at stoppe op et øjeblik og overveje, hvad du ser eller hører, før du klikker på mistænkelige links eller reagerer på ukendte opkald og e-mails.
  • Dobbelttjek afsenderen. Modtager du en usædvanlig henvendelse fra din bank, en webshop eller en tjenesteudbyder, bør du være skeptisk. Kontakt virksomheden via en anden kanal, som du ved er troværdig – eksempelvis telefon, e-mail eller ved personligt fremmøde. Selv hvis beskeden ser ægte ud, bør du kontrollere den først.
  • Brug en linktjekker. Er du i tvivl om en URL, kan du kontrollere den med NordVPNs linktjekker, inden du klikker. Det er en hurtig metode til at identificere falske hjemmesider.
  • Brug intelligent beskyttelse. Værktøjer som NordVPNs next-gen antivirus kan blokere adgangen til skadelige hjemmesider og stoppe malware. Brug de sikkerhedsværktøjer, du har til rådighed.
  • Hold dig opdateret. Funktionen Scam and Fraud Alert, som er indbygget i NordVPNs banebrydende antivirusprogram, advarer dig i realtid om aktuelle cybertrusler. Det kræver måske lidt ekstra opmærksomhed, men jo bedre orienteret du er om nye svindelmetoder, desto bedre kan du beskytte dig på nettet.
  • Hold styr på dit digitale fodaftryk. Selv små bidder af information kan hjælpe svindlere med at stykke en detaljeret profil af dig sammen. Begræns derfor, hvor meget fremmede kan se om dig på sociale medier. Det gør det samtidig vanskeligere for svindlere at bruge AI til at efterligne din stemme, dit ansigt eller dine personlige vaner.
  • Vær proaktiv. Hvis du opdager noget mistænkeligt på nettet, så anmeld det. Din handling kan være med til at forhindre, at andre falder for det samme svindelnummer.

Metodologi

Rapporten er udarbejdet på baggrund af analyser af data fra to kilder:

  1. 1.Eksterne trusselsdata fra tredjeparter, som indeholder oplysninger om domæner, URL'er, phishing, svindel, malware og kendte malware-hashes.
  2. 2.NordVPNs egne registrerede data, som består af aggregerede og anonymiserede data indsamlet via NordVPNs sikkerhedsfunktioner i første halvdel af 2026 (H1 2026).

For at udarbejde denne undersøgelse analyserede NordVPNs eksperter interne sikkerhedssignaler og sammenholdt dem med relevante eksterne kilder til information om cybertrusler. Alle analyser blev foretaget på aggregeret niveau og omfattede ingen oplysninger, der kunne knyttes til individuelle brugere.

Dataene afspejler udelukkende registrerede trusler fra enheder, hvor de relevante beskyttelsesfunktioner var aktiveret. De forskellige funktioner bidrager med forskellige typer data:

Beskyttelse mod svindel og phishing. Tallene er baseret på aggregerede resultater fra registrering af trusler på enheder, hvor denne beskyttelse var aktiveret. Funktionen kontrollerer URL'er og webindhold i realtid for at identificere og blokere potentielt skadelige hjemmesider og downloads. I første halvdel af 2026 vurderede funktionen mere end 2 milliarder unikke URL'er, hvoraf 1,2 % blev identificeret som skadelige.

Dark Web Monitor. Denne funktion kontrollerer, om loginoplysninger, der er knyttet til en brugers konto, optræder i kendte datalæk. Til denne undersøgelse analyserede NordVPN 8 millioner meddelelser om datalæk, som blev identificeret gennem overvågning af dark web. Analysen var begrænset til registreringer af datalæk og omfattede ikke adgang til, åbning eller gennemgang af de personlige oplysninger i de lækkede datasæt.

Svindel med kryptovaluta. NordVPN analyserede 2,5 millioner kryptovaluta-adresser, som eksterne kilder havde identificeret som potentielt forbundet med svindel eller bedrageri. Disse oplysninger hjælper tjenesten med at advare brugerne om kendte eller formodede skadelige wallet-adresser.

Call Protection. De aggregerede data på tjenesteniveau omfattede mere end 1 million hændelser registreret af Call Protection. Funktionen er udviklet til at identificere og markere opkald, der kan være forbundet med svindel eller bedrageri.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN

Fås også i: English,Italiano,Português Brasileiro,繁體中文 (台灣).

NordVPN-eksperter

NordVPN-eksperter

Vores NordVPN-eksperter ved alt om løsninger inden for cybersikkerhed og stræber efter at gøre internettet mere sikkert for alle. De har fingeren på pulsen hvad angår onlinetrusler og videregiver gerne deres ekspertise og praktiske tips til, hvordan man undgår dem. Uanset om du er nybegynder inden for teknologi eller en erfaren bruger, kan du finde værdifuld viden i deres blogindlæg. Cybersikkerhed bør være tilgængelig for alle – og vi muliggør dette, et blogindlæg ad gangen.