Digital svindel er mere udbredt i Danmark end i resten af Norden
Undersøgelsen viser, at næsten fire ud af fem, faktisk hele 78%, af de danske internetbrugere har været ofre for en eller anden form for cyberkriminalitet inden for de seneste to år. Det betyder, at de fleste af os på den ene eller anden måde har været udsat for forsøg på onlinesvindel.
De mest almindelige former for svindel omfatter falske login-sider (41%), falske kundeserviceopkald (34%) hvor svindlere udgiver sig for at være repræsentanter fra banker eller andre virksomheder, falske webbutikker (21%) og leveringssvindel (21%). Til sammenligning mener danskerne selv, at de farligste svindelnumre er dem, der omfatter tyveri af personlige oplysninger eller kloning af kreditkort.
Kaster man et blik på resten af Skandinavien, så er de danske internetbrugere hårdere ramt end sine nordiske landsmænd. Hvor 4 ud af 5 danskere har oplevet online svindel indenfor de seneste to år, er det kun 2 ud af 3 svenskere (64%), der har været ramt. I Norge er det godt og vel 3 ud af 4 internetbrugere (70%), der har været udsat for onlinesvindel.
Cyberkriminelle følger tendenserne
En af de mest slående indsigter fra undersøgelsen er, hvordan cyberkriminelle er hurtige til at tilpasse deres metoder til populære digitale trends. Jo mere populær en kommunikationskanal er, jo større er sandsynligheden for, at den bliver brugt til svindel. Med den stigende brug af sociale medier og e-mail er disse kanaler f.eks. blevet primære mål for cyberkriminelle.
Statistikker fra undersøgelsen viser, at svindel via email er den klart hyppigst benyttede kanal for de cyberkriminelle. Her rapporterede 99% af danske respondenter at have oplevet svindel forsøgt kanaliseret via mails. På samme måde havde 98% af brugerne oplevet svindel forsøgt gennemført via sms.
En anden tendens er, at ældre personer er mere tilbøjelige til at blive ofre for telefonsvindel (vishing) eller sms-svindel (smishing). Det er især personer over 55 år, som udgør størstedelen af ofrene for disse cyberangreb. Den yngre generation af danskere er her klart mindre udsat. Måske især fordi de bedre kan gennemskue netop denne type svindel.
Hvilke typer svindel anses for at være mest skadelige?
Når det drejer sig om, hvilke svindelnumre der opfattes som mest skadelige, tegner der sig et interessant billede. På trods af at visse typer svindel, som f.eks. kloning af bankkort og tyveri af personlige data eller forretningsdata, ikke er så almindelige, er det klart dem, som danskerne frygter mest. 3 ud af 4 danskere anser kloning af bankkort for at være en af de mest skadelige forbrydelser, selv om det er relativt sjældent sammenlignet med f.eks. leveringssvindel.
Helt i toppen finder man frygten for at blive udsat for tyveri af sine personlige oplysninger. Denne form for svindel anser 80% af danskerne for at være den mest skadelige, selvom det reelle antal af ofre reelt kun udgør 4%.
Forskellene i opfattelsen af skade baseret på alder og køn er også mærkbare. Kvinder anser for eksempel svindel med kloning af kreditkort som mere skadeligt end mænd. Hos kvinderne udgør andelen 87% mod mændenes 74%. I det hele taget kan vi konkludere, at kvinder anser online svindel som mere skadeligt end mænd. Det gjorde sig gældende i samtlige spørgsmål vedrørende forskellige svindelnumre.
Der ses også et markant mønster i aldersgrupper. Jo ældre de adspurgte er, desto mere anser de eksempelvis svindel med kloning af kreditkort som langt mere skadelige end de yngre generationer. 93% af adspurgte mellem 65 og 74 år anså denne svindel for skadelig, mens det tilsvarende ‘kun’ var 67% af de 18-24-årige.
Samme tendens ser man også i spørgsmålet om identitetstyveri og tyveri af personlige oplysninger. Her anser 64% af de 18-24-årige og 25-34-årige det for meget skadeligt, mens det hos de 65-74-årige er hele 86%.
Hvordan reagerer danskerne på forsøg på svindel?
Hvordan reagerer danskerne så, når de bliver udsat for et svindelforsøg? Undersøgelsen viser, at lidt over halvdelen, eller 57%, af ofrene foretager sig noget. Af disse var det mest almindelige at anmelde hændelsen til myndighederne eller at informere venner og familie om, hvad der var sket. Det viser en stærk bevidsthed og vilje til at imødegå cyberkriminalitet.
Mænd er dog mindre tilbøjelige end kvinder til at anmelde hændelser. 32% af de mænd, der var ofre for forsøg på svindel, valgte ikke at gøre noget som helst, sammenlignet med 21% af kvinderne. Det kan til dels forklares med en overdreven selvtillid hos mænd, hvor de tror, at de selv kan håndtere situationen, eller en manglende erkendelse af hændelsens alvor.
Et andet interessant aspekt er, at kun 12% af dem, der blev ramt af et svindelforsøg, valgte at tage personlige forholdsregler, såsom at øge deres egen online-sikkerhed med VPN, antivirusprogrammer og lignende. 17% valgte at informere venner og bekendte om svindlen. Her var det igen kvinderne, der tog mest handling med 21%, hvor kun 14% af mændene informerede deres venner og bekendte.
28% af alle adspurgte valgte at melde hændelsen til den officielle app eller platform, men overraskende nok valgte 27% af danskerne overhovedet ikke at foretage nogen form for handling.
Der er også forskel på, hvordan folk reagerer på at blive snydt på nettet, afhængigt af deres alder. Yngre mennesker er mere tilbøjelige til at tage personlige skridt (42%), mens ældre mennesker er mere tilbøjelige til at rapportere hændelsen til myndighederne (57%).
Yngre mennesker tager også oftere mere tekniske hjælpemidler i brug. Kun 9% af personer mellem 65 og 74 år tog hjælpemidler som VPN og antivirusprogrammer i brug, mens 18% af de 35-44-årige gjorde det.
Overordnet set viste undersøgelsen, at danskerne er mindre tilbøjelige til at anmelde svindlen end både nordmænd og svenskere. Hvor 57% af danskerne rapporterede hændelsen, var det hos både nordmændene og svenskerne hele 66%.
Hvorfor reagerer danskerne som de gør?
En ting er at klarlægge hvordan danskerne reagerer på forskellige cyberkriminelle handlinger. Noget andet er at få belyst, hvorfor de handler som de handler. Undersøgelsen påviste også her flere spændende elementer.
Hele 33% af danskerne valgte ikke at gøre noget, fordi de var af den overbevisning, at det ikke ville have nogen betydning. Til sammenligning udgjorde denne del af ikke-handlende personer kun 25% hos svenskerne og 23% hos nordmændene.
I både Sverige og Norge mente en stor del af brugerne også, at de selv besad evnerne til at løse problemet på egen hånd (henholdsvis 33% og 26%). Men kun 14% af danskerne havde den tiltro til egne evner.
Det mest interessante udslag kom i spørgsmålet om situationens alvor. Kun 4% af danskerne havde forstået graden af alvor i den pågældende cyberkriminalitet, hvorimod denne andel lå på 16% hos svenskerne og 14% hos nordmændene.
Hvad gør os sårbare over for svindel?
Når det drejer sig om, hvorfor folk bliver ofre for cyberkriminalitet, peger undersøgelsen på flere interessante faktorer. Den mest almindelige forklaring blandt respondenterne er, at de kriminelle har avancerede tekniske og psykologiske færdigheder. Næsten 60% af de adspurgte mente, at det er de cyberkriminelles professionalisme, der gør dem så farlige.
Men det er også vigtigt at fremhæve vores egne sårbarheder. Kun en lille del af de danske respondenter, omkring 23%, erkendte, at deres egen grådighed, overmod eller manglende viden var medvirkende til, at de blev ofre for svindel. Det tyder på, at der er en vis modvilje mod at anerkende personlig sårbarhed, hvilket igen kan øge risikoen for at blive offer igen i fremtiden.
De danske brugere var dog klart mere villige til at acceptere deres egen mangel på indsigt og viden om cyberkriminalitet end svenskerne og nordmændene. Hele 48% af de adspurgte danskere pegede på uvidenhed som årsag til at folk bliver ofre for online svindel. Til sammenligning udgjorde denne andel 34% procent hos svenskerne og 39% hos nordmændene.
Forskelle i opfattelsen af sårbarhed kan også ses mellem kønnene. Kvinder har en tendens til at fremhæve de cyberkriminelles sofistikerede metoder, mens mænd er mere tilbøjelige til at pege på personlige mangler som årsag til, at nogen bliver ofre.
Konsekvenser af cyberkriminalitet
Konsekvenserne af at blive offer for cyberkriminalitet er ofte alvorlige, både økonomisk og psykologisk. Ifølge undersøgelsen rapporterede 49% af de danske ofre, at de havde oplevet negative konsekvenser. Den mest almindelige konsekvens var, at folk havde mistet penge. I alt 9% af danskerne havde mistet penge i forbindelse med den pågældende cyberkriminalitet.
Kaster vi et nærmere blik på de økonomiske tab, så rapporterede 7% af de berørte danskere, at de havde mistet over 6500 kroner på onlinesvindlen. Næsten 20% havde mistet mellem 2251 og 6500 kroner og hver fjerde var blevet svindlet for mellem 651 og 3250 kroner.
Det er ikke kun de direkte økonomiske tab, der er problematiske. 5% af de berørte danskere rapporterede, at de oplevede langvarige psykologiske effekter, som f.eks. angst og nedsat tillid til digitale tjenester.
3% rapporterede, at relationer til andre mennesker var blevet forværret, mens 9% slet ikke ville afsløre, hvilke konsekvenser det havde haft for dem. Det understreger behovet for ikke kun at fokusere på at forebygge økonomiske tab, men også på at hjælpe de berørte med at genskabe deres tillid til digitale platforme og måske i sidste ende også til andre mennesker.
2% oplevede at have fået sine personlige oplysninger stjålet, mens yderligere 2% havde været udsat for decideret identitetstyveri
Hvad kan man gøre for at beskytte sig?
Når det gælder beskyttelsesforanstaltninger, viser undersøgelsen, at danskerne generelt er bevidste om truslerne og konsekvenserne af cyberkriminalitet. Mange nævner årvågenhed og sund fornuft som effektive foranstaltninger til at undgå onlinesvindel. Det inkluderer at være forsigtig med at klikke på links i e-mails, tjekke afsenderens identitet og aldrig dele følsomme oplysninger via usikre kanaler.
Men på trods af bevidstheden om disse trusler er der mange, der ikke træffer mere avancerede sikkerhedsforanstaltninger. Kun en lille del af de adspurgte danskere, omkring 32%, rapporterede, at de regelmæssigt kontrollerede ægtheden af hjemmesider eller brugte komplekse adgangskoder. Det tyder på, at der er behov for øget uddannelse og bevidsthed om, hvordan man beskytter sig selv online.
Tofaktorgodkendelse, firewalls og antivirussoftware ses som de mest effektive værktøjer til at forhindre cyberkriminalitet, især blandt den yngre generation. Interessant nok er det de ældre brugere, der foretrækker traditionelle sikkerhedsforanstaltninger som antivirussoftware, mens de yngre ofte vælger mere moderne metoder som tofaktorgodkendelse og VPN.
En anden foranstaltning, der blev taget op i undersøgelsen, er cyberforsikring. Mens kendskabet til personlig cyberforsikring stadig er relativt lavt, idet kun 7% siger, at de har det i dag, og 20% siger, at de er opmærksomme på det, viser undersøgelsen, at interessen for at tegne en sådan forsikring er stigende. Næsten hver femte af respondenterne overvejer at tegne en cyberforsikring i fremtiden, hvilket tyder på en stigende erkendelse af behovet for mere omfattende beskyttelse mod de økonomiske konsekvenser af cyberkriminalitet.
Metodologi
Denne undersøgelse blev bestilt af NordVPN og udført af Cint mellem 30. juli og 19. september 2024. I alt 3.010 respondenter fra Sverige, Norge og Danmark, 18 år og ældre, blev spurgt. Forskerne satte kvoter på respondenternes køn, alder og bopæl for at opnå en nationalt repræsentativ stikprøve blandt internetbrugere.
Onlinesikkerhed starter med et klik.
Bevar sikkerheden med verdens førende VPN
