Fordele og ulemper ved kunstig intelligens i cybersikkerhed

Det handler i bund og grund om at lave computere og maskiner, der med matematiske modeller kan imitere aspekter af den menneskelige hjerne og adfærd. Eftersom det er umuligt at genskabe menneskehjernen og dens neurale netværk, prøver man efter bedste evne at kompensere AIs manglende kognitive egenskaber med matematik og enorm data. På den måde når man frem til en menneskeskabt computer/robot eller maskine, der nærmer sig noget, der minder om rationel tankegang, med evne til at vurdere, perspektivere og diagnosticere på baggrund af enorme mængder af data-bearbejdelse.

Maskinlæring er fundamentet for AI-cybersikkerhed

Maskinlæring er en forankret del af AI — kunstig intelligens. Maskinlæring er samspillet mellem kunstig intelligens og data, hvor den pågældende robot, computer eller maskine formår at træffe beslutninger eller fremsige selvstændige forudsigelser inden for et givent felt på baggrund af enorme datamængder og algoritmer på det pågældende område.

Eksempler på kunstig intelligens med maskinlæring kan være computersystemer, der løser trafikale problemer i verdens storbyer. Eller computere, der diagnosticerer sygdomme hos mennesker i stedet for læger. Maskinlæring har den fordel, at det kan rumme meget mere data end et menneske eller en gruppe af mennesker. Således kan det også bruges med henblik på cybersikkerhed.

Det vil på baggrund af sine algoritmer kunne bearbejde og fortolke potentielle cyberangreb hurtigere og i større omfang, end et menneske overhovedet vil kunne nå. På den måde imødekommer AI kravet om stadigt større og omsiggribende cybersikkerhedsforanstaltninger i en onlineverden, hvor hackere og cyberkriminelle konstant udvikler sig.

De cybersikkerhedsmæssige fordele ved kunstig intelligens

Kunstig intelligens har sin klare fordele i cybersikkerhedsmæssige aspekter på følgende måder:

• På baggrund af maskinlæring og indsamlet data vil kunstig intelligens hurtigt kunne forme sig et billede af sin bruger. Den vil kunne genkende brugerens adfærdsmønstre og derigennem også se brud på netop dette mønster, hvilket kunne indikere, at andre end brugeren selv har kontrol over computeren eller enheden.
• På en større skala kan kunstig intelligens også bruges i sikkerhedsmæssige henseender. Udover at kunne udregne en personlig brugers online adfærdsmønster, så kan kunstig intelligens via maskinlæring også aflæse mønstre og brud på mønstre i stor onlinetrafik. På den måde vil kunstig intelligens kunne advare administratorer om mulige forestående hacker-angreb.
• Kunstig intelligens overgår til enhver tid menneskelig arbejdskraft mht. lagring, bearbejdelse og tolkning af datamængder. På den måde vil kunstig intelligens altid kunne afhjælpe den menneskelige arbejdsbyrde målt på kvantitet. Derudoveer kører kunstig intelligens i døgndrift. Så rent kvantitativt og tidsmæssigt er kunstig intelligens en stor fordel i arbejdet med cybersikkerhed. Kunstig intelligens er også blevet en bærende faktor i smart cities, hvor AI her bidrager med at tolke big data til at forbedre driften og vedligeholdelsen af de moderne byers infrastruktur.
• Kunstig intelligens har ophævet behovet for login-oplysninger og passwords. Med ansigts-genkendelse eller touch-id kan systemer og enheder nu tilgås, uden at du skal vifte rundt med brugernavne og kodeord. Man har dermed elimineret risikoen for at kunne få stjålet sine vigtige login-oplysninger og kodeord. Det sidste, man netop ønsker, er at få problemer med privatliv og sikkerhed online.

Kunstig intelligens skaber også sine egne ulemper

Robotter og computersystemer med kunstig intelligens har utvivlsomt bragt meget godt til arbejdet med cybersikkerhed. Ironisk nok skaber nogle af disse fordele ved kunstig intelligens netop også ulemperne. Der er visse bagsider af medaljen, som vi her skal se nærmere på:

• Brugen af ansigtsgenkendelse, stemmegenkendelse og fingeraftryk er fantastiske og unikke funktioner online. Men disse funktioner kan også misbruges. Kommer teknologien og data i de forkerte hænder, vil netop denne form for kunstig intelligens kunne bruges til at overvåge, kontrollere og spionere i en persons gøren og laden.
• Brugen af kunstig intelligens i cybersikkerhedsanliggender er stadig på et spædt stadie og er derfor også fortsat fuld af omkostninger.
• Med maskinlæring og kunstig intelligens er der blevet indsamlet big data som aldrig før. Den datamængde skulle danne baggrund for en større kendskab til og sikkerhed for dig, men ender den i de forkerte hænder, vil det pludselig kunne blive brugt imod dig. Selskaber og korporationer vil her have en aldrig før set mængde af data om dig, som man kan målrette reklamer omkring eller sælge videre til tredjepart.
• Kunstig intelligens benyttes ikke nødvendigvis kun for at beskytte dig. Det kan i lige så høj grad også anvendes af cyberkriminelle og hackere i stor skala til netop at ramme dig. På den måde kan det, der skulle beskytte dig, ende med at blive det, der truer dig.
• Kunstig intelligens er fundamentet i den nye chatbot ChatGPT. Denne chatbot indsamler viden og læring via menneskelig kontakt. Nogle mennesker kan i visse tilfælde intetanende komme til at videregive dybt personlige oplysninger om sig selv eller andre, som dermed vil ende i ChatGPT’ens database. Her vil databrud eller hackerangreb kunne blive et større problem.

I forhold til sikkerhedsforanstaltninger som top-tier-kryptering med NordVPN eller andre tiltag, er AI stadig på et eksperimentelt stadie i mange henseender og er fortsat både dyrt og relativt uprøvet.

Men det til trods, er der ingen tvivl om, at kunstig intelligens er fremtiden. Der gemmer sig, som vi kan se, enorme potentialer i AI, som vil kunne fremme både sundhedsvæsenet, cybersikkerhed og menneskets levevilkår generelt.

Men lige så fantastiske udsigterne er, lige så faretruende kan de naturligivis også forekomme, hvis AI misbruges. Derfor er brugen og udviklingen af AI ikke blot et teknologisk anliggende, men i lige så høj grad et etisk spørgsmål, hvor vi som mennesker hele tiden skal følge, opveje og vurdere udviklingen nøje.

AI har ingen samvittighed eller menneskelig bevidsthed. Og det er i sidste ende os mennesker, der derfor har pligt til og ansvar for, at AI udelukkende videreudvikles til at tjene menneskets bedste.