NordVPN vs. Mullvad: Hvilket VPN er bedst for dig i 2026?

  • Få markedets hurtigste1 VPN, så du kan surfe problemfrit på nettet.

  • Få ekstra sikkerhed med det avancerede antivirusprogram.

  • Få oplysninger om lækkede private data med Dark Web Monitor Pro™.

Senest opdateret: maj, 2026

30 dages fortrydelsesret
En person, der benytter NordVPN til at beskytte sig mod onlinetrusler.

NordVPN vs. Mullvad: De vigtigste forskelle

Her vises en direkte sammenligning af NordVPN og Mullvad på baggrund af de kriterier, som brugerne lægger mest vægt på.

Funktioner
NordVPN's logo
MullvadVPN's logo

Pris

12,99 USD/md.

5,96 USD/md.

Abonnementer

2 år, 1 år, 1 måned

1 måned

817 Mbps

739 Mbps

Protokoller

OpenVPN®, IKEv2/IPsec, NordLynx, NordWhisper

WireGuard®

Kryptering

AES-256, ChaCha20, post-kvantekryptering

ChaCha20, kvante-resistente tunneler

Beskyttelse mod lækage

DNS, IPv6, WebRTC

DNS, WebRTC

Logfilfri revision

Ja, 2025

Ja, 2022

Ejerskab

Nord Security

Amagicom

Bug bounty

Netværksstørrelse

224 placeringer

90 placeringer

Servere med samlokalisering

RAM-baseret

Reklamerblokker

Kundesupport

Chat og e-mail døgnet rundt

Kun e-mail

Yderligere funktioner

Dark Web Monitor Pro™, Opkaldsbeskyttelse, malwarescanner, trackerblokering, e-mail-beskyttelse, phishing-beskyttelse, post-kvantekryptering, Meshnet

DAITA, kvante-resistente tunneler

Oplysningerne i denne tabel er indsamlet fra udbydernes officielle hjemmesider mellem den 10. og 15. februar 2026, hvor brugerens placering var angivet til Litauen. Prisoplysningerne blev indsamlet med brugerens placering indstillet til USA. Disse oplysninger kan variere efter kilde eller sted og kan variere med tiden.

NordVPN vs. Mullvad: Sammenligning af priser

Hvad angår priserne, har NordVPN og Mullvad to helt forskellige strategier.

NordVPN's logo

NordVPN tilbyder fire forskellige abonnementstyper på sin prisside, hvor hvert abonnement omfatter flere funktioner ud over selve VPN-funktionen: avanceret antivirusprogram, adgangskodeadministrator, Dark Web Monitor Pro™, cloudlagerplads, beskyttelse mod identitetstyveri eller et værktøj til fjernelse af personlige data. Alle fire abonnementstyper kan tegnes som 2-års-, 1-års- eller 1-månedsabonnementer, og jo længere bindingsperiode, desto lavere er de månedlige priser. NordVPN's Basis-abonnement på månedsbasis fås fra 12,99 USD/md.

MullvadVPN's logo

Mullvad vælger den enkle løsning med én fast pris uden langvarige abonnementer eller kampagnetilbud. Mullvad kræver et fast beløb på 5,96 USD om måneden og har ingen forskellige abonnementstyper: Alle brugere får de samme funktioner til samme pris, uanset hvor længe abonnementet løber.

Priser: Konklusion

Hver enkelt model har sine egne klare fordele. Mullvads tilgang appellerer til brugere, der værdsætter enkelhed og fleksibilitet – man forpligter sig ikke på forhånd, man skal ikke bekymre sig om automatisk fornyelse, og prisen er forudsigelig fra måned til måned.

For dem, der er villige til at tegne et længerevarende abonnement, er NordVPN dog en mere prisvenlig løsning. Med en pris på 3,39 USD/md. på 2-årsabonnementet på Basis koster NordVPN cirka 43 % mindre per måned end Mullvad – og de mere omfattende abonnementer indeholder ekstra sikkerhedsværktøjer, som Mullvad ikke tilbyder til nogen pris.

NordVPN vs. Mullvad: Sammenligning af sikkerhedsfunktioner

Både NordVPN og Mullvad er udviklet med et solidt sikkerhedsgrundlag for øje, de har dog forskellige strategier for, hvordan disse funktioner præsenteres og leveres. Nedenfor finder du en sammenligning af politikker for logning, bug bounty-programmer, kryptering og protokoller.

Nul-log-politik

Begge udbydere har strenge nul-log-politikker – ingen af dem registrerer brugernes surfingaktivitet, forbindelsestidspunkter eller IP-adresser. Derudover giver Mullvad sine brugere mulighed for at forblive anonyme – du kan oprette en konto uden at indtaste en e-mailadresse eller personlige oplysninger.

NordVPN

NordVPN's politik er blevet bekræftet af uafhængige parter i 2025.

Mullvad

Den seneste audit, som Mullvad har offentliggjort, stammer fra 2022.

Bug bounty

NordVPN

NordVPN har et aktivt offentligt bug bounty-program på platformen HackerOne, hvor alle opfordres til at finde huller i sikkerheden i virksomhedens infrastruktur.

Mullvad

Mullvad har ikke noget bug bounty-program i øjeblikket.

Protokoller

NordVPN

NordVPN understøtter fire protokoller – OpenVPN®, IKEv2/IPSec, NordLynx og NordWhisper (udviklet til restriktive netværksmiljøer).

Mullvad

Mullvad tilbyder kun WireGuard®. Dette er en pålidelig VPN-protokol, der har udviklet sig til at blive branchestandarden. Mullvads strategi med kun én protokol begrænser dog fleksibiliteten for brugere, der har brug for OpenVPN®-kompatibilitet med ældre enheder eller har brug for avancerede konfigurationsmuligheder.

Kryptering

NordVPN

NordVPN anvender VPN-kryptering med AES-256 og ChaCha20 og har for nylig implementeret post-kvantekryptering for at beskytte dig mod fremtidige trusler fra kvantecomputere.

Mullvad

Mullvad anvender ChaCha20 og tilbyder også sine egne tunneler, der kan modstå angreb fra kvantecomputere.

Kill Switch

NordVPN

Afhængigt af operativsystemet kan NordVPN's Kill Switch konfigureres til at omfatte hele enheden eller til at udvælge bestemte apps, der skal afbrydes fra internettet, hvis forbindelsen afbrydes.

Mullvad

Mullvad tilbyder kun en Kill Switch, der omfatter hele systemet. Den er som standard aktiveret og altid slået til – Mullvad foretrækker sikkerhed frem for individuel tilpasning.

Sikkerhedsfunktioner: Konklusion

Begge udbydere tilbyder pålidelige sikkerhedsfunktioner, som dog afspejler forskellige tilgange.

NordVPN

NordVPN tilbyder flere forskellige værktøjer med flere protokolindstillinger, mere omfattende lækagebeskyttelse (der dækker DNS, IPv6 og WebRTC i modsætning til Mullvads DNS og WebRTC) samt hyppigere uafhængig bekræftelse af, at VPN'et ikke gemmer logfiler.

Mullvad

Mullvad prioriterer minimalisme og anonymitet – en enkelt protokol, anonym tilmelding og et lille udvalg af funktioner, der er udviklet til at gøre én ting rigtig godt.

NordVPN vs. Mullvad: Hastighed og performance

Ifølge uafhængige tests foretaget af West Coast Labs (WCL) er NordVPN i øjeblikket den hurtigste VPN-udbyder på markedet. NordVPN og Mullvad var to af kun fem VPN-udbydere, der blev testet uafhængigt af WCL. Derfor er dette en af de få aktuelle sammenligninger, hvor der foreligger bekræftede, direkte sammenlignelige hastighedsdata.

Hastighed

I WCL-rapporten leverede begge udbydere stærke resultater. NordVPN viste en gennemsnitlig forbindelseshastighed på 817 Mbit/s, hvorimod Mullvad lå på 739 Mbit/s i gennemsnit.

Disse resultater kommer fra det samme kontrollerede testmiljø, hvilket gør dem til en pålidelig sammenligning på lige fod med hinanden:

  • Platforme: Windows 11 Pro og macOS Sonoma

  • Placeringer: Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Singapore, Sydney, Californien

  • Tests per VPN: 98 (7 placeringer × 7 destinationer × 2 platforme)

  • Protokoller: Hvert VPN blev testet ud fra sin hurtigste protokol (NordLynx, WireGuard)

  • Tidspunkt: Testene blev gentaget over flere dage for at tage højde for variationer i netværket

Husk dog altid, at de faktiske hastigheder kan variere afhængigt af din internetforbindelse, den fysiske afstand til serveren, din enhed og den anvendte protokol. WCL-rapporten måler den generelle forbindelseshastighed under standardiserede forhold – den tester ikke konkrete brugssituationer såsom streaming, gaming eller download af store filer. Testresultater er en god mulighed for at sammenligne udbydere. Den bedste måde, hvorpå du kan vurdere VPN-hastigheder, er dog ved selv at teste hver enkelt tjeneste.

Brugervenlighed

Begge udbydere er nemme at konfigurere, men de henvender sig til forskellige målgrupper. NordVPN lægger vægt på apps med mange funktioner, der understøtter en lang række enheder, hvorimod Mullvad holder sig til det væsentlige – hvilket er ideelt for dig, der foretrækker en enkel og effektiv brugerflade.

NordVPN

NordVPN tilbyder indbyggede apps til alle gængse platforme – Windows, macOS, Linux, Android og iOS. Du kan også få browserudvidelser til Chrome, Firefox og Edge. Appens brugerflade er på alle platforme udformet således, at alle brugere, uanset erfaringsgrundlag, har nemt ved at benytte den, og du kan oprette forbindelse med en enkelt knap. NordVPN understøtter konfiguration på routerniveau og tilbyder endda særlige apps til Smart TV'er (både Android og tvOS).

Mullvad

Mullvad tilbyder apps til Windows, macOS, Linux, Android og iOS. Brugerfladen er minimalistisk, og kontiene er ikke knyttet til e-mailadresser – brugerne indtaster et tilfældigt genereret kontonummer for at logge ind. Denne tilgang tiltaler ganske vist brugere, der går op i privatlivsbeskyttelse, men Mullvad tilbyder ikke browserudvidelser eller særlige apps til Smart TV'er. Det kan være upraktisk for brugere, der ønsker VPN-beskyttelse på alle deres enheder.

NordVPN vs. Mullvad: Sammenligning af servere

Ud over størrelsen på VPN-servernetværket (NordVPN dækker 224 placeringer mod Mullvads 90) adskiller de to udbydere sig markant, hvad angår typen af specialservere, de tilbyder.

Double VPN-servere

Begge udbydere giver mulighed for at dirigere datatrafikken gennem to VPN-servere for at skabe et ekstra lag af kryptering. NordVPN kalder denne funktion Double VPN, og Mullvad tilbyder Multihop. Slutresultatet er det samme – din forbindelse krypteres to gange på to forskellige servere.

Onion-servere

NordVPN

NordVPN tilbyder særlige Onion Over VPN-servere, der dirigerer din datatrafik gennem Tor-netværket, uden at du behøver en separat Tor-browser.

Mullvad

Mullvad tilbyder ikke en indbygget tilsvarende løsning, men brugerne kan manuelt konfigurere Tor-routing sideløbende med deres Mullvad-forbindelse.

Slørede servere

NordVPN

NordVPN's slørede servere er udviklet til at skjule VPN-trafik, hvilket gør dem nyttige i lande, hvor VPN'er muligvis bliver blokeret.

Mullvad

Mullvad har ikke slørede servere, men tilbyder Lightweight WireGuard Obfuscation (LWO), som er en WireGuard®-baseret protokol, der gør det muligt at undgå VPN-blokeringer.

Sammenligning af servere: Konklusion

NordVPN tilbyder et større udvalg af specialservere, hvilket gør det nemt for brugerne at vælge den rette servertype til en bestemt opgave. Mullvad har færre kategorier, men deres WireGuard®-baserede netværk, funktionen Multihop og LWO dækker flere af de samme brugsscenarier. Almindelige brugere foretrækker muligvis NordVPN's overskuelige serverudvalg, hvorimod mere erfarne brugere måske foretrækker Mullvads enkle og mere gør-det-selv-orienterede tilgang.

NordVPN vs. Mullvad: Ekstrafunktioner

De to udbydere adskiller sig markant, når det drejer sig om ekstrafunktioner. NordVPN ønsker at tilbyde sine brugere yderligere digitale sikkerhedsfunktioner. Mullvad holder sine funktioner på et minimum og begrænser sig til de grundlæggende VPN-funktioner.

Trusselsbeskyttelse

NordVPN

NordVPN indeholder et avanceret antivirusprogram, der aktivt blokerer forsøg på svindel og phishing, reklamer, trackere og skadelige hjemmesider samt analyserer filer for malware, når de downloades – og alt dette uden at du behøver at være forbundet til en VPN-server.

Mullvad

Mullvad tilbyder en indbygget reklame- og trackerblokering, men den omfatter ikke scanning for malware eller phishingbeskyttelse.

Dataovervågning

NordVPN

NordVPN's Dark Web Monitor Pro™ gennemsøger databaser på det mørke net og advarer brugerne med det samme, hvis deres oplysninger (såsom adgangsoplysninger, kreditkortoplysninger, personnumre) dukker op i et databrud.

Mullvad

Mullvad tilbyder ikke en tilsvarende overvågningsfunktion.

Meshnet

NordVPN

Med Meshnet kan NordVPN-brugere oprette private, krypterede netværk mellem enheder eller dirigere datatrafikken gennem en anden enhed – hvilket er nyttigt til sikker fildeling, ekstern adgang eller LAN-gaming. Funktionen er også gratis at benytte, selv uden et NordVPN-abonnement.

Mullvad

Mullvad tilbyder ikke en tilsvarende funktion.

Dedikeret IP

NordVPN

NordVPN tilbyder en dedikeret IP – brugere kan købe en statisk IP-adresse, som kun bliver brugt af dem. Dette er især nyttigt, når man skal få adgang til tjenester med IP-begrænsninger.

Mullvad

Mullvad tilbyder ikke dedikerede IP-adresser og holder sig dermed til sin filosofi om at minimere alle spor, der kan identificere brugerne.

SmartDNS

NordVPN

NordVPN's SmartPlay-funktion kombinerer VPN-sikkerhed med SmartDNS og er udviklet til at gøre det nemmere for dig at få adgang til dit indhold hjemmefra på Smart TV'er og andre enheder, når du er på rejse.

Mullvad

Mullvad tilbyder ikke en SmartDNS-funktion.

Kundesupport

NordVPN

NordVPN tilbyder kundesupport døgnet rundt via livechat og e-mail, hvilket betyder at du kan få hjælp i realtid når som helst.

Mullvad

Mullvad tilbyder udelukkende support via e-mail, hvilket er i tråd med deres strategi om omfattende privatlivsbeskyttelse og minimal kontakt. Dette kan dog medføre længere svartider, hvilket bør tages i betragtning, hvis der opstår akutte problemer.

Ekstrafunktioner: Konklusion

Selvom Mullvads liste over funktioner er kortere, tilbyder virksomheden alligevel værktøjer, der afspejler dens filosofi om prioritering af brugerens privatlivsbeskyttelse. DAITA (defense against AI-guided traffic analysis) er en specialfunktion, der er udviklet til at modvirke avancerede overvågningsteknikker – hvilket NordVPN ikke tilbyder.

NordVPN tilbyder et langt bredere udvalg af ekstrafunktioner, som udvider tjenestens formåen langt ud over et traditionelt VPN. Mullvad har en helt modsat tilgang – færre funktioner, mindre kompleksitet og prioritering af privatlivsbeskyttelse. Begge filosofier har deres fordele. Hvilken løsning der er den rette for dig, afhænger af, om du har brug for en omfattende sikkerhedspakke eller et strømlinet værktøj, der prioriterer privatlivsbeskyttelse.

Fordele og ulemper ved NordVPN

Fordele

  • Den seneste uafhængige bekræftelse af nul-log-politikken fandt sted i 2025

  • Fire forskellige VPN-protokoller

  • Omfattende lækagebeskyttelse, der dækker DNS, IPv6 og WebRTC

  • Abonnementet indeholder en lang række ekstra funktioner, såsom næste generations antivirus, Dark Web Monitor Pro™, Meshnet og SmartPlay

  • Aktivt offentligt bug bounty-program

  • Kundesupport døgnet rundt

  • Lavere månedlige omkostninger, når der vælges langtidskontrakter

Ulemper

  • Dyrere, når der vælges månedsabonnement

  • Kræver en e-mailadresse for at oprette en konto – ingen mulighed for at oprette en anonym konto

  • De mange sikkerhedsfunktioner kan virke overflødige for brugere, der kun har brug for en VPN-forbindelse

  • Tilbyder ikke beskyttelse mod AI-drevet analyse af datatrafik

Fordele og ulemper ved Mullvad

Fordele

  • Anonym oprettelse af konto

  • Enkel og gennemsigtig prissætning uden bindende aftaler

  • Understøtter betaling med kontanter og kryptovaluta for større privatlivsbeskyttelse

  • Inkluderer DAITA — en specialiseret privatlivsfunktion, som kun få konkurrenter tilbyder

  • Kvanteresistente tunneler er allerede implementeret

  • Letvægtsapp med minimalt spild

Ulemper

  • Der foreligger ingen nyere uafhængig rapport om, at der ikke dannes logfiler

  • Intet bug bounty-program

  • Understøtter kun WireGuard – ingen muligheder for OpenVPN® eller IKEv2

  • Et relativt lille servernetværk

  • Ingen dedikeret IP, SmartDNS eller Meshnet-funktion

  • Kundesupport kan udelukkende foregå via e-mail

  • Ingen indbygget beskyttelse mod digitale trusler

  • Højere pris pr. måned end konkurrenternes abonnementer, der løber over længere tid

  • Ingen særlige apps til Smart TV'er

Hvorfor bør du vælge NordVPN?

Få mere end blot et VPN – med et NordVPN-abonnement får du flere forskellige værktøjer til onlinesikkerhed, der er udviklet med hastighed, privatlivsbeskyttelse og digital sikkerhed for øje.

En hurtig og privat VPN-forbindelse

NordVPN er det hurtigste1 VPN på markedet og har med 817 Mbit/s den højeste uafhængigt bekræftede hastighed. Du behøver ikke vælge mellem hastighed og sikkerhed – du får begge med NordVPN.

Et lille udsnit af et skærmbillede på en bærbar computer, hvor en video er sat på pause ved siden af en sløret måler af internethastighed, der viser NordVPN's hastighed.

Ekstra sikkerhedsfunktioner

Det avancerede antivirusprogram blokerer svindel, phishing og malware. Dark Web Monitor™ advarer dig om lækkede adgangsoplysninger og kreditkortoplysninger. Opkaldsbeskyttelse hjælper med at filtrere svindel- og spamopkald fra. NordVPN beskytter dig og tilbyder markedets mest avancerede VPN-app.

Apps til alle enheder

NordVPN tilbyder særlige apps til alle gængse styresystemer, browserudvidelser til Firefox, Edge og Chrome samt apps til dit Smart TV. Har du behov for mere? Installer NordVPN på din wi-fi-router, og beskyt hele netværket.

Et af de største servernetværk

Med 224 serverplaceringer verden over er der altid en VPN-server i nærheden. Opret forbindelse på et øjeblik, og oplev et mere sikkert internet.

Et landekort i NordVPN-appen med en blinkende placeringsmarkør og en liste med landeflag nedenunder.

Hvad mener brugerne om NordVPN?

Vi har millionvis af glade brugere over hele verden. Se, hvad kunderne har at sige om NordVPN.

NordVPN vs. andre VPN-udbydere

Det er nyttigt at se det store billede, men det er ikke altid nok til at træffe den endelige beslutning. Læs sammenligningerne for at se, hvordan NordVPN klarer sig i forhold til udvalgte konkurrenter.

Få verdens hurtigste VPN

Tryggere surfing, bedre privatlivsbeskyttelse og onlinetrusler, der stoppes i tide. Få vores omfattende app til digital sikkerhed.

30 dages fortrydelsesret

En skærm på en smartphone, hvor NordVPN-appen viser et landekort og de tilgængelige NordVPN-servere.

Ofte stillede spørgsmål