VILKÅR OG BETINGELSER FOR NORDS KAMPAGNE MED GAVE VED KØB

Ikrafttrædelsesdato: 21. oktober 2026
Dette er de Vilkår og betingelser ("Vilkår"), der gælder for Nords kampagne med gave ved køb ("Kampagne"). Ved deltagelse i denne Kampagne, accepterer du disse Vilkår og betingelser, som udgør en bindende aftale mellem dig og nordvpn s.a., PH F&F TOWER, 50th Street & 56th Street, Suite #32-D, Floor 32, Panama City, Panama (i det efterfølgende kaldet "Arrangør" eller "Nord"). Derfor bør du læse dem nøje igennem, før du deltager.
1. Kvalificering.

Alle individuelle brugere af tjenester fra NordVPN (til personlig brug) kan deltage i denne Kampagne, forudsat at de opfylder alle kriterierne nedenfor:

  • På købstidspunktet skal vedkommende være fyldt atten (18) år eller have nået myndighedsalderen i det land eller område, hvor de bor, alt efter hvilken alder der er højest

  • Deltagerne skal i kampagneperioden (som beskrevet nedenfor i afsnit 2) og via NordVPN's hjemmeside købe et (1) etårs- eller (2) toårsabonnement på NordVPN-tjenester (som beskrevet i afsnit 1.1 i de Generelle servicevilkår åbner i en ny fane), som fremgår af NordVPN's hjemmeside ("Abonnement"), og

  • Deltagerne skal være abonnenter på den købte abonnementsordning i mere end 30 (tredive) dage (dvs. de må ikke anmode om tilbagebetaling af det købte abonnement i henhold til vilkårene for "Fortrydelsesret", som fremgår af de Generelle servicevilkår åbner i en ny fane).

I henhold til disse Vilkår betegnes privatpersoner, der opfylder ovenstående kriterier, som "Deltager" eller "Deltagere".

BEMÆRK: Denne Kampagne gælder globalt med ensartede betingelser for alle Deltagere. Det er op til hver enkelt Deltager at sørge for, at deres deltagelse i Kampagnen overholder alle gældende love og regler i den pågældende jurisdiktion, hvor de bor.

Kampagnen gælder ikke sammen med andre af Arrangørens tilbud/kampagner. Ansatte hos Arrangøren, dennes datterselskaber, tilknyttede virksomheder og moderselskaber eller andre, der er tilknyttet administrationen af denne Kampagne, er ikke kvalificerede til at deltage.

Det er nødvendigt at købe Abonnementet. Der opkræves ingen tilmeldingsgebyrer for at være kvalificeret til Kampagnen.
2. Kampagneperiode.

Kampagnen begynder den 21. oktober 2026 kl. 9.00 centraleuropæisk tid ("CET") og slutter den 9. december 2026 kl. 9.00 CET ("Kampagneperiode"). Den tidsmåler, der anvendes af Arrangøren, er Kampagnens officielle ur.

Bemærk, at der på grund af de tekniske processer, der foregår på tværs af siderne med Kampagnen, kan være en forskel på op til én (1) time i starten og/eller slutningen af Kampagneperioden. Nord kan på ingen måde holdes ansvarlig for sådanne mindre tidsmæssige afvigelser. Deltagere opfordres til at tage højde for dette i forbindelse med deres deltagelse.
3. Gave.

Når køb af Abonnementet er gennemført inden for Kampagneperioden, får hver enkelt verificeret og bekræftet Deltager (som opfylder følgende kriterier for deltagelse som udtrykkeligt defineret heri) kvalificeret til at modtage følgende gave ("Gaven"):

  • tre (3) yderligere måneder med den købte abonnementsordning eller tilsvarende, eller

  • fire (4) yderligere måneder, hvis Abonnementet blev købt via en kvalificeret influencer-kampagne.

Hvis du f.eks. køber Komplet-abonnementet via en anden kanal end en influencerkampagne, føjes yderligere tre (3) måneder med Komplet-abonnementet til dit købte abonnement (eller fire (4) måneder, hvis du køber via en kvalificeret influencerkampagne).

Deltageren kan ikke ombytte Gaven til kontanter, andre genstande eller tjenester. Arrangøren påtager sig intet ansvar for mistede eller stjålne Gaver af årsager, som Arrangøren ikke er skyld i (f.eks. hvis Gaven indløses uden Deltagerens tilladelse), og der vil ikke blive sendt en ny Gave. Der indgår kun det i Gaven, som er angivet, og intet andet.

Arrangøren forbeholder sig ret til at erstatte Gaven med en vare af samme eller større værdi, hvis den angivne Gave ikke længere er tilgængelig.

4. Sådan deltager du og modtager en Gave.

Kvalificerede Deltagere modtager automatisk Gaven, når de opfylder kvalificeringskravene, der fremgår af punkt 1.

Gaven bliver automatisk tilskrevet den kvalificerede Deltagers abonnement, og under købet af abonnementet vil det fremgå, om Gaven er tilgængelig. Efter købet vises oplysningerne om Gaven også på Deltagerens Nord Account. Den kvalificerede Deltager behøver ikke at foretage sig yderligere for at gøre krav på eller modtage Gaven.

5. Privatlivsbeskyttelse.

Arrangøren behandler personlige data, der vedrører leveringen af tjenesterne, som beskrevet i Arrangørens privatlivspolitik, som kan findes her: https://my.nordaccount.com/legal/privacy-policy/ åbner i en ny fane. Der indsamles ingen yderligere oplysninger om Deltagerne med undtagelse af de data, der kræves for at deltage i Kampagnen (oplysninger om købet, om anmodningen om Gaven var korrekt, og i så fald oplysninger om den modtagne Gave). Sådanne data bliver kun behandlet med det formål at (i) organisere og koordinere Kampagnen, (ii) sikre overholdelse af disse Vilkår og betingelser og (iii) levere Gaven. Oplysningerne bliver opbevaret, så længe Kampagnen løber, og bliver slettet senest ét (1) år derefter. Deltagere har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod at deltage i Kampagnen og modtage Gaven ved at kontakte vores supportteam via support@nordaccount.com.

6. Ansvarsfritagelse og ansvarsbegrænsning.
Hvis Kampagnen ikke kan gennemføres som planlagt af årsager, der ligger uden for Arrangørens indflydelse (herunder, men ikke begrænset til, manipulation, uautoriseret indgriben, bedrageri eller andre årsager, der ligger uden for Arrangørens indflydelse, og som forstyrrer eller har indflydelse på administrationen, sikkerheden, retfærdigheden, integriteten eller den korrekte gennemførelse af denne Kampagne), forbeholder Arrangøren sig ret til (med forbehold af eventuelle skriftlige anvisninger i henhold til gældende lov) at afvise ethvert belønningskrav efter eget skøn eller til at annullere, afslutte, ændre eller suspendere Kampagnen.
Arrangøren påtager sig intet ansvar for nogen form for beskadigelser, tab eller personskader, der skyldes manglende anmodning om Gaven, godtagelse af Gaven eller deltagelse i denne Kampagne, medmindre gældende lovgivning foreskriver andet.
7. Yderligere vilkår.

Alle personer, der deltager i Kampagnen, var, er og skal være bundet af de Generelle servicevilkår åbner i en ny fane i hele den periode, hvor de bruger Arrangørens tjenester.

Arrangøren kan efter eget skøn diskvalificere enhver privatperson, som: (i) manipulerer med tilmeldingen eller afviklingen af Kampagnen eller en af Arrangørens hjemmesider; (ii) handler i strid med disse Vilkår; eller (iii) har en adfærd, som er upassende eller forstyrrende, eller som har til hensigt at irritere, udnytte, true eller chikanere en anden person. Hvis et bidrag er ufuldstændigt, eller hvis Deltageren bruger robotiserede, automatiske, programmerede eller lignende metoder, vil tilmeldingen blive diskvalificeret. Den autoriserede abonnent, som benytter den e-mailkonto, der bruges til at deltage i Kampagnen på det faktiske tidspunkt for tilmeldingen, betragtes som Deltageren. Vedkommende skal overholde de regler, der er fastsat heri, i tilfælde af en tvist om tilmeldinger, som er indsendt af flere brugere, der har den samme e-mailkonto. Den autoriserede abonnent på kontoen er den fysiske person, der får tildelt en e-mailadresse af en internetudbyder, udbyder af onlinetjenester eller anden organisation, der er ansvarlig for at tildele e-mailadresser til de domæner, der er knyttet til den indsendte e-mailadresse.

8. Diverse.
Ved at deltage i denne Kampagne accepterer hver enkelt Deltager, at Arrangørens beslutninger i forbindelse med Kampagnen og al distribution af Gaver ikke kan ændres. Eventuelle vanskeligheder med at fortolke disse regler og eventuelle tvister afgøres af Arrangøren eller af de kompetente domstole.
9. Sproglig uoverensstemmelse.

I tilfælde af modstridende forhold, uoverensstemmelser eller manglende ensartethed mellem bestemmelserne i disse Vilkår og eventuelle erklæringer, fremstillinger eller andre oplysninger i Kampagnerelateret materiale, reklame eller kommunikation, skal bestemmelserne i disse Vilkår have forrang.

10. Gældende lovgivning og løsning af tvister.

Disse Vilkår er underlagt lovgivningen i Panama. Eventuelle tvister, der opstår i forbindelse med disse Vilkår, afgøres af domstolene i Panama. For så vidt angår forbrugerbeskyttelse, kan de gældende love om forbrugerbeskyttelse i dit bopælsland dog finde anvendelse.

11. Kontaktoplysninger.

Hvis du har spørgsmål vedrørende disse Vilkår og betingelser, så tag endelig kontakt til os på support@nordaccount.com.