Hvad er spear phishing?

Spear phishing adskiller sig altså fra almindelig phishing ved, at der ikke blot er tale om at snyde en række mennesker ved f.eks. at lave en falsk loginside og sende et ondsindet link ud til højre og venstre. Nej, i stedet tages der udgangspunkt i en helt bestemt gruppe af mennesker, det kunne f.eks. være en afdeling eller en sektion i en given virksomhed, eller måske endda én specifik person.

Dette gøres ved at bruge personlig information, som er så specifik og unik, at det styrker angrebets effektivitet. Det kan virke særligt effektivt, fordi det faktisk ikke er selve den, der bliver udsat for angrebet, som er det egentlige mål. I næste afsnit kigger vi helt konkret på, hvordan man kan blive udsat for denne slags angreb, konkrete eksempler på forskellige angreb og derfra også, hvordan man så beskytter sig selv bedst muligt mod denne slags angreb.

Spear phishing fungerer, særligt fordi det med den rette efterretningsindhentning kan gøres enormt virkelighedstro. Det kan f.eks. inkludere private mailkorrespondancer, SMS’er fra din bank, oplysninger om din familie eller venner mv. Meget af den nødvendige information kan faktisk findes ved at fremsøge oplysninger, der ligger helt offentligt tilgængeligt. Dette kan f.eks. være på adressedatabaser som Krak og 118, men også sociale medier som Facebook og Instagram gemmer på et væld af information, der kan bruges mod en, og meget af det går under kategorien social engineering. Det kan være noget så simpelt som en avisartikel, hvor man blev interviewet, eller en teenageblog hvor man har svaret på en række spørgsmål, delt sin e-mail eller tanker om et emne.

Som nævnt vil selve målet ofte ikke være den specifikke gruppe eller den enkelte person, der bliver angrebet. I stedet skal det blot ses som en nøgle, en adgangsvej til en server eller større mængder data, hvorved de ondsindede aktører bag kan få fingrene i personfølsomme oplysninger eller erhvervsmæssige informationer, der kan have enorme konsekvenser. Dermed har spear phishing også den helt enorme ulempe, at angrebet først opdages, når det rammer det egentlige mål – og det kan være længe efter, at personen eller gruppen blev udsat for spear phishing. Og ofte er det sket på en helt anden platform, og uden at personerne selv har erkendt det.

Antallet af angreb inden for phishing, og specifikt spear-varianten, er desværre stigende. Dette både fordi mere og mere information findes online på flere og flere netværk, men også fordi det lader til at være en effektiv strategi, hvis man vil være sikker på at få ram på sit mål. Herunder kommer vi med en række eksempler på forskellige angreb, hvordan de kan foregå, og hvilke konsekvenser de kan have.

• Falsk hjemmeside – nærmest lige siden internettets opståen, har denne form for phishing eksisteret. Her går det ud på at lave en hjemmeside, der så godt som muligt ligner originalen, men med eks. inputfelter, der sender informationen direkte til bagmanden. Det kan f.eks. være loginoplysninger eller betalingskortinformation. Endnu mere personligt og troværdigt kan det blive, hvis man f.eks. modtager en arbejdsmail med et link til en side, der ser ud til at være på virksomhedens intranet (evt. læs vores guide hvad er intranet ?). Med disse informationer kan bagmændene enten stjæle penge eller information – evt. bruge det til afpresning.
• Vishing – tit er de ondsindede formål svære at gennemskue, da der er tale om tekst. Derfor skulle man tro, at man var fri for den slags, så snart det kom til stemmer og f.eks. talebeskeder eller opkald. Men netop med vishing modtager man en talebesked, hvor man eks. bliver bedt om at ringe tilbage til et bestemt nummer, besøge en hjemmeside, eller opgive nogle bestemte oplysninger. Det er ikke synderligt svært at forfalske stemmer, og særligt i større virksomheder og store omgangskredse skal der ikke meget til, for at beskeden virker troværdig.
• Malware – ”malware” dækker sådan set bare over software, der har et ondsindet formål for øje. Det er ikke svært at forestille sig, at sådan software kan gøre enorm skade, og f.eks. låse for vigtige filer eller adgangen til enheden i det hele taget. Men det spændende i spear phishing-sammenhæng er, hvordan programmet overhovedet finder sig vej til enheden i første omgang. Dette kan f.eks. være som en vedhæftet fil i en mail – en fil, der måske ligner et billede eller et tekstdokument. Det kan også være i form af et link, hvor man, uden at nå at opdage det, downloader en fil.

Dette er blot nogle af metoderne, hvorpå spear phishing foregår, og tit tages der flere metoder i brug på én gang mod samme mål, for at øge chancerne for at det lykkes.

Der er altså ingen tvivl om, at spear phishing kan have vidtrækkende konsekvenser, som kan koste dyrt for både virksomheder og private. Men hvad kan man gøre for at beskytte sig selv bedst muligt? Først og fremmest skal man bruge generel omtanke, når man færdes på internettet – både på arbejde og i det private. Dette er dog nemt at sige, men man kan f.eks. øge sin sikkerhed ved at bruge en VPN app.

Herunder finder du en række gode råd til at holde dig beskyttet:

• Filtrér dine e-mails, og hav et aktivt spamfilter der holder mistænkelige mails ude, ikke mindst med vedhæftede filer.
• Hold dine programmer opdateret, herunder ikke mindst dit styresystem.
• Brug NordVPN’s Threat Protection Pro, der beskytter dig ved at identificere malware-befængte filer, holde dig væk fra ondsindede hjemmesider samt blokere for trackere og invasive reklamer.
• Brug to-faktor-verifikation som minimum på de mest vitale enheder og konti.

Hvor rart det end kunne være, så er der desværre ikke nogen alt-i-én-løsning, der kan beskytte en fuldstændigt. I stedet må man ty til sin sunde fornuft, og hvis man opdager, at uheldet er ude, er det altid smartest at reagere så hurtigt som muligt. Skift kodeord, og få cuttet de relevante forbindelser. Er der tale om en adgangsvej til dit arbejde, bør du også informere deres sikkerhedsafdeling hurtigst muligt.