Internettet kan forekomme at være et dybt indviklet sted, der bedst af alt kan minde om et digitalt, sofistikeret motorvejssystem. Astronomiske mængder data farer igennem internettet hvert sekund, men på forunderlig vis går ingen data tabt. Mød NAT – det digitale redskab, der sørger for at holde styr på internettets data. Vi kaster her et blik på fænomenet og forsøger at besvare spørgsmålet: Hvad er NAT og hvordan fungerer det?
NAT, eller Network Address Translation, er en engelsk betegnelse for en proces, hvor adskillige lokale IP-adresser kortlægges til en offentlig IP-adresse. Det sker ved at ændre netværks-adresser i de afsendte pakkers IP-header, når de ‘rejser’ igennem en router-enhed.
Den proces bevirker, at en unik IP-adresse kan repræsentere en hel gruppe af computere. Det er efterhånden bredt anvendt for at spare online adresseplads efter udtømmelsen af IPv4-adresser, især fordi en enkelt IP-adresse kan repræsentere et helt privat netværk.
NAT forvandler din private IP-adresse til en offentlig IP-adresse. Lad os antage, at du eksempelvis foretager en Google-søgning på en nærliggende restaurant. Søgningen udgår fra din enhed via en router og derfra videre til internettet. Men selve ændringer finder sted inden i den pågældende router. Denne enhed forvandler din private IP-adresse til en offentlig en af slagsen. Derefter identificerer modtageren af denne søgning den offentlige IP-adresse og kan derefter sende oplysningerne tilbage til dig. Derved er der skabt en forbindelse.
NAT giver derfor en enhed, eksempelvis en NAT router, muligheden for at være agent mellem private og offentlige netværk. Således kan en enhed på et enkelt netværk repræsenteres af en enkelt IP-adresse på World Wide Web.
På den måde fungerer NAT nærmest som en receptionist, der videredirigerer, blokerer og sender opkald videre i en stor virksomhed. NAT opererer som et filter mellem dit netværk og det omkringliggende net. Det behandler alle anmodninger uden at afsløre din private IP-adresse, lidt på samme måde som når man benytter VPN-protokoller.
Der findes ikke kun én NAT-type men op til flere forskellige. Her følger en række af de største NAT-typer:
Her følger et par væsentlige årsager til, at der benyttes NAT: