Din IP: Ukendt · Din Status: BeskyttetUbeskyttetUkendt

Alt, du bør vide om fake news

Sociale medier har på mange måder indvarslet en helt ny tidsalder fuld af misinformation, falske nyheder og propaganda. I de senere år er antallet af lande, der gør brug af manipulerende kampagner på sociale medier, steget med 150 procent. Men hvad er fake news og hvilket formål tjener disse falske nyheder? Hvordan udføres de, og hvordan kan du selv lære at gennemskue fake news? Det ser vi nærmere på i denne artikel.

Agnė Augustėnė

Agnė Augustėnė

Alt, du bør vide om fake news

Hvorfor overhovedet sprede falske nyheder?

Et stigende antal regeringer rundt om i verden er begyndt at tage fake news i brug og benytte sig af manipulerende praksisser på sociale medier. Allerede i 2018 blev det anslået, at over 70 forskellige lande havde benyttet sig af en eller anden form for manipulation på sociale medier, og det tal er utvivlsomt meget højere i dag.

De pågældende aktiviteter blev normalt bestilt af statslige instanser, politiske partier eller politikere. Andre gange stod private entreprenører eller civile organisationer bag aktiviteterne. Sådanne kampagner har ofte tre hovedformål: regerings- eller partipolitisk propaganda, propaganda i form af angreb mod politiske modstandere og beskeder, der har til hensigt at dele befolkningen.

Groft sagt har disse strategier til hensigt at vildlede brugere på sociale medier lokalt såvel som internationalt. Men hvorfor? Graver vi et spadestik dybere er det tydeligt at se, at vildledende information kan have decideret skadelige indvirkninger og kan bruges til at:

  • Distrahere eller aflede samtaler: Som en anden tryllekunstner, der gør alt for at få dig til aflede din opmærksomhed fra sine hænder, således kan medier og misinformerende kampagner vildlede folk i en sådan grad, at deres fokus sløres eller ændres. På den måde vil den pågældende enhed, som står bag den vildledende information, kunne arbejde sig henimod sine lyssky mål i hemmelighed.
  • Opildne til vold, skabe hate speech og øge polariseringen mellem religiøse, politiske eller sociale grupper. Eksempler på falske nyheder, der tjente dette formål, så man blandt andet med det muslimske folkedrab i Myanmar i 2017. Dette blev hovedsageligt startet via propaganda, som blev spredt på Facebook. Derudover har især russiske medier siden 2014 øget deres falske nyheder om ukrainsk vold mod folk i Donbas-regionen, udelukkende for at skabe mere splid og uro mellem regionerne.
  • Fake news målrettet vælgere for at påvirke dem til politiske valg eller andre offentlige afstemninger. Det så man blandt andet ved det amerikanske præsidentvalg i 2016 og ligeledes i Brexit. I de tilfælde har man indsamlet oplysninger om SoMe-brugernes demografiske og lønmæssige forhold og endda kigget på hobbyer og lignende for at kunne udarbejde måder, hvorpå man har kunnet polarisere folk.
  • Undertrykke fundamentale menneskerettigheder som for eksempel ytringsfriheden eller pressefriheden. Propaganda skaber en konstant bobbe af falske nyheder i en sådan grad, at det til sidst kan være svært at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert.
  • Påvirke globale læsere: dette er især vigtigt for totalitære regimer. Populære sociale medie-kanaler, som eksempelvis er bandlyst for det kinesiske folk, bruges stadig af regeringen til at sprede nyheder, der maler et forskønnet billede af landet overfor resten af verden.

Hvordan spredes misinformation?

How does disinformation spread?

Misinformation kan spredes som en steppebrand på især sociale medier, fordi folk i dag er begyndt at stole på sociale medieplatforme som deres primære nyhedskilde. Sociale medier tillader forskellige enheder at indsamle en bred vifte af oplysninger om dig. Det hjælper de pågældende enheder med at tilpasse helt særlige nyheder til dig og gøre dem ekstra overbevisende.

Politikere har eksempelvis en tendens til at bruge penge på de mere vægelsindede vælgere. Det er langt billigere at koncentrere sig om folk, som endnu ikke har dannet sig en stærk mening om visse emner endnu.

Men hvordan foregår det så?

  • Ved hjælp af bot-konti, som er skabt på en måde, så de ligner rigtige brugere eller ved at benytte fake konti. Nogen benytter sig af et mix mellem fake konti og automatiserede beskeder eller hackede eller stjålne konti.
  • Ved at arbejde med offentligheden, heriblandt civile grupper, ungdomsgrupper, influencere fra sociale medier og frivillige som støtter sagen. Det kan være utroligt svært at gennemskue fake news, når det gemmes bag elementer som disse.
  • Statskontrollerede medieplatforme: Virale nyheder, især i form af videoklip, kan udsendes af statsstøttede medier. Det er en typisk manøvre fra undertrykkende regimer, men det kan også være effektivt på internationalt plan. RT, en engelsksproget nyhedsplatform, der overordnet set anses for at være et talerør for den russiske regering, har haft held med at sprede pro-russisk propaganda i adskillige år. Europæiske organer er dog lykkedes med at begrænse dets udbredelse, især efter at krigen i Ukraine brød ud.
  • Ved at sprede misinformation via flere forskellige typer medier. Måske betragter du dem ikke engang som propaganda-rør. Men memes, videoer, falske hjemmesider, opslag og troll-kommentarer på sociale medier samt indhold, der produceres af influencere, kan alle benyttes som platforme til spredning af fake news i Danmark eller andre steder i verden.
  • Ved at vælge den rette platform: Facebook er stadig en af de største platforme for spredning af falske nyheder. Herefter følger Twitter, Instagram, WhatsApp og YouTube. Eksperter i cybersikkerhed advarer om, at virtual reality, kunstig intelligens og IoT snart vil blive taget i brug på en bredere skala for at skabe og understøtte propaganda.
  • Deepfake-teknologi er blevet et effektivt middel til spredning af misinformation i de seneste par år. Deepfake er medieklip, hvor folks ansigter og stemmer er manipuleret via kunstig intelligens i så overbevisende en grad, at det kan være svært at kende forskel på forfalskningen og den virkelige udgave. Man så det blandt andet brugt lige efter Ukraine-krigens udbrud, da en video med Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj pludselig florerede. I videoen anmodede Zelenskyj sine egne tropper om at overgive sig, men videoen viste sig hurtigt at være et deepfake-klip.

Hvis det efterhånden er blevet så svært for den almindelige borger at skelne mellem virkelighed og fiktion i disse nyheder, bør virksomhederne bag de sociale medieplatforme så ikke have et ansvar for at monitorere, hvad der bliver vist på deres platforme?

Hvad gør sociale medier selv for at komme problemet til livs?

I USA, hvor de fleste virksomheder bag sociale platforme holder til, blev det i 1996 ved amerikansk lov slået fast, at sociale medier ikke kan stilles til ansvar for nyhederne på deres sider, fordi de ikke er officielle nyhedsbureauer. Omfanget af hate speech og fake news øges dog hele tiden, og der lægges derfor pres på de sociale medieplatforme fra flere og flere kanter. Man ønsker, at SoMe-virksomhederne skal luge ud i de brodne kar, men hvad gør disse virksomheder egentlig for at komme problemet til livs?

Facebook har taget forskellige teknologier i brug for at dæmme op for fake news og falske konti. De har allieret sig med en ekstern organisation, som har ansat flere tusinde mennesker til at faktatjekke og slette falske nyheder og konti. De sociale mediegiganter har også gjort deres politik vedrørende annoncekøb mere striks, især når det kommer til politiske kampagner. Twitter har sat hårdt ind mod automatiserede konti og bots, mens YouTube har ændret sine algoritmer, således at denne form for indhold nu er sværere at finde.

Der er dog stadig ikke tale om nogen form for skudsikker metode. Algoritmerne er ikke avancerede nok til at kunne få bugt med alle former for falske nyheder. Man har også overvejet at filtrere nyheder og opslag, men denne metode kan i sidste ende også skade ytringsfriheden. For hvad nu, hvis dit opslag er sandt og ærligt, men alligevel ender med at blive slettet? Kan det i sidste ende resultere i, at man helt uforsætligt tillader et politisk partis opslag, men ender med at blokere annoncer og indlæg fra et opponerende parti?

Uanset om der benyttes filtrering eller ej, så bliver metoderne, hvormed falske nyheder spredes, stadigt mere avancerede. Derfor et det vigtigt for enhver bruger, at man selv formår at navigere i nyhedsstrømmen, så man kan blive bedre til at frasortere de brodne kar på egen hånd.

Fake news i danske medier

Hvis man tror, at falske nyheder kun er noget, der hører amerikanske medier eller totalitære styrer til, så tager man fejl. Selv i Danmark florerer der falske nyheder. Og der har allerede været flere store eksempler i de senere år.

Fake news om Trump

Normalt er det Trump og republikanerne, som får på puklen for at sprede falske nyheder. Men det går også den anden vej. Og der var endda fake news i danske medier i den forbindelse. For nogle år siden florerede der i danske medier et udsagn fra Donald Trump, som han efter sigende skulle have leveret i et interview i til Peoples Magazine i 1998.

Citatet lød ordret: “Hvis jeg skulle stille op som præsident, så ville jeg gøre det for republikanerne. De er den dummeste gruppe vælgere i landet. De tror på alt, hvad Fox News siger. Jeg kunne lyve, og de ville æde det råt”.

Problemet med citatet er, at det aldrig nogensinde blev bragt i Peoples Magazine, men danske medier valgte alligevel at køre historien, og læserne åd det råt. Måske fordi de fleste danske læsere allerede havde en negativ forudindtaget holdning til Trump.

Fake news i Danmark om elbils-afgift

I oktober 2017 florerede der et populært opslag på Facebook, hvor det blev slået fast, at Danmark er det eneste land, som pålægger afgifter på el-biler. Nyhedsopslaget, som blev ledsaget af et billede, blev blandt andet spredt af det politiske parti Alternativet og den danske skuespiller Nikolaj Steen. Mange brugere videredelte nyheden i den tro, at informationen var ægte. Men det var den bare ikke. Billedet viste sig at være manipuleret og oplysningerne i nyhedsteksten var faktuelt forkerte.

Falske nyheder om dansk politikers mand

I 2017 kunne ‘Den Korte Radioavis’ i Radio24Syv berette, at den tidligere københavnske borgmester Anna Mee Allerslevs mand stod nævnt i de berygtede Paradise Papers om tvivlsomme offshore-investeringer. Problemet med historien var dog, at den på ingen måde var sand. At det overhovedet endte med at blive spredt, skyldes måske, at Anna Mee Allerslev på daværende tidspunkt allerede selv havde været impliceret i et par uheldige personsager, der til sidste væltede hende fra borgmesterposten. Sagen om hendes mand kom i kølvandet på dette, og måske derfor var det nemmere for offentligheden at hoppe på endnu en skandalehistorie fra den tidligere politiker. Omend historien altså var fake news.

Fake news – sprællevende moderne propaganda

Fake news lever i bedste velgående og bliver fortsat mere intensiveret. Et af de bedste eksempler er den igangværende krig i Ukraine, hvor især russiske medier har spyttet adskillige falske historier ud om hændelser i krigen. Russiske SoMe-konti har udsendt flere forskellige falske videoer, der har haft til hensigt at stille Ukraine i et dårligt lys. Man har blandt andet udsendt fake news videoer, der efter sigende skulle have vist ukrainsk aggression mod pro-russiske ukrainere i Donbas-regionen.

På sociale medier, herunder især Twitter, er der sågar blevet spredt falske videoer, der viser militære operationer, som senere har vist sig at være fra computerspil. Problemet med disse videoer er, at de bliver spredt med lynets hast fra konto til konto uden at nogen overhovedet bruger et sekund på at faktatjekke ægtheden af indholdet. Tidligere blev den slags propaganda spredt via statsstyrede medier. I dag foregår det uden problemer og med endnu større fart via sociale medieplatforme. Og det er et ualmindeligt stort problem.

Sådan gennemskuer du falske nyheder

1. Identificér det

Når du støder på et opslag på sociale medier, så tag det med et gran salt og spørg dig selv:

  • Har det her opslag til hensigt at vække specielle følelser? Hvis det vækker følelser som vrede eller foragt, så kan det være en god idé at faktatjekke indholdet og kilden. For måske er nyheden netop udelukkende skabt for at vække disse følelser.
  • Er der grammatiske fejl i opslaget? De mest troværdige nyhedskilder kører korrekturlæsning på deres nyhedsopslag og redigerer, før nyheden sendes ud. Så hvis opslaget er fyldt med fejl, så kan det være, at det er skabt med helt andre formål.
  • Er billederne taget ud af en kontekst, eller er de redigerede? Her kan du prøve at søge efter originalen for at se, om det er tilfældet.
  • Prøver opslaget at sætte fokus på særlige stereotyper, eller forsøger det at skabe kulturel eller religiøs polarisering?
  • Hvem er kilden? Tjek opslagets link. Virker det ægte? Personer med onde hensigter kan benytte sig af metoder, der minder om forfalskede URL’ere (eller spoofing, som det også hedder på engelsk). Hensigten er her at få dig til at tro, at kilden er troværdig.
  • Er opslaget blevet dækket andre steder? Er der troværdige aviser og lignende, som også har kørt denne historie? Hvis det ikke er tilfældet, så er der måske tale om fake news.

2. Anmeld det

Hvis du kan se, at du er stødt på fake news, så anmeld det med det samme og undgå at sprede det videre. De sociale medieplatforme har en funktion, hvor du kan anmelde stødende eller falsk indhold. Kan du ikke finde den funktion, så kontakt platformen og anmeld det direkte.

3. Undgå det

Det kan virke til at være nemmere sagt end gjort. Men du kan faktisk forhindre propaganda-bobler og fake news i at opsluge dig. Hold dine oplysninger for dig selv, og del kun meget lidt om dig selv på sociale medier. Jo mindre information der er delt af dig og om dig, desto sværere har platformene det med at lave en ordentlig profil på dig. På den måde bliver det også sværere for platformen at målrette reklamer, nyheder og andet til dig.

Du kan også vælge helt at droppe sociale medier. På den måde kommer du helt uden om problemet. Derudover kan du også gøre brug af en VPN for at skabe mere online privatliv, når du surfer på nettet. Gør dig så anonym som muligt på internettet. På den måde sikrer du, at du kan spores og overvåges mindst muligt. Og skriv dig bag øret, at SoMe-kanaler aldrig kan være en pålidelig nyhedskilde. Søg i stedet de traditionelle medier for en sundere og mere objektiv opdatering af verden omkring dig.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN

Også tilgængelig på: Bahasa Indonesia, Deutsch og andre sprog.

Agnė Augustėnė
Agnė Augustėnė Agnė Augustėnė
Agnė Augustėnė er content manager med en lidenskab for cybersikkerhed. Hun forstår både fordelene ved teknologi samt truslerne, vi alle står overfor online; gennem sit arbejde bygger hun et mere sikkert og privat internet.