Typer af IP-adresser

Hvad er en IP-adresse?

IP står for Internet Protocol, og en sådan adresse er en række numre, der identificerer en enhed forbundet til det, vi kalder internettet. Ligesom en postadresse er det en adresse, der gør det muligt for enheder, herunder servere, at udveksle information med hinanden. Dermed ved den server, (hjemmeside) du opretter forbindelse til, at det er dig, den skal vise den pågældende side, som du beder om at få vist (f.eks. denne artikel, som du højst sandsynligt har fundet enten her på siden eller via en søgemaskine).

I sin essens er det simpelt nok, men imidlertid er der flere forskellige typer af IP-adresser, og de fungerer ikke helt på samme måde. Der er både fordele og ulemper ved de forskellige, og vi kommer ind på det hele her.

Hvad er offentlige og private IP-adresser?

Der findes både offentlige og private IP-adresser. For at forstå den væsentligste forskel mellem de to, kan man overføre begreberne til dagligdagens vejnet. Her skelner man mellem offentlige veje og private veje, hvor de offentlige er til rådighed for alle, mens de private som udgangspunkt er for de pågældende personer, der bor på vejen.

På samme måde er en privat IP-adresse et personligt anliggende, mens der er offentlig adgang til den offentlige IP-adresse. En privat IP-adresse kan kendes på numeriske adresse, der altid starter med 10.

IPv4 og IPv6

Du har faktisk både en privat og en offentlig IP-adresse. Da IPv4-protokollen blev skabt tilbage i 80’erne, gjorde antallet af tegn det muligt at skabe 4,3 milliarder unikke IP-adresser. Allerede for mange år siden var det dog tydeligt, at det slet ikke var nok, hvis alle enheder skulle have sin egen IP-adresse. I dag er vi nået til IPv6, der har en række fordele ift. IPv4 (se mere omkring IPv4 vs. IPv6), men det er det dog alligevel langt det meste trafik via internettet, der kører via IPv4-adresser.

For at omgå problemet med at løbe tør for adresser skabte man de private IP-adresser, som din router tildeler de specifikke enheder, der er koblet op til den. Disse ”når aldrig ud” på internettet, og man kommer således ikke i problemer, selvom man bruger en IP-adresse, som en anden også bruger. Din offentlige IP-adresse får du fra din internetudbyder (ISP), og det er den adresse, man vil kunne se udadtil.

Hvad er en dynamisk IP-adresse?

Der kan både være tale om en dynamisk og en statisk IP-adresse. Som navnet antyder, så ændrer en dynamisk IP-adresse sig. Det er stadig din internetudbyder, der tildeler dig den, men den vil ændre sig, når du genstarter din enhed, tilføjer en ny enhed, eller ændrer på netværksindstillingerne. Dette kan gøre forbindelsen en anelse mere ustabil, men den gængse bruger vil ikke lægge mærke til det, hvorfor det også er den mest udbredte blandt private.

En statisk IP-adresse ændrer sig derimod ikke, og bruges som regel til servere, der hoster hjemmesider, videochat, streaming og andet, der kræver en meget stabil forbindelse. En statisk IP-adresse bruges som regel ikke af private, da de ofte:

• Koster flere penge hos internetudbyderen.
• Kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger, da de nemmere kan udsættes for f.eks. brute force-angreb.
• Er nemmere at tracke.

Hvad er en dedikeret IP-adresse?

En dedikeret IP-adresse er en unik statisk IP-adresse, som en hjemmeside kan blive tildelt på en delt server. Webservere kan have adskillige statiske IP-adresser, som de har mulighed for at dele ud af, og oftest vil flere hjemmesider deles om den samme pulje af IP-adresser. En dedikeret IP-adresse er derimod én unik IP-adresse til én enkelt hjemmeside.

Dette sikrer i højere grad en stabil forbindelse, og gør det f.eks. muligt altid at tilgå hjemmesiden direkte via den samme IP-adresse. Det er desuden også et krav for at få et SSL-certifikat, hvilket enhver hjemmeside, der har at gøre med f.eks. personfølsomme oplysninger eller betalingsinformation, bør have.

Som privatperson kan man dog også få en dedikeret IP-adresse, som man oftest ser udbudt af VPN-udbydere. Men hvad er en VPN egentlig? Det er et virtuelt, privat netværk, som er med til at kryptere din forbindelse. Selvom det koster lidt, så er fordelene klare:

1. Du fremstår mere troværdig online, da du ikke kommer til at lide under aktivitet, som andre måtte have foretaget på din IP-adresse.

2. Du vil sjældnere skulle udfylde ”captcha” på hjemmesider, netop grundet den øgede troværdighed.

3. Det gør det muligt at blive ”allowlisted”, hvor man garanteres at få adgang, eller at ens e-mails ikke går i spam-filteret – det modsatte af blacklistet.

Altså er der fordele ved en dedikeret IP-adresse, men det skal selvfølgelig opveje den pris, man skal lægge for at få en. Går du i øvrigt og tænker: ” Hvordan kan jeg skjule min IP?”. Så vil en VPN-forbindelse også levere en løsning her.

Hvilken type IP-adresse har jeg så?

Har du nogensinde fanget dig selv i at tænke: ” Hvad er min IP-adresse?”. Så er du ikke den eneste! Et hurtigt opslag af IP-adresse tager under få sekunder. Du kan også finde den i dine administratorindstillinger på din router eller dit modem. Din private IP-adresse vil fremgå af den enkelte enhed, og her skal du f.eks. ind i browseren eller Kommandoprompt for at finde den, hvilket du også finder guides til her på siden.

Om den er statisk eller dynamisk vil fremgå af din aftale med din internetudbyder. Som nævnt ovenover ser man sjældent statiske IP-adresser hos private, medmindre de specifikt har betalt for det. For mange vil det være fint med en dynamisk IP-adresse, men som beskrevet har de statiske en række fordele, som enhver bør overveje.

Endeligt bør du på forhånd vide, om du har en dedikeret IP-adresse eller ej. Medmindre du ejer din egen server, så er den dedikerede IP-adresse noget, du skal betale dig fra, f.eks. via en VPN-udbyder. Der er dog også internetudbydere, der tilbyder de dedikerede adresser.