Din IP:Ukendt

·

Din Status: Ukendt

Spring til hovedindholdet


Sådan undgår du virus i iPhone-kalender

Oplever du, at kalender-appen i din iPhone er fuld af spam events og mærkelige invitationer? Så lad være med at klikke på dem. De respektive hyperlinks fører til skumle websteder, der kan inficere din enhed og stjæle dine oplysninger. I denne artikel giver vi dig et indblik i, hvorfor du overhovedet er udsat for denne kalender-spam i iPhonen, og vi viser dig samtidig, hvordan du selv kan fjerne det, og hvordan du eksempelvis via en VPN vil kunne forebygge mange af disse problemer fremadrettet.

23. jan. 2023

Tager 6 min. at læse

iphone calendar virus

Hvordan virker virus i kalenderen på en iPhone?

Hvis en cyberkriminel eller lignende har kendskab til den e-mailadresse, som er tilknyttet din kalenderkonto, så vil den pågældende person ganske enkelt kunne føje spam til kalenderen i iPhonen alene ved at sende dig et hav af falske og opdigtede kalenderinvitationer. Det kan i sidste ende resultere i virus i iPhone-kalenderen, da de pågældende invitationer ofte indeholder inficerede hyperlinks, der kan smitte din enhed.

En anden måde, hackerne narrer dig på, er ved at lokke dig til at abonnere på en kalender på mistænkelige hjemmesider, der tillader spammere at sende dig tonsvis af spam-kalenderbeskeder, som er vedhæftet falske begivenheder. (Disse kalendere er ofte forklædt som falske captchas, hvilket vi kommer ind på i det følgende afsnit).

Ryger du i fælden og kommer til at klikke på et af linkene i kalenderbeskeden, vil du højst sandsynligt downloade malware ned på din enhed. I andre tilfælde sørger hackeren for, at du viderestilles til ondsindede hjemmesider, der eksempelvis kan have til hensigt at stjæle dine personlige oplysninger.

Hvordan spotter jeg kalenderspam i iPhonen?

Det er faktisk muligt at spotte diverse spam-angreb i din iPhone-kalender. Oftest vil du kunne se, at der benyttes beskeder med sære URL’er og overskrifter, der prøver at vække uro eller bekymring. Det kunne eksempelvis være en overskrift á la: “Din telefon er hacket!” og hvor du opfordres til hurtigst muligt at klikke på linket. Nogle af disse spam-beskeder kan se således ud:

Typiske eksempler på kalender-spaminvitationer på din iPhone

  • Klik NU for at få din iPhone
  • iPhone 13 er ankommet. Afhent den nu eller ændr leveringen
  • Tom har sendt dig 2 billeder
  • Din iPhone er blevet inficeret med en virus! Fjern den nu
  • Nemme kortfristede lån — ansøg online
  • Så er der Black Friday: Canada Goose kun 500 kroner (eller lignende utrolige tilbud)
  • KLIK FOR AT ABONNERE

De falske beskeder kan også være tildelt en titel i din kalender med eksempelvis “KLIK FOR AT ABONNERE”.

Beskyt dig ordenligt. Kryptér din trafik på nettet og sikr dit privatliv.

To måder at blive inficeret med iPhone-kalenderspam

En ting er at gå rundt med en kalender-virus på iPhonen, noget andet er, hvordan disse spam-begivenheder og potentielle virusser overhovedet ender på din enhed i første omgang. Det kræver overordnet set blot, at den pågældende hacker eller cyberkriminelle får fingrene i din e-mail. Den kan blandt andet stjæles på to forskellige måder:

Hvis du ved et uheld klikker på falske captchas

Du er med garanti stødt på captcha før. Der er her tale om de små puslespilsagtige funktioner, som mange hjemmesider bruger for at få bekræftet, at du faktisk er en virkelig person og ikke en bot. Ondsindede hjemmesider gør blandt andet brug af falske captchas for at komme omkring eventuelle advarsler fra din browser og ganske enkelt for at få dig til at trykke på bestemte taster, som i sidste ender udløser inficerede downloads.

Men hvorfor havner man overhovedet på en falsk hjemmeside til at begynde med? Det kan være sket ved en tilfældighed, hvor du eksempelvis er kommet til at klikke på en pop up-reklame eller annonce, som derefter har videresendt dig.

I nogle tilfælde kan et klik på feltet "Jeg er ikke en robot" eller et andet sted på siden udløse en opfordring til at abonnere på en kalender. For at snyde dig er kalendernavnet blændet ud. Så hvis du har travlt med at komme igennem captcha-processen, klikker du måske på “OK”. Herefter har de cyberkriminelle frit slag til at spamme dig med kalenderbegivenheder, der er fulde af mistænkelige og ofte ondsindede links.

Hvis spammere har fået fat i din e-mailadresse

Spammere kan også få fat i den e-mailadresse du bruger til din kalender-app, på flere forskellige måder. Det kan for eksempel ske hvis:

  • Du indtaster dine oplysninger på tvivlsomme hjemmesider, der i al hemmelighed tjener penge på at sælge dine personlige oplysninger og e-mailadresse.
  • Der har fundet et datalæk sted i en virksomhed eller på en hjemmeside, som blandt andet har din e-mailadresse.

Sådan fjerner du de abonnerede kalendere via din iPhone

Fjern virus fra din iPhone-kalender med få enkle trin ved at fjerne abonnerede kalendere. Det er ikke muligt at fjerne individuelle begivenheder i kalendere, du abonnerer på. Du skal altså i stedet fjerne hele kalenderen. Det gør du på følgende måde:

  1. 1.

    Gå ind i Indstillinger og tryk på undermenuen “Kalender”.

    Sådan fjerner du de abonnerede kalendere via din iPhone
  2. 2.

    Klik herefter på “Konti” i undermenuen “Kalender”.

    Sådan fjerner du de abonnerede kalendere via din iPhone
  3. 3.

    Vælg en eller flere eventuelt ukendte kalendere og klik på dem.

    Sådan fjerner du de abonnerede kalendere via din iPhone
  4. 4.

    Tryk på “Slet konto”.

    Sådan fjerner du de abonnerede kalendere via din iPhone

Sådan undgår du spam og virus i iPhone-kalenderen

  1. 1.Undgå websteder, der ikke bruger https-kryptering, da de er mere tilbøjelige til at indeholde pop up-reklamer, som kan inficere dig med spam. De er mere tilbøjelige til at være vært for pop-up-reklamer, der er designet til at inficere dig med spam eller virus i iPhone-kalenderen. Et sikkert websted krypterer alle de oplysninger, du indtaster på dets side, ved hjælp af http-protokollen kombineret med TLS, hvilket bør være synligt i URL-linjen. "s" i https står for "secure" (sikker).
  2. 2.Vær opmærksom på delte enheder på tværs af dit Apple-id. Mange brugere af Apple-produkter har andre Apple-enheder (iWatch, iPads, MacBooks), som ofte er bundet til et enkelt ID. Vær opmærksom på, hvem der ellers bruger disse enheder, og hvilke tjenester eller annoncer de måske uforvarende har tilmeldt dig.
  3. 3.Undgå farlige hjemmesider med NordVPN. Threat Protection Pro er en effektiv funktion, der tilbydes af NordVPN. Den kan advare dig om eventuelt tvivlsomme hjemmesider, der kan indeholde inficerede reklamer og malware. Tvivlsomme eller ligefrem blacklistede hjemmesider spottes omgående og blokeres takket være NordVPN’s enorme database over ondsindede hjemmesider.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN

Fås også i: Svenska, 日本語, Nederlands, Français, English, Español, Norsk.


author agne 1 png

Agnė Augustėnė

Agnė Augustėnė er content manager med en lidenskab for cybersikkerhed. Hun forstår både fordelene ved teknologi samt truslerne, vi alle står overfor online; gennem sit arbejde bygger hun et mere sikkert og privat internet.