Hvad er malware? Definition, typer og sletning

Hvad betyder malware?

Virkningerne af malwareinfektioner kan være alt fra et mildt irritationsmoment til en regulær sikkerhedskrise. En mindre adware-infektion oversvømmer måske kun din skærm med pop-op-reklamer, men ransomware kan låse dig ude af dit system og kræve, at du betaler tusindvis af kroner i løsesum. I værste fald kan malwareangreb føre til massive brud på datasikkerheden, hvor følsomme oplysninger bliver afsløret og omdømmet skadet. 

Den måde, skadelig software fungerer på, afhænger af dens type og formål. Noget malware, som f.eks. virus, hægter sig fast på legitime filer og har brug for brugerinteraktion for at sprede sig. Andre, som for eksempel orme, reproducerer sig selv og spredes på tværs af netværk uden brugerens indgriben. Mere avancerede trusler, som fileless malware, bruger indbyggede systemværktøjer til at udføre malwareangreb, hvilket gør dem endnu sværere at opdage.

En af de største farer ved malware er dens evne til at sprede sig hurtigt. Cyberkriminelle bruger ondsindede hjemmesider, inficerede e-mailvedhæftninger og kompromitteret software til at snige malware ind på enheder, uden at brugeren ved det. Et enkelt klik eller download kan bringe hele systemet i fare, og derfor er det nødvendigt med stærke netværkssikkerhedsforanstaltninger for at beskytte enhederne.

Malware, hvad er det og hvad gør det?

Ondsindet software kan finde vej til enheder på mange forskellige snedige måder - vedhæftede filer i e-mails, ondsindede hjemmesider, downloads af inficeret software og endda ondsindede reklamer. Når den først er inde, kan den skabe ravage på forskellige måder, som kan omfatte tyveri af følsomme oplysninger, økonomisk svindel, spionage og endda ødelæggelse af hele netværk.

Nogle typer malware arbejder stille i baggrunden og indsamler personlige data som bankoplysninger og login-detaljer, uden at brugeren nogensinde opdager det. Andre, såsom ransomware, slår til med det samme. De låser alle filer på brugerens enhed og kræver løsepenge for at frigive dem. Disse malwareangreb kan være katastrofale, især for virksomheder, og forårsage store økonomiske tab og skade på omdømmet. I ekstreme tilfælde kan hele netværk blive kompromitteret, hvilket fører til driftsstop og databrud.

Jo længere tid malware forbliver uopdaget, jo større skade kan den gøre. En lille infektion starter måske med en mindre afmatning, men hvis den ikke bliver opdaget, kan den eskalere til datatyveri, økonomisk svindel eller en fuldstændig nedlukning af systemet. Hvis man er i stand til at opdage malwareinfektioner tidligt, kan det hjælpe med at forhindre omfattende skader. Her er nogle almindelige tegn på malware, som du skal holde øje med:

• Langsom ydeevne. Hvis din enhed pludselig bliver langsom eller ikke reagerer eller har svært ved at udføre grundlæggende opgaver, kan det skyldes, at malware bruger systemressourcer i baggrunden.
• Hyppige nedbrud eller fastfrysning. Hvis din computer eller telefon bliver ved med at gå ned, vise fejlmeddelelser eller fryse uventet, kan den være inficeret.
• Uønskede pop-ops og browser-omdirigeringer. Hvis du konstant bliver bombarderet med påtrængende reklamer eller bliver omdirigeret til tvivlsomme hjemmesider, kan dit system være inficeret med adware eller andre potentielt skadelige programmer.
• Usædvanlig netværksaktivitet. Malware kommunikerer ofte med eksterne servere for at sende stjålne data. Hvis du bemærker overdrevent dataforbrug eller uautoriserede forbindelser, er det et rødt flag.
• Mistænkelige logins eller sikkerhedsbrud. Hvis du modtager advarsler om logins fra ukendte steder eller bemærker ændringer i dine onlinekonti, som du ikke har foretaget, kan malware være i gang med at høste dine legitimationsoplysninger.

Malwarens historie

Malware har eksisteret i årtier. Dens historie går tilbage til 1970'erne, hvor det første kendte malwareprogram, Creeper, blev spredt via ARPANET som et proof of concept. Dengang var malware mere et kuriosum end en reel trussel.

I slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne havde vira allerede forårsaget betydelige forstyrrelser. I 1986 var Brain-virussen rettet mod disketter, hvilket var det første eksempel på pc-baseret malware. Efterhånden som teknologien udviklede sig, gjorde cybertruslerne det også. I 2000'erne kom der flere botnet, orme og trojanske heste, som kunne stjæle data, kontrollere inficerede computere og iværksætte storstilede malwareangreb.

I dag er malwareangreb mere sofistikerede og vidtrækkende end nogensinde. Cyberkriminelle bruger automatisering, kunstig intelligens og undergrundstjenester som malware as a service (MaaS) til at udføre malwareangreb i stor skala. Ingen tilsluttet enhed er reelt sikker når alt kommer til alt. Enhver enhed, der tilsluttes en USB-port - herunder lys, ventilatorer, højttalere og endda legetøj - kan udnyttes til at sprede ondsindet kode.

Eksempler på de forskellige typer af malware

Malware findes i mange former og afskygninger, hver med sine egne karakteristika. Nogle typer malware er bygget til at stjæle følsomme data, andre til at forstyrre computersystemer og tage kontrol over enheder uden tilladelse. Nedenfor er en oversigt over forskellige typer malware med eksempler.

Beskyttelse fra malware

De aktuelle malware-statistikker vise en klar stigning i angreb, og det har derfor aldrig været vigtigere at sikre dine enheder. For at være et skridt foran cybertruslerne, skal man vide, hvordan man opdager malware, fjerner den og forhindrer den, før den kan forårsage reel skade. Nedenfor er der nogle trin, du kan følge for at holde dine enheder mere sikre. Du kan også lære, hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om en infektion.

Fjern malware - en trinvis vejledning

Hvis din enhed er inficeret, bør din første prioritet være at fjerne malware:

1. 1.Kør en fuld systemscanning. Brug en malwarescanner til at opdage og fjerne trusler. En dybdegående scanning med pålidelig antivirus- eller anti-malwaresoftware kan hjælpe med at identificere ondsindede filer og sætte dem i karantæne.
2. 2.Start enheden i fejlsikret tilstand, og slet mistænkelige programmer. Fejlsikret tilstand forhindrer ondsindede programmer i at køre under opstart, hvilket gør det nemmere at fjerne dem.
3. 3.Afinstaller mistænkelige programmer. Følg din enheds standard afinstallationsproces for at fjerne malware eller anden uønsket software, der kan være skadelig.
4. 4.Gendan dit system til en tidligere tilstand. Hvis du har en komplet sikkerhedskopi af dit operativsystem og dine filer, eller din enhed har et gendannelsespunkt, skal du bruge det til at rulle dit system tilbage til et tidspunkt, før infektionen opstod. Det vil annullere alle ændringer, som den skadelige software har foretaget.

Sådan undgår du malware

Forebyggelse er altid bedre end helbredelse. For at minimere risikoen for malware skal du praktisere sikre cybersikkerhedsvaner:

• Vær forsigtig med e-mails og downloads. Undgå at klikke på ukendte links eller downloade mistænkelige vedhæftede filer, især hvis de kommer fra nogen, du ikke kender.
• Hold din software og dine enheder opdateret. Hvis du jævnligt opdaterer dit operativsystem, dine browsere og din software, kan du lukke potentielle sårbarheder i netværkssikkerheden.
• Øv dig i sikker browsing. Brug et blokeringsværktøj mod ondsindede websteder eller en linktjekker, før du åbner URL'er fra ukendte kilder for at sikre, at de ikke er vildledende eller skadelige, og brug VPN'er med indbyggede beskyttelsesfunktioner.
• Brug stærke adgangskoder og multifaktorgodkendelse. På den måde forbedrer du sikkerheden på dine konti og forhindrer uautoriseret adgang.
• Hold dig til anerkendte kilder. Vælg altid pålidelige platforme, og kontroller, at det, du downloader, er legitimt.
• Installer antivirus- og anti-malware-software. Disse værktøjer hjælper med at fange cybertrusler, før de kan forårsage alvorlig skade.
• Brug browserudvidelser. Reklameblokkere og anti-phishing-værktøjer blokerer for skadeligt indhold og beskytter din online-oplevelse.
• Hold dig informeret. Hold dig orienteret om ny ondsindet software og måder at beskytte dig på.

Sådan anmelder du malware-angreb

Selvom der ikke findes en direkte “malwareanmeldelses-knap” kan du stadig gøre noget ved blandt andet at anmelde cybertrusler gennem de rette kanaler for at hjælpe med at forhindre yderligere skade:

• Hvis du bliver offer for et malwareangreb, kan du anmelde cyberkriminaliteten til dit lands cybersikkerhedsorganisation eller en retshåndhævende enhed, der er specialiseret i cyberkriminalitet. I Danmark er det blandt andet Politiet og Datatilsynet man kan anmelde cyberangrebet til.
• Hvis du støder på et websted, der ser ud til at sprede malware, kan du rapportere webstedet til søgemaskiner som Google og Microsoft Bing. Mange browsere har også indbyggede funktioner til at markere og rapportere farlige websteder.
• Hvis du oplever malwareinfektioner på arbejdet, skal du straks informere dit IT-sikkerhedsteam, så de kan tage de rette sikkerhedsforanstaltninger for at inddæmme og fjerne truslen.

Fremtidige tendenser indenfor malware-udvikling 

Alene de første måneder af 2024 kunne TDC Erhverv, rapportere en klar stigning i angreb. Hvor TDCs kunder i 2023 oplevede 8 angreb pr. kunde hver eneste dag, var dette tal steget til 12,2 angreb pr. kunde i 2024. I første kvartal af 2024 blokerede TDC over 13 millioner ondsindede domæner. Det er en stigning på 3 millioner set i forhold til 2023. 

Blandt de mange forskellige online trusler er især ransomware-angreb. Center for Cybersikkerhed kunne i januar 2024 konstatere at 2023 var året med det højeste antal ransomware-angreb i Danmark. Det korrelerer med tendenserne man ser med ransomware-angreb på globalt plan. 

Kunstig intelligens (AI) gør malware smartere og sværere at opdage. AI-genererede phishing-angreb er ved at blive så overbevisende, at over halvdelen af alle phishing-mails nu går uden om autentificeringstjek, og et næsten lige så stort antal slipper igennem traditionelle sikkerhedsfiltre. Cybersikkerhedseksperter tilskriver denne tendens cyberkriminelle, der bruger generativ AI til at skabe meget personlige og automatiserede angreb, hvilket gør phishing farligere end nogensinde. I Danmark så man en klar stigning i phishing-angreb i 2024, som nu udgør hele 17,3 procent af hele online trusselsbilledet i Danmark. 

Den seneste bekymrende tendens er dog brugen af Discord som platform for distribution af skadelig software. Malwareprogrammer, der opdages i Discord-appen eller distribueres via Discord-kanaler, forklæder sig ofte som snydespil, softwarecracks eller andre tilsyneladende harmløse filer. Hackere bruger også platformen til at dele phishing-links og sælge malware som en service, hvilket gør det lettere end nogensinde for kriminelle at iværksætte malwareangreb.