Sådan får du en VPN-forbindelse — Opsætning af VPN
Trinene til opsætning af din VPN afhænger af din udbyder. Nogle ting kan dog være op til dig. Det første skridt er at finde den rigtige VPN-udbyder. Vælg en pålidelig, velrenommeret virksomhed, der tilbyder en bred vifte af cybersikkerhedsfunktioner og god global serverdækning for bedre hastighed og forbindelse.
Når du har købt et abonnement, skal du downloade den indbyggede VPN-app, oprette en konto eller logge ind, hvis du allerede har en. Vælg derefter en VPN-server, og klik på “Opret forbindelse” i VPN-appen. Nogle VPN-udbydere anbefaler, hvilken server du skal oprette forbindelse til baseret på din placering. Det kan være rigtigt nyttigt, hvis du er ny bruger af en VPN. Når du opretter forbindelse til en server, bliver din trafik krypteret, hvilket giver mere privatliv og sikkerhed online.
Du kan også foretage en manuel VPN-konfiguration uden at downloade VPN-udbyderens app. Der kan være flere grunde til at gøre dette, f.eks. muligheden for at tilpasse sin VPN, eller hvis ens enhed ikke er kompatibel med VPN-udbyderens software.
Opsætningen af en VPN afhænger af udbyderen og enhedens operativsystem. Nedenfor kan du se fremgangsmåden for at installere VPN på for ethvert operativsystem.
Sådan opsætter du en VPN på Windows 10 eller Windows 11
- 1.Gå ind i indstillinger.
- 2.Klik på ‘Netværk og internet’ og vælg derefter ‘VPN’.
- 3.Klik på ‘Tilføj VPN’.
- 4.Udfyld nu følgende felter: Vælg ‘Windows (indbygget)’ for din VPN-udbyder, navngiv din forbindelse under ‘Forbindelsesnavn’, indtast servernavnet eller -adressen, vælg VPN-typen, og vælg typen af login-info. Servernavnet og -adressen oplyses af VPN-tjenesteudbyderen.
- 5.Klik på ‘Gem’.
- 6.Gå nu tilbage til ‘Indstillinger’, klik på ‘Netværk og internet’ og vælg derefter ‘VPN’. Klik herefter på dit VPN-navn.
- 7.Klik nu på ‘Forbind’ og indtast en adgangskode.
For alternative VPN-opsætningsmetoder, se denne vejledning om opsætning af en manuel NordVPN-forbindelse på Windows ved hjælp af OpenVPN.
Sådan opsætter du en VPN på macOS
- 1.Gå ind i systemindstillinger i din Apple-menu.
- 2.Klik på VPN i sidebjælken.
- 3.Vælg ‘Tilføj en VPN-konfiguration’ vælg den type VPN-forbindelse du ønsker at opsætte.
- 4.Indtast navnet på din nye VPN-forbindelse i skærmnavns-rubrikken.
- 5.Hvis du ikke har brug for en brugerdefineret konfiguration, skal du vælge ‘Standardkonfiguration’.
- 6.Indtast serveradresse, kontonavn, adgangskode og godkendelsesmetode.
- 7.Klik på ‘Opret’ og skab forbindelse til din VPN.
Se vores detaljerede vejledning i opsætning af VPN manuelt til Mac ved hjælp af Tunnelblick. Du kan også tjekke IKEv2/IPSec NordVPN-opsætningsvejledningen på macOS. Det er en alternativ måde at oprette forbindelse til NordVPN-servere på din macOS.
Sådan opsætter du en VPN på iOS
- 1.Gå ind i ‘Indstillinger’ og find menuen ‘Generelt’.
- 2.Vælg ‘VPN og administration af enhed’.
- 3.Klik på ‘VPN’.
- 4.Klik på ‘Tilføj VPN-konfiguration’.
- 5.Vælg din VPN-type og gå tilbage for at udfylde oplysningerne.
- 6.Udfyld beskrivelsen af VPN’en samt server, konto og adgangskode.
- 7.Klik på ‘Ok’ og slå skyderen til højre for at aktivere VPN’en.
For yderligere instruktioner kan du se denne vejledning om opsætning af en manuel NordVPN-forbindelse på iOS ved hjælp af OpenVPN. Du kan også se denne vejledning om IKEv2/IPSec NordVPN-opsætning på iOS.
Sådan laver du en VPN-opsætning på Android
- 1.Gå ind i ‘Indstillinger’.
- 2.Klik på ‘Forbindelse’.
- 3.Vælg menuen ‘Flere forbindelsesindstillinger’.
- 4.Klik på ‘VPN’.
- 5.Klik på de tre lodrette prikker i øverste højre hjørne og vælg ‘Tilføj VPN-profil’.
- 6.Udfyld feltet ‘Navn og ‘Serveradresse’ mv.
- 7.Klik på ‘Gem’.
- 8.Når du oprettet VPN-profilen skal du udfylde felterne ‘Konto og ‘Password’ og derefter klikke på ‘Tilslut’.
Her er en komplet guide til opsætning af en manuel NordVPN-forbindelse på Android ved hjælp af OpenVPN. Du kan også tjekke denne vejledning om IKEv2/IPSec NordVPN-opsætning på Android.
Kan jeg oprette min egen VPN?
Onlinesikkerhed starter med et klik.
Bevar sikkerheden med verdens førende VPN