Din IP:Ukendt

·

Din Status: Ukendt

Spring til hovedindholdet

Internetsikkerhed for børn: En guide til forældre

At lære dine børn om internetsikkerhed er helt afgørende – men hvor starter man? Vi løfter sløret for cybermobning, identitetstyveri, stalking og phishing-svindel, så du kan træffe velinformerede beslutninger om dit barns sikkerhed online.

25. mar. 2026

Tager 9 min. at læse

Internetsikkerhed for børn

10 tips der kan skabe online sikkerhed for dine børn

1. Vær et godt eksempel

At gå forrest med et godt eksempel er ofte den bedste måde at vise dine børn, hvordan de kan beskytte sig på internettet. En lang smøre om online sikkerhed vil sandsynligvis være mindre effektiv, så lad dine handlinger tale højere end ord ved at støtte dig op af vores guide til internetsikkerhed.

Spørg i stedet dig selv om:

  • Deler jeg for meget på sociale medier, mens jeg advarer mine børn mod at gøre det?
  • Tjekker jeg min telefon alt for ofte – især når vi er sammen som familie?
  • Forstår mit barn, at online sikkerhed er vigtigt for mig, og at jeg selv praktiserer det hver dag?
  • Giver jeg konkrete råd og tager jeg aktivt ansvar for at beskytte mit barn og deres enheder mod trusler?

2. Vid hvad du taler om

Dine børn ser op til dig, så start med at uddanne dig selv. Hold dig opdateret om nye svindelnumre trusler på nettet, da de hele tiden udvikler sig. På den måde ved du, hvad du står overfor, og hvordan du kan udarbejde den bedste beskyttelse.

De 5 største svindelnumre som er rettet mod børn:

De yngste bliver som regel fanget i spilfora eller ved at klikke tilfældigt på links i beskeder – hvilket kan føre til alvorligt identitetstyveri eller sprede en uoprettelig infektion på deres enhed.

Her er 5 af de største trusler, du skal være opmærksom på:

  1. 1.Identitetstyveri
  2. 2.Phishing-mails
  3. 3.Malware
  4. 4.Online gaming angreb
  5. 5.Identitetstyveri af børn

Vores liveopdateringer om online sikkerhed er den bedste måde at holde din viden om sikkerhed frisk på. Du kan abonnere nederst i dette opslag.

3. Beskyt dine børn på sociale medier

Når børn helt ned til 5-årsalderen har en iPhone, har sociale medier erstattet en stor del af den fysiske kontakt – internettet er blevet deres nye legeplads. Men at beskytte børn online bliver stadig sværere, da farerne ved sociale medier vokser hvert år.

Som på enhver legeplads florerer mobning, og de fleste børn og unge fortæller ikke deres forældre, når de bliver udsat for cybermobning. For eksempel: er TikTok sikkert for børn? Heldigvis har sociale medieplatforme været hurtige til at indføre funktioner mod mobning. TikTok har indført en Family Pairing-funktion, som giver forældre mulighed for at indstille privatlivs- og sikkerhedsindstillinger på deres barns konto. Instagram har sin Restrict-funktion, Facebook har et Bullying Prevention Hub for teenagere, og Snapchat har for nylig lanceret Here for You – en funktion fyldt med selvhjælpsinformation.

Her er nogle konkrete handlinger, du kan tage for at holde dine børn sikre på sociale medier:

  • Bestem, hvem der kan se din profil, sende dig beskeder og kommentere på dine opslag.
  • Rapportér sårende kommentarer, beskeder og upassende billeder, og bed om, at de bliver fjernet – og i alvorlige tilfælde, at en ondsindet konto bliver lukket.
  • Fjern personer fra din venneliste eller bloker dem helt, så de ikke kan se din profil.
  • Deaktiver kommentarer på din Instagram-side helt.
  • Skjul dine opslag og historier for bestemte personer i en periode.
  • Det er også værd at bemærke, at folk ikke får besked, når du begrænser, blokerer eller rapporterer dem. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning kan du overveje at spørge dine børn, om du må være deres ven på sociale medier – så længe du lover ikke at gøre dem pinligt berørte!

At sende beskeder på beskedtjenester som Messenger eller WhatsApp er noget, alle teenagere gør, men de ved ikke altid, at deres samtaler ikke er 100% private. Internetsikkerhed for børn starter med oplysning – du bør råde dem til aldrig at dele personlige oplysninger, bankoplysninger, adgangskoder eller anden følsom information via beskeder.

4. Husk også de mange content creation apps 

Samtalen om appsikkerhed rækker ud over de sociale medieplatforme til hele økosystemet af værktøjer, som børn bruger til at skabe indhold. Særligt videoredigeringsapps er blevet lige så populære som de platforme, de understøtter. Denne tendens rejser nye spørgsmål for forældre, såsom: Er CapCut sikkert for børn? Da CapCut ejes af det samme moderselskab som TikTok, drejer bekymringerne sig ofte om appens datapolitik, hvordan den håndterer brugeroplysninger, og om dens funktioner eller skabeloner kan udsætte børn for upassende indhold. At sikre, at disse supplerende apps er sikre at bruge, er lige så vigtigt for at beskytte dit barn online.

5. Forklar dem vigtigheden af online privatliv

Hvis du spekulerer på, hvordan du kan beskytte børn online, så start med at forklare dem, hvorfor det er vigtigt. Brug eksempler fra virkeligheden og giv kontekst til dine bekymringer.

Cybersikkerhed for børn og generel online privatlivsbeskyttelse er nu vigtigere end nogensinde. Når selv tilsyneladende trivielle oplysninger som et gadenavn eller en familierelation bliver delt offentligt, kan cyberkriminelle og hackere samle brikkerne og bruge dem til at begå svindel eller til at stalke dig i det virkelige liv. Som forælder er det afgørende at tale med dit barn om, hvor farligt det kan være at dele personlige oplysninger på internettet – eller at lære, hvordan man låser telefonens skærm for børn.

Start med at definere, hvad personlige oplysninger er:

Din adresse, dit personnummer, telefonnummer og kontooplysninger.

Forklar derefter, hvordan deres personlige oplysninger kan blive brugt imod dem:

  • Del aldrig opslag i realtid. At dele familiens feriebilleder på sociale medier er et tydeligt tegn på, at ingen er hjemme. Råd dem til ikke at poste opslag i realtid, så cyberkriminelle og andre potentielle angribere ikke kan følge deres bevægelser.
  • Phishing-svindel. Vær opmærksom på uopfordrede e-mails fra kendte virksomheder, der beder om personlige oplysninger – f.eks. for at nulstille en konto.
  • Adgangskodetyveri. Svage adgangskoder kan let gættes, og selv stærkere koder kan være udsatte for brute force-angreb. Hackere kan bruge loginoplysningerne til at bryde ind på andre konti og sælge oplysningerne på spilplatforme eller på dark web.

6. Skab stærke adgangskoder sammen

Så snart dit barn ønsker at oprette en onlinekonto af en eller anden slags, bør du introducere dem til begrebet adgangskodesikkerhed. Deres adgangskode skal være stærk, kompleks og unik, så nysgerrige personer ikke kan bryde ind på deres konto.

Hvad du bør gøre og hvad du bør undgå, når du skaber en ny adgangskode:

  • Gør den stærk ved at bruge mindst 8 tegn, herunder både små og store bogstaver, tal og specialtegn.
  • Medtag aldrig personlige oplysninger (som navn eller fødselsdato) i din adgangskode, og brug ikke navne på kæledyr, venner eller familiemedlemmer.
  • Jo mindre din adgangskode ligner et rigtigt ord, desto bedre.
  • Hvis du vil bruge ord fra ordbogen, så udskift nogle af bogstaverne med tal eller specialtegn.

Så beskytter du dine adgangskoder:

  • Husk dine adgangskoder, eller brug en god adgangskodeadministrator – skriv dem aldrig ned.
  • Hold adgangskoderne hemmelige (børn elsker hemmeligheder, så den her er nem!)
  • Skift dem regelmæssigt.
  • Brug ikke den samme adgangskode til forskellige konti.

7. Advar dem om gaming-svindel

Aftal at installere spil sammen med dine børn. Undersøg, om spillet og udbyderen er troværdige. Sørg for at downloade spillene fra en sikker kilde, efter du har læst nogle anmeldelser. Dette er også vigtigt for at forblive sikker, når man spiller i Cloud, da både lokale downloads og cloud-baserede spil kan udgøre sikkerhedsrisici. Alt for ofte uploades falske spil online, som er lavet til at se farverige og tiltalende ud på hjemmesider, så børn bliver lokket til at installere dem gratis – men i virkeligheden kan de indeholde malware, der inficerer din enhed.

TIP: Hvis du undrer dig over, om Roblox er sikkert for børn, er en af de bekymringer, der knytter sig til Roblox’ sikkerhed, spilrelaterede svindelnumre. Roblox tilbyder værktøjer som forældrekontrol og indholdsfiltre for at beskytte børn, men det er vigtigt at lære dem at undgå falske downloads, mistænkelige links og løfter om gratis belønninger.

8. E-mailtilbud er fake!

Ikke alt, der skinner, er af guld. Hvis dine børn modtager en e-mail om et fantastisk tilbud – som for eksempel en gratis mobiltelefon eller koncertbilletter – er det et trick designet til at få dem til at give personlige oplysninger. Råd igen dine børn til altid at vise dig sådanne e-mails og aldrig at svare på dem under nogen omstændigheder.

9. Filtrér søgeresultater 

Googles SafeSearch-funktion filtrerer søgeresultater og reducerer mængden af upassende indhold. Hvis du overvejer, hvordan du kan blokere en hjemmeside, eller ønsker, at dine børn skal færdes sikkert på internettet og undgå online risici, bør du have SafeSearch aktiveret hele tiden. Sådan slår du det til:

  • Log ind på din Google-konto, og gå til Googles startside.
  • Klik på Indstillinger nederst i højre hjørne.
  • Vælg Søgeindstillinger.
  • Marker feltet Aktivér SafeSearch.
  • Klik på Gem.

10. Forklar dem hvorfor gratis offentligt Wi-Fi er farligt

Det er svært ikke at falde for gratis, offentligt Wi-Fi. Fra caféer til universiteter, indkøbscentre og togstationer – det er overalt. Problemet er, at offentlige netværk ikke er sikre, og dine oplysninger eller din enhed kan blive opsnappet på de få sekunder, det tager at oprette forbindelse.

Fortæl dine børn det, selvom de sandsynligvis vil trække på skuldrene med den klassiske “det sker ikke for mig”-attitude. For det sparer jo mobildata at bruge offentligt Wi-Fi. Heldigvis kan farerne ved internettet undgås med det samme – ved at bruge en VPN.

Én NordVPN-konto dækker op til 10 enheder og forbedrer internetsikkerheden både derhjemme og på farten. Det betyder beskyttelse for hele familien til prisen for ét abonnement. Hvis du ikke har brugt VPN før, bør du vide, at det er et uundværligt værktøj for enhver, der færdes på nettet. En VPN krypterer din internettrafik og sender den gennem en privat tunnel, så alt, hvad du sender, gør eller skriver online, bliver skjult for hackere. Det eneste du skal gøre, er at åbne NordVPN-appen og trykke på Quick Connect-knappen for fuld beskyttelse online.

NordVPN har også funktionen Threat Protection Pro, som neutraliserer cybertrusler, før de kan forvolde reel skade på din enhed. Den hjælper dig med at identificere filer med malware, forhindrer dig i at lande på ondsindede hjemmesider og blokerer sporingsværktøjer og påtrængende reklamer med det samme.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN

Fås også i: English,Español,Polski,Português Brasileiro,Português,Svenska,繁體中文 (香港),繁體中文 (台灣).

NordVPN-eksperter

NordVPN-eksperter

Vores NordVPN-eksperter ved alt om løsninger inden for cybersikkerhed og stræber efter at gøre internettet mere sikkert for alle. De har fingeren på pulsen hvad angår onlinetrusler og videregiver gerne deres ekspertise og praktiske tips til, hvordan man undgår dem. Uanset om du er nybegynder inden for teknologi eller en erfaren bruger, kan du finde værdifuld viden i deres blogindlæg. Cybersikkerhed bør være tilgængelig for alle – og vi muliggør dette, et blogindlæg ad gangen.