Privat DNS: En komplet guide

Hvad er privat DNS?

En privat DNS er en DNS, som du opsætter og administrerer i stedet for at bruge standard-DNS'en fra din internetudbyder (ISP) (hvis du ikke har ændret dine DNS-indstillinger, bruger du sandsynligvis din internetudbyders DNS derhjemme og din netværksudbyders DNS, når du er på offentlig Wi-Fi eller Wi-Fi på arbejdet). Privat DNS krypterer dine DNS-forespørgsler, så din internetudbyder og online-snushaner ikke kan se, hvilke hjemmesider du besøger. Internetudbydere og andre netværksobservatører kan dog stadig udlede, hvilke hjemmesider du besøger, baseret på de IP-adresser din enhed opretter forbindelse til, medmindre du bruger yderligere værktøjer til beskyttelse af personlige oplysninger, f.eks. en VPN. 

For at få et klarere billede af, hvad privat DNS er, skal vi se nærmere på det underliggende emne: hvad er DNS, og hvordan fungerer det? Lad os opsummere det her: En DNS (domain name system) er en vigtig internetprotokol, der oversætter menneskevenlige internetadresser til IP-adresser, som computere bruger til at oprette forbindelse til hinanden.

Når du skriver en webadresse i adresselinjen i din webbrowser, sender din computer en DNS-forespørgsel til en DNS-server for at finde den tilsvarende IP-adresse til det websted, du vil besøge. DNS-servere oversætter menneskevenlige domænenavne til computerlæsbare IP-adresser. For eksempel bruger NordVPN-webstedet domænenavnet nordvpn.com, der svarer til en numerisk IP-adresse 104.19.159.190.

Typisk er processen med at sende DNS-forespørgsler til DNS-servere ikke krypteret, hvilket betyder, at de er synlige for din internetudbyder og potentielle aflyttere. Men når du opretter forbindelse til en privat DNS-server, krypterer den disse forespørgsler og opretter en sikker sti, der skjuler disse oplysninger for alle, der overvåger din internetforbindelse.

Hvordan fungerer privat DNS?

Vi har allerede fået klarlagt, hvad en privat DNS gør: den sender DNS-forespørgsler gennem en krypteret tunnel. Vi vil nu undersøge den private DNS' rolle mere detaljeret. Lad os sige, at du søger efter NordVPN. Hvad sker der så egentlig, og hvornår kommer en privat DNS-server ind i billedet?

1. 1.Du skriver et domænenavn (f.eks. nordvpn.com) i din webbrowser.
2. 2.Din computer sender en DNS-anmodning til en DNS-server for at finde den tilsvarende IP-adresse for det pågældende domæne.
3. 3.DNS-anmodningen sendes over internettet til DNS-serveren, som kan være leveret af din internetudbyder eller en tredjepart som Google Public DNS eller Cloudflare DNS.
4. 4.DNS-serveren finder den IP-adresse, der er knyttet til domænenavnet, og sender den tilbage til din computer.
5. 5.DNS-svaret sendes over internettet til DNS-serveren, som kan være leveret af din internetudbyder eller en tredjepart som Google Public DNS eller Cloudflare DNS.
6. 6.Din computer giver IP-adressen til webbrowseren, så den ved, hvor den skal oprette forbindelse.
7. 7.Din internetudbyder sender browserens forbindelsesanmodning videre til serveren på den pågældende IP-adresse.
8. 8.Webserveren svarer og sender hjemmesidens data tilbage gennem internetudbyderen til din browser.
9. 9.Din browser viser hjemmesiden på din skærm.

Når du bruger en privat DNS-server, videresender din internetudbyder stadig dine anmodninger og svar. Men DNS-forespørgslerne er krypterede, så internetudbyderen kan ikke se de specifikke domænenavne, du søger efter.

Selv om internetudbyderen kan se, at din enhed opretter forbindelse til en DNS-server og får adgang til forskellige IP-adresser, ved den ikke, hvilke hjemmesider eller domæner du specifikt anmoder om. Denne kryptering beskytter dine browservaner mod let at blive sporet på DNS-niveau.

Anvendelsesområder for privat DNS

Det kan være en rigtig god idé at konfigurere privat DNS på dine mobile enheder, især hvis du hopper mellem netværk i løbet af dagen. Denne tilstand er nyttig at konfigurere på dine mobile enheder og smart home-enheder for at få et ekstra lag af beskyttelse og privatliv.

• Privat DNS på mobile enheder. Med privat DNS aktiveret holder din mobile enhed DNS-forespørgsler krypterede, så uanset om du surfer på mobildata eller offentlig Wi-Fi, forbliver din browsingaktivitet privat. For eksempel er en privat DNS til Android nem at sætte op og bruge til at forbedre din browsingsikkerhed.
• Privat DNS på smart home-enheder. Mange internet of things-enheder er afhængige af DNS for at kunne kommunikere med deres servere. Ved at bruge privat DNS hjælper du med at beskytte dine smart enheder som kameraer, højttalere og termostater mod DNS-baserede angreb og lignende cybertrusler.
• Privat DNS til at reducere mængden af reklamer og online sporing. Virksomheder bruger ofte DNS-anmodninger til at opbygge profiler baseret på din browsingadfærd, men privat DNS-kryptering forhindrer dataindsamlere i at få adgang til denne indsigt. Det resulterer i færre målrettede annoncer og mindre dataprofilering.

Ud over at aktivere privat DNS vil du måske også ændre DNS-servere af og til - det kan du gøre i din enheds netværksindstillinger. Forskellige DNS-servere kan forbedre hastigheden, dit online privatliv og hjemmesidens ydeevne. Men privat DNS giver endnu stærkere beskyttelse. Læs videre for at finde ud af, hvorfor det er vigtigt.

Fordelene ved at bruge en privat DNS

Ved at bruge privat DNS er du bedre rustet til at undgå phishing-angreb og holde din onlineaktivitet mere privat.

Privatliv

Mere privatliv er en af de største fordele, du opnår ved at aktivere privat DNS på din enhed. Når dine DNS-anmodninger er krypterede, kan din internetudbyder eller potentielle snushaner på netværket ikke se, hvilke hjemmesider du besøger.

Beskyttelse mod DNS-spoofing

En anden fordel er beskyttelse mod DNS-spoofing, som i bund og grund er manipulation af DNS-poster for at omdirigere brugere til ondsindede websites. Kryptering af dine DNS-anmodninger gør det meget sværere for cyberkriminelle at opsnappe eller manipulere dem. Det hjælper med at sikre, at du opretter forbindelse til legitime hjemmesider, og tilføjer et lag af sikkerhed mod phishing-angreb.

Begrænset sporing

Mange internetudbydere logger DNS-forespørgsler for at opbygge brugerprofiler og spore browsingadfærd. Privat DNS forstyrrer denne proces ved at skjule dine forespørgsler og begrænse de data, som din internetudbyder kan indsamle om dig. Det betyder færre reklamer og anbefalinger baseret på din browsing.

Typer af private DNS-arkitekturer

Private DNS-arkitekturer er de forskellige måder, hvorpå privat DNS sættes op og administreres. De mest almindelige typer omfatter en lokal DNS, cloud-baseret DNS, hybrid privat DNS og split-horizon DNS.

Privat DNS på stedet

Lokal DNS henviser til DNS-servere, som en virksomhed hoster og administrerer i sin egen infrastruktur i stedet for at stole på eksterne eller cloud-baserede DNS-tjenester. Implementering af lokal DNS giver virksomheden mulighed for at holde sine forespørgsler interne, reducere tredjepartseksponering og have fuld kontrol over domæneopløsning og -adgang.

Cloud-baseret privat DNS

Cloud-baseret privat DNS er en DNS-tjeneste, der hostes af en ekstern udbyder, som krypterer og håndterer DNS-forespørgsler på sikre cloud-baserede servere. En cloud-baseret privat DNS-udbyder gør dit liv lettere ved at håndtere DNS-sikkerhed, privatliv og hastighed for dig. Disse udbydere har typisk et hurtigt, globalt distribueret servernetværk, som kan reducere indlæsningstiden for hjemmesider og give en mere stabil forbindelse. Når de er sat op, behøver du ikke at bekymre dig om manuel konfiguration eller vedligeholdelse af DNS-indstillinger.

Hybrid privat DNS

Hybrid privat DNS kombinerer lokale DNS-servere og cloud-baserede DNS-tjenester, så organisationer kan administrere intern trafik lokalt og bruge cloud-baseret sikkerhed og filtrering til eksterne forespørgsler.

Denne opsætning giver brugerne det bedste fra begge verdener - fuld kontrol over den interne DNS-administration med den ekstra sikkerhed, som cloud-baseret DNS giver. Det holder den interne trafik hurtig og effektiv, mens eksterne forespørgsler krypteres og beskyttes mod trusler.

Split-horizon privat DNS

Den såkaldte Split-horizon Privat DNS bruger forskellige DNS-svar, afhængigt af om en anmodning kommer inde fra eller uden for et netværk. Organisationer bruger det til at holde interne tjenester kun tilgængelige for interne brugere, og de leder eksterne brugere til offentligt tilgængelige versioner af de samme tjenester.

Denne opsætning forbedrer sikkerheden ved at holde følsomme interne ressourcer skjult for udenforstående. Det hjælper også på netværkets effektivitet, fordi interne brugere får hurtigere adgang til lokale tjenester uden at skulle igennem eksterne DNS-servere.

Private DNS-protokoller

Private DNS-protokoller sikrer, at DNS-forespørgsler forbliver sikre og private ved at kryptere dem, mens de rejser på tværs af internettet. Disse protokoller forhindrer tredjeparter, som internetudbydere eller snushaner, i at opfange eller spore DNS-forespørgsler.

DNS over TLS

DNS over TLS (DoT) krypterer DNS-anmodninger ved hjælp af TLS-protokollen, som også bruges til at sikre HTTPS-websteder. Ved at pakke DNS-forespørgsler ind i TLS holder DoT din browsing privat for alle, der overvåger dit netværk. Det er især nyttigt på åbne eller offentlige Wi-Fi-netværk, hvor ubeskyttede DNS-anmodninger er nemme at opsnappe.

DNS over HTTPS

DNS over HTTPS (DoH) fungerer på samme måde som DoT, men pakker DNS-forespørgsler ind i HTTPS. Ved at bruge den samme protokol, som sikrer webtrafik, gør DoH det muligt for DNS-forespørgsler at blande sig med andre HTTPS-data, hvilket gør det endnu sværere for tredjeparter at opdage og opsnappe dem.

DNSCrypt

DNSCrypt krypterer DNS-forespørgsler med sin egen protokol, så tredjeparter ikke kan opsnappe dem eller manipulere med dem. DNSCrypt fokuserer på at autentificere DNS-svar - den verificerer, at svarene kommer fra en betroet DNS-server og ikke er blevet ændret af angribere. Denne protokol er ideel, hvis du er på udkig efter både privatliv og stærk sikkerhed mod DNS-spoofing eller -manipulation.

DNS over QUIC

DNS over QUIC (DoQ) krypterer DNS-forespørgsler ved hjælp af QUIC-transportprotokollen, som også er designet til sikre internetforbindelser med lav latenstid. Ved at sende DNS-forespørgsler over QUIC minimerer DoQ forbindelsens opsætningstid og reducerer ventetiden, hvilket gør den ideel til mobil- og højhastighedsnetværk. Protokollen giver også modstandsdygtighed over for pakketab og overbelastning, hvilket sikrer en jævnere og hurtigere browseroplevelse, selv under udfordrende netværksforhold.

Brug af DoH, DoT, DNSCrypt og DoQ reducerer risikoen for DNS-lækager, men du skal bruge yderligere sikkerhedsforanstaltninger for helt at forhindre disse lækager, f.eks. en pålidelig VPN-tjeneste.

Skal privat DNS være slået fra eller automatisk?

Der findes ikke noget entydigt svar på, om privat DNS skal være slået fra eller indstillet til automatisk, fordi det i sidste ende afhænger af dine behov og netværksmiljøet. Det anbefales generelt at aktivere privat DNS (indstillet til »automatisk«) på de fleste af dine personlige enheder, især når du opretter forbindelse til både hjemmenetværk og offentlige wi-fi-netværk i løbet af dagen. Denne opsætning hjælper med at forhindre sporing og aflytning.

Men i særlige situationer - f.eks. når et netværk har strenge krav eller oplever problemer med ydeevnen - kan det være nødvendigt at slå det fra midlertidigt.

Private DNS-indstillinger er nemme at finde og aktivere på din enhed:

1. 1.Åbn enhedens »Indstillinger«, og vælg »Forbindelser« eller »Netværk og internet« eller en lignende mulighed.
2. 2.Tryk på »Flere forbindelsesindstillinger«, hvis DNS-indstillingen ikke er tilgængelig med det samme.
3. 3.Vælg »Privat DNS«.
4. 4.Du kan enten slå det fra, indstille det til »Automatisk« eller vælge »Privat DNS-udbyders værtsnavn« og indtaste udbyderens værtsnavn. Når du har valgt en mulighed, skal du trykke på »Gem«.

Det er alt! Nu kan du slå privat DNS til og få mere privatliv online.

Er private DNS det samme som en VPN?

Nej, privat DNS og VPN'er er ikke det samme. En VPN giver mere privatliv end privat DNS.

Privat DNS krypterer kun dine DNS-forespørgsler, hvilket forhindrer internetudbydere og angribere i at se, hvilke websteder du anmoder om, og beskytter mod nogle cyberangreb, såsom DNS-hijacking eller spoofing. Det beskytter dog ikke din IP-adresse mod snushaner eller krypterer resten af din internettrafik. Hvis du vil forbedre dit privatliv så meget som muligt, er det bedst at bruge både privat DNS og en VPN.

En VPN krypterer hele din internetforbindelse og beskytter både din browsingaktivitet og din rigtige IP-adresse mod nysgerrige øjne. Nogle VPN-udbydere tilbyder dog også den private DNS-funktion med deres VPN-tjeneste. Hvis du bruger NordVPN til at beskytte din virtuelle placering og data i transit, kan du være sikker på, at vores private DNS-servere vil håndtere alle dine DNS-forespørgsler automatisk. Alt, hvad din internetudbyder vil vide, er, at du bruger NordVPNs servere.

Gratis DNS vs. VPN’er med privat DNS

Gratis DNS er en offentligt tilgængelig DNS-tjeneste, som du kan bruge i stedet for din internetudbyders standard-DNS. Den hjælper med at løse webstedsadresser, men mangler normalt kryptering, så din browsingaktivitet kan være synlig for tredjeparter. En VPN med privat DNS krypterer både dine DNS-forespørgsler og din internettrafik, så din browsing forbliver privat og sikker.