Hvad er en Raspberry Pi, og hvad kan man med den?

En Raspberry Pi er en lille single-board computer designet til uddannelses-, hobby- og gør-det-selv-projekter. Den blev skabt af Raspberry Pi Foundation i Storbritannien og er omtrent på størrelse med et kreditkort. Raspberry Pi-kort kommer med en processor, RAM, USB-porte, HDMI, lyd- og videoudgange, microSD-port til hukommelse og Ethernet- eller Wi-Fi-forbindelse.

De kører på forskellige operativsystemer, herunder Linux og Windows. Raspberry Pi kan bruges til en lang række projekter, såsom at bygge et mediecenter, en spillekonsol, et hjemmeautomatiseringssystem eller endda en robot. Dens lave pris og alsidighed gør det til et populært værktøj til både læring og eksperimentering, og det er det, vi skal dykke lidt ned i her.

Raspberry Pi fungerer via et såkaldt System-on-Chip (SoC), der er et integreret kredsløb med alle tilgængelige komponenter. Når Raspberry Pi tændes, udfører SoC firmwarekode, der er gemt i en ikke-flygtig hukommelse for at initialisere hardwaren og indlæse operativsystemet fra microSD-kortet. Operativsystemet, som typisk er en Linux-distribution, indlæses i hukommelse og giver en brugergrænseflade gennem et tilsluttet tastatur, mus og skærm.

Brugeren kan skrive og køre software på Raspberry Pi ved hjælp af forskellige programmeringssprog, såsom Python, C og Java. Raspberry Pi understøtter også hardware-interface gennem dets GPIO-ben (General Purpose Input/Output), som kan bruges til at forbinde til sensorer, motorer og andre elektroniske komponenter.

Hvad er General Purpose Input/Output (GPIO)?

GPIO står for General Purpose Input/Output og henviser til sættet af ben på en Raspberry Pi, der kan programmeres til at styre og interagere med elektroniske komponenter. Disse ben giver en måde at forbinde Raspberry Pi med eksterne sensorer, aktuatorer og andre enheder. Der er typisk 26 eller 40 GPIO-ben på en Raspberry Pi, afhængigt af modellen, og hver ben kan konfigureres som en input- eller outputport. GPIO-ben styres af softwareprogrammer, der kører på Raspberry Pi, ved hjælp af programmeringssprog som Python eller C. GPIO-ben gør Raspberry Pi til et kraftfuldt værktøj til fysiske computer- og robotprojekter.

Nu har du måske fået svar på spørgsmålet ”hvad er Raspberry Pi”, men hvad kan den helt konkret? Med en Raspberry Pi kan du nyde godt af mange forskellige funktionaliteter. Vi nævner i flæng:

1. Processor: Raspberry Pi kommer med en kraftfuld processor, typisk en ARM-baseret CPU, der leverer computerkraft til forskellige applikationer.
2. RAM: Raspberry Pi har RAM, som giver hukommelse til at køre software og applikationer.
3. Lagerplads: Raspberry Pi kommer med forskellige lagringsmuligheder, herunder microSD-kortpladser og USB-porte til tilslutning af eksterne harddiske eller flashdrev.
4. GPIO: Raspberry Pi har GPIO-ben, der giver mulighed for hardware-interface med eksterne sensorer og enheder.
5. Forbindelse: Raspberry Pi kommer med indbygget Wi-Fi og Ethernetforbindelse, hvilket gør det nemt at oprette forbindelse til internettet og andre enheder samt at opsætte Raspberry Pi VPN.
6. Operativsystem: Raspberry Pi kører på forskellige operativsystemer, herunder Linux-distributioner som Raspbian og Ubuntu.
7. Multimediefunktioner: Raspberry Pi har HDMI-udgang til tilslutning til en skærm samt lydudgang til højttalere eller hovedtelefoner.

Der findes som nævnt flere forskellige modeller af Raspberry Pi. Herunder gennemgår vi kort de mest populære af slagsen:

Raspberry Pi 4 B

En af de seneste versioner. Kører på en 1,5 GHz quad-core processor. Kommer med 2 eller 4 GB ram og har både USB 3.0 og 2.0. Der er også en dobbelt HDMI-indgang til tilkobling af mere end én skærm. Alt i alt et godt førstegangskøb.

Koster mellem 350 og 750 kr. alt efter lagerplads.

Raspberry Pi Zero W

Raspberry Pi Zero W er utrolig lille og vejer mindre end 10 gram! Her får du en single-core processor med 1 GHz, men det er også mere end rigeligt til f.eks. lys- og kamerastyring eller andre simple funktioner. Har indbygget Wi-Fi og Bluetooth, men har dog kun microUSB frem for almindelig USB. Kommer ikke med GPIO-ben.

Koster ca. 150 kr.

Raspberry Pi 400

Her er der faktisk tale om en ægte hjemmecomputer. Med et indbygget tastatur fungerer den langt hen ad vejen som en ”rigtig” computer, og dens funktioner er stort set de samme som 4-modellen, den koster blot en anelse mere.

Koster ca. 650 kr.

Hvilken Raspberry Pi skal jeg vælge?

Det afhænger selvfølgelig af, hvad du skal bruge den til. 400-modellen vil være den mest intuitive for de fleste, men har du allerede prøvet at programmere, arbejde i Linux mv. før, så kan 4 B-modellen også være den rigtige for dig.

Raspberry Pi er et alsidigt værktøj, der kan bruges til en lang række projekter. Her er nogle eksempler:

• Mediecenter: Du kan bruge Raspberry Pi til at bygge et mediecenter, der kan streame film og serier til dit tv eller musik til dit anlæg samt generel IoT-teknologi.
• Spillekonsol: Raspberry Pi kan bruges til at bygge en retro spillekonsol, der kan spille klassiske spil fra konsoller som Nintendo Entertainment System, Nintendo 64, PlayStation mv.
• Hjemmeautomatisering: Du kan bruge Raspberry Pi til at bygge et hjemmeautomatiseringssystem, der kan styre dine lys, termostat og andre enheder.
• Robot: Raspberry Pi kan bruges til at bygge en robot, der kan bevæge sig, mærke omgivelserne og interagere med omgivelserne.
• Vejrstation: Du kan bruge Raspberry Pi til at bygge en vejrstation, der kan indsamle data om temperatur, luftfugtighed og andre vejrforhold.
• Stationær computer: Raspberry Pi kan bruges som en stationær computer til grundlæggende computeropgaver som at surfe på nettet, tjekke e-mail og arbejde med dokumenter.
• Netværkstilsluttet lager: Raspberry Pi kan bruges til at bygge en netværkstilsluttet lagerenhed (NAS), der kan gemme og dele filer på tværs af dit netværk. Her må du ikke glemme at bruge en VPN.

Samlet set gør Raspberry Pi’ens fleksibilitet og lave omkostninger den til et fremragende værktøj til en lang række projekter, fra simple gør-det-selv-opgaver til komplekse projekter, der involverer robotteknologi og hjemmeautomatisering.

For at bruge Raspberry Pi skal du bruge et par grundlæggende komponenter:

1. Raspberry Pi board: Dette er selve hovedkomponenten og kan købes som en selvstændig genstand eller som en del af et sæt, der indeholder andre nødvendige komponenter.
2. MicroSD-kort: Dette bruges til at gemme operativsystemet og andre filer, der er nødvendige for at køre Raspberry Pi. Du skal bruge en microSD-kortlæser til at overføre filer til og fra kortet.
3. Strømforsyning: Raspberry Pi kræver en 5-volts strømforsyning med et Micro-USB-stik. Du kan bruge en USB-strømadapter eller en powerbank til at forsyne boardet med strøm.
4. Tastatur og mus: Du skal bruge et USB-tastatur og en mus for at interagere med Raspberry Pi’s operativsystem.
5. Skærm: Du skal bruge en skærm for at se Raspberry Pi’s output. Du kan bruge en HDMI-skærm, et tv eller en composite-videoudgang til at forbinde til ældre tv’er.
6. Ethernetkabel eller Wi-Fi-adapter (valgfrit): Du skal bruge et ethernetkabel eller en Wi-Fi-adapter for at forbinde Raspberry Pi til internettet.
7. Cover/etui (valgfrit): Et etui kan hjælpe med at beskytte Raspberry Pi-kortet og andre komponenter mod støv og skader.

Med disse komponenter kan du komme i gang med Raspberry Pi og begynde at udforske dens forskellige funktioner og muligheder.

Der er både ting, der taler for, og ting, der taler imod.

Raspberry Pi er en overkommelig computer, der gør den tilgængelig for en bred vifte af brugere, herunder studerende, hobbyister og entusiaster. Den er også alsidig, da den kan bruges til en bred vifte af applikationer, fra simple programmeringsøvelser til komplekse robotter og hjemmeautomatiseringssystemer.

Uddannelsesmæssigt er Raspberry Pi et fremragende værktøj til at undervise elever i kodning og elektronik, da det giver en praktisk måde at lære om computing og programmering. At den er baseret på open source-hardware og software betyder, at brugerne har adgang til kildekoden og kan ændre den, så den passer til deres behov, hvilket er en klar fordel. Derudover har Raspberry Pi også et understøttende fællesskab med brugere og udviklere, der leverer ressourcer, tutorials og support til både begyndere og avancerede brugere.

På trods af dens popularitet og mange fordele er der nogle potentielle ulemper ved at bruge Raspberry Pi. Den har en begrænset ydeevne, da både processorkraft og hukommelse er begrænset sammenlignet med traditionelle computere, hvilket kan begrænse dens performance for nogle applikationer. Raspberry Pi’s lagerkapacitet er begrænset og er muligvis ikke tilstrækkelig til nogle applikationer, der kræver store mængder lagerplads. Selvom Raspberry Pi er et glimrende værktøj til læring, kræver det en vis teknisk viden og færdigheder at konfigurere og bruge effektivt, hvilket kan være en barriere for nogle brugere.

Raspberry Pi’s indbyggede Wi-Fi- og ethernetforbindelse er muligvis ikke tilstrækkelig til nogle applikationer, der kræver højhastighedsinternet eller flere forbindelser. Til sidst kommer Raspberry Pi ikke med nogen garanti, hvilket betyder, at brugerne er ansvarlige for eventuelle skader eller reparationer, der måtte være nødvendige.

Mens Raspberry Pi har mange fordele, er den muligvis ikke egnet til alle brugere eller applikationer, og nogle brugere foretrækker måske mere kraftfulde eller specialiserede computerløsninger. Men for dem, der er villige til at lære og eksperimentere, tilbyder Raspberry Pi en unik og givende computeroplevelse.