Din IP:Ukendt

·

Din Status: Ukendt

Spring til hovedindholdet


Sådan sletter du dig selv fra internettet

Kan man slette sig selv fra internettet? Vi er alle sammen klar over, at det er muligt at slette sin browserhistorik eller deaktivere en konto på sociale medier, men hvor omfattende kan man reelt gå til værks? Denne guide giver dig de fornødne anvisninger til at slette din online tilstedeværelse.

1. maj 2022

Tager 8 min. at læse

clear cache

Sådan fjerner du personlige oplysninger fra internettet

Hvis du har brugt internettet i flere år, så er det ikke altid lige let at få vristet sine mange forskellige oplysninger ud af dets klør. Når du deler noget på internettet, opgiver du også ofte kontrollen over dette stykke information. Det tilhører sikkert stadig dig, men det er meget vanskeligt for dig at begrænse, hvem der har adgang til det, og hvad det i sidste ende bliver brugt til.

Det første skridt handler om at finde ud af, hvad der findes af oplysninger om dig derude, or derefter at få et overblik over, hvad du skal have fjernet.

  • Data ‘scraping’: Der er efterhånden bygget en hel industri op om “data scraping” — virksomheder tager her den information, du lægger ud online, gemmer det i databaser, og sælger det derefter til andre firmaer og organisationer. At få slettet sin data i disse databaser kan være meget vanskeligt, grænsende til det umulige, men vi berører dog et par potentielle metoder nedenfor.
  • Gamle konti: Det er nemt nok at få opsporet og slettet, anonymiseret eller gemt konti, som du bruger hver dag. Men hvad med gamle konti på gamle eller ikke-fungerende hjemmesider? Vil du kunne slette dem? Vil du overhovedet kunne finde frem til dem?
  • Caching: Lad os antage, at du sletter en side med information om dig selv. Det kan tage et stykke tid for at denne data på siden bliver slettet og fjernet fra søgemaskine-resultaterne. Det er, ford, data kan være gemt i cacher for hurtigere adgang, når folk søger efter dig.

Internet ‘scrubbing’ (engelsk slang for en slags internet-hovedrengøring i data) kan være en stor udfordring, men det er ikke en umulig opgave, og det er din ret at gøre. Vi gennemgår hele processen skridt for skridt.

Sletning af konti på sociale medier og online shopping konti

At slette sig selv fra internettet kan være en lang og drøj rejse. Det første sted, du bør slå ned på, er dine sociale medier. Virksomhederne bag disse platforme hamstrer i stor stil dine data, og dine profiler på sociale medier vil ofte være de første, som dukker op i Google-søgninger.

Slet dine konti på sociale medier, shopping- og datingsider samt andre tjenester

I denne sektion finder du forskellige vejledninger til, hvordan du sletter dine konti på sociale medier, datingprofiler, shopping-konti og lignende tjenester. I denne artikel får du en guide til, hvordan du sletter din Facebook-konto. Og i denne artikel får du også indsigt i, hvordan du sletter din Instagram-konto. Tjenester som Snapchat og lignende gemmer også en hel del af dine oplysninger online, så det kan også være en fordel at vide, hvordan du sletter din Snapchat-konto, mens du er i gang.

Vi deler også mange oplysninger på diverse online kommunikationsplatforme. Her kan det også være en fordel at vide, hvordan du sletter din Skype-konto.

Sletning af alle disse profiler og konti er et godt sted at starte, hvis du gerne vil have slettet mest muligt af din online tilstedeværelse. Så længe du bliver ved med at benytte disse konti, vil du fortsætte med at generere data og derved øge din digitale tilstedeværelse på nettet.

Fjern dine oplysninger direkte fra hjemmesider

At slette konti er en relativ nem opgave, men der er stadig mere arbejde forude. Næste skridt er at tjekke hjemmesider og ‘rengøre’ dem for dine oplysninger. Start med at lave en liste over de hjemmesider, du kan huske, at du har været involveret i (skabt logins, efterladt kommentarer, svaret på forum-opslag osv.). Her er et par områder, du bør fokusere på:

Luk hjemmesider ned, som du selv ejer

Hvis du ejer et domæne, så vil du sikkert kunne se det på whois.com. Måske har du engang oprettet en gratis blog på WordPress. Søg disse sider, som du ejer eller har været registreret på via mail, og luk dem ned.

Slet dig selv fra diverse fora

På visse fora vil det at slette sin konto også betyde, at man sletter sine beskeder. Men det er dog ikke altid tilfældet. Benyt søgefunktionen til at finde dine opslag og rediger dem, således at du kun efterlader et bogstav eller et punktum af den oprindelige besked. Sørg også for at tjekke, om dine oplysninger nævnes i andre personers opslag. Derefter kan du slette din konto.

Benyt søgemaskiner

Kør dine oplysninger igennem søgemaskinerne. Ved at søge på din e-mailadresse, telefonnummer eller ved at indtaste dit navn i Googles søgefelt kan du få vist gamle konti og opslag, som du måske havde glemt eksisterede. Her vil du måske også kunne støde på andre hjemmesider, der har klonet eller overtaget dine oplysninger.

Afskriv dig fra datamæglere

At hamstre andre folks personlige data på internettet og sælge det videre er en lukrativ forretning. Der er to måder, du kan komme dette til livs på: en manuel og en automatisk måde.

Du kan starte med at afskrive dig fra datamæglere, en efter en (det er den nemmeste måde, hvis du altså har nok med tålmodighed og kaffe på kanden). Du kan for eksempel kontakte virksomheder som BeenVerified, Acxiom og PeopleFinder direkte via e-mail eller via deres onlineformular og bede om at blive afskrevet fra deres praksis med at indsamle data.

Du kan også benytte tjenester som DeleteMe, som giver dig muligheden for at afskrive dig fra datamæglere automatisk. Men det koster penge, og visse af dem, som for eksempel DeleteMe, opererer kun i USA.

At oprette en VPN på din enhed er også en god idé. Det vil øge dit online privatliv, da det skjuler din IP-adresse.

Fjern uønskede søgeresultater

At tage kampen op med Google kan forekomme at være en utrolig ulige kamp, men de har faktisk allerede værktøjerne til at hjælpe dig med at få fjernet uønskede søgeresultater fra nettet. Hvis nogen for eksempel blotter dine personfølsomme oplysninger, har Google en procedure på plads, som kan fjerne disse oplysninger fra sine søgeresultater.

På den anden side kan du også altid sende en e-mail til ejeren af hjemmesiden og bede dem om at fjerne visse data. Hvis du er indenfor EU, kan du tage GDPRs Artikel 17 i brug (den er også kendt som retten til at blive glemt) og derigennem tvinge hjemmesiderne til at fjerne dine personlige oplysninger.

Deaktiver dine e-mailkonti

Dette er en af sidste trin i processen, eftersom du har brug for din e-mail til at færdiggøre de tidligere trin, især ved sletningen af konti, som er knyttet til din e-mailadresse. Men det er dog et vigtigt sidste trin på rejsen, og det bør være relativt nemt at gøre.

Hvis du bruger Yahoo, skal du være opmærksom på, at du skal logge ind på din konto og indstille den til sletning, hvilket ikke sker lige med det samme. I de fleste tilfælde vil din data først blive fjernet efter 180 dage.

Klik her for en fuld gennemgang af, hvordan du sletter din Gmail og din Google-konto permanent (du skal gøre begge dele for at fuldstændigt at få fjernet oplysninger fra Google).

Sådan undgår du dataindsamling i fremtiden

At fjerne sig selv fra internettet fungerer kun for alvor, hvis du samtidig dropper en fremtidig brug af nettet. Hvis du ikke ligefrem er klar til at gå så langt, så der også andre måder, hvorpå du kan begrænse, hvor meget data du deler og spreder online.

  • Begræns brugen af sociale medier: Hvis privatliv er vigtig for dig, så er sociale medier ikke din bedste ven. Opblomstringen af hamstring af biometrisk data (visse virksomheder opbygger deres database af ansigtsgodkendelse med billeder, de har hamstret på Facebook og Instagram) har påvist, at sociale medier er en stor trussel mod privatlivet.
  • Benyt browsere med fokus på privatliv: Det kan godt være, at Google Chrome er den største browser på markedet, men det er ikke den eneste. Browsere såsom Brave og DuckDuckGo tilbyder en mere privat browsing-oplevelse.
  • Brug NordVPN: En VPN krypterer din browserdata og maskerer din IP-adresse, så virksomheder ikke kan spionere og snage i din data. NordVPN’s Threat Protection Pro -funktion blokerer tillige trackere fra tredjepart for at sikre maksimalt privatliv. Selvom dårlige internetvaner stadig kan forvolde dig problemer, så vil brugen af en VPN kunne skabe en hel del online sikkerhed og værne om din internetaktivitet.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN

Fås også i: Deutsch, 繁體中文(台灣), Svenska, Français, Русский, English, Nederlands.


author laura 1 png

Laura Klusaitė

Laura Klusaitė arbejder som indholdsansvarlig og er interesseret i teknologi og privatlivsbeskyttelse på nettet. Hun lærer noget nyt hver dag og deler denne viden med læsere over hele verden.