Den nationale privatlivstest: Danmark præsterer stadig under gennemsnittet

Om den nationale privatlivstest

Den national privatlivstest eller National Privacy Test (NPT) er en international undersøgelse, der måler, hvor godt folk forstår internetsikkerhed og online privatliv. Testen indeholder 22 spørgsmål, der dækker tre områder: daglige digitale vaner, bevidsthed om privatlivets fred og cybersikkerhedstrusler.

I år deltog mere end 30.000 mennesker fra 185 lande i testen for at tjekke deres cyberhygiejne. For at gøre globale sammenligninger meningsfulde, fokuserer analysen på de 31 lande med det største antal svar, hver med mindst 100 deltagere. Denne tilgang afslører ikke kun, hvordan enkeltpersoner scorede, men også hvordan nationer adskiller sig i deres viden om onlinesikkerhed.

Hvert land modtager en national privatlivstest (NPT)-score baseret på deltagernes præstationer på tværs af de tre kategorier. Deltagerne er også inddelt i fire forskellige ‘cyberpersonaer’, der afspejler deres niveau af cybersikkerhedsbevidsthed, fra de mindst til de mest vidende.

Før vi ser på dette års resultater, skal vi kort skitsere, hvordan NPT-scorerne beregnes, og hvad cyberpersonaerne betyder.

Sådan udregner vi scoren

Den nationale privatlivstest viser, hvor godt en person forstår online privatliv og cybersikkerhed. For at beregne den ser vi på tre separate områder:

• Det daglige digitale liv – hvordan folk håndterer deres oplysninger, såsom adgangskoder, app-opdateringer, datadeling og app-tilladelser.
• Bevidsthed om privatlivets fred – hvor godt de genkender risici såsom svindel, phishing-forsøg eller hvordan virksomheder indsamler personlige data.
• Tolerance over for digitale risici – hvor forsigtige de er, når de står over for risikable situationer online.

Testen består af i alt 22 spørgsmål, og hvert spørgsmål tæller 4,5% af den samlede score. Vi beregner NPT-scoren ved at tage gennemsnittet af de tre kategoriscores. Jo flere rigtige svar en person giver i hver kategori, jo højere bliver den endelige NPT-score.

Hvad er cyberpersoner?

For at gøre resultaterne lettere at forstå, placeres alle, der tager testen, i en af fire ‘cyberperson-kategorier’. Hver person repræsenterer et forskelligt niveau af viden og bevidsthed:

• Cybervandrer (1-24%). Cybervandrere har meget lidt viden om online sikkerhed. De ved ofte ikke, hvordan de skal beskytte deres konti, enheder eller data.
• Cyberturist (25-49%). Cyberturister ved lidt mere, men begår stadig almindelige fejl. De kan genkende nogle trusler, men ved ikke, hvordan de skal reagere på dem.
• Cybereventyrer (50-74%). Cybereventyrere forstår de fleste hverdagsspørgsmål om privatliv og sikkerhed. De ved, hvordan de skal beskytte sig selv i mange situationer, men de kan stadig blive bedre.
• Cyberstjerne (75-100%). Cyberstjerner er de mest vidende. De er meget bevidste om online-risici, forstår, hvordan de skal beskytte deres data, og følger sikre digitale vaner.

Hvad viser tallene?

Danmark leverer på ny en skuffende præstation i den nationale privatlivstest og placerer sig i den nederste halvdel af tabellen. I forhold til sidste år er præstationen faktisk blev dårligere, da man scorede et point mere i 2024 end i den aktuelle test. Danmark har dermed fulgt den kedelige tendens med faldende pointscore igennem nu tre år.

De væsentligste uddrag

Årets nationale privatlivstest viser igen i år, at Danmark har meget at skulle forbedre, når det kommer til forskellige aspekter af viden om cybersikkerhed. Danskerne udviser meget få stærke sider og en hel del svage og næsten kritiske punkter, når det kommer til online beskyttelse og viden om digital sikkerhed. 

• Danmark opnåede sin hidtil laveste samlede pointscore i år (55) som var to point under det samlede globale gennemsnit. Det var samtidig et point lavere end landets samlede pointscore i 2024 (56) i 2024 og fem point lavere (60) end i 2023. I det ‘Daglige digitale liv’ scorede danskerne (50) hvilket var et point højere end sidste år. I ‘Bevidsthed om privatlivets fred’ scorede de danske deltagere (49), hvilket tangerede sidste års score. I ‘Tolerance over for digitale risici’ landede man på (67), hvilket var to point under sidste års resultat i samme kategori. 
• Op til 95% af de danske deltagere ved, hvordan man laver en stærk adgangskode og 96% ved, hvordan man håndterer mistænkelige streamingtjenester. Mange danskere, op mod 96 procent, ved hvilke data, der skal deles med deres apps via app-tilladelser. Mere end ni ud af ti ved også, hvilke personfølsomme oplysninger man bør undgå at dele på sociale medier. I disse ovenstående kategorier var de danske deltagere godt med i forhold til de øvrige lande. Det så straks anderledes ud, når man sammenlignede danskerne med andre emner.
• Kun 14% af de adspurgte danskere ved eksempelvis, hvordan man sikrer sit Wi-Fi-netværk i hjemmet. Kun 5% er opmærksom på, at man bør værne om sit privatliv, når man benytter AI. Kun 1 ud af 10 danskere ved, hvilke oplysninger internetudbydere indsamler om en. Danskernes opmærksomhed på online privatliv ifm. internetudbydere og AI er langt under det globale gennemsnit, og man klarer sig heller ikke prangende i forståelse af at skulle sikre sit internet i hjemmet.
• Kendskabet til værktøjer, der kan øge folks online privatliv, viste sig også at være alarmerende lavt hos de danske deltagere. Kun 25% havde kendskab til disse, hvorimod eksempelvis 48% af de adspurgte litauere havde kendskab til dette. Her kan danskerne derfor med fordel øge sin opmærksomhed.
• 50% af danskerne svarede bekræftende på vigtigheden af at opdatere sine apps, så snart der foreligger en opdatering. Til sammenligning blev Danmark her slået af 26 ud af de 30 øvrige deltagende lande. Danmark endte derudover på tredjesidstepladsen i at forstå vigtigheden af at læse vilkår og betingelser (28), når der benyttes online tjenester. Kun Spanien (22) og Italien (27) havde en mindre forståelse her. 

Der samler sig et forholdsvist klart billede af Danmark efter gennemgangen af årets resultater. Det står stadig skidt til. Danskerne halter efter mange lande i flere essentielle cybersikkerhedsmæssige anliggender. Især dem, der omhandler bevidsthed om privatlivets fred og tolerance overfor digitale risici.

Cyberpersonaer i Danmark

Cyberstjerne-statussen kan kun tilskrives 8% af de danske deltagere. Det er er 2 procentpoint under det globale gennemsnit. 64% af de adspurgte danske udgøres af de forholdsvis internetkyndige cybereventyrere. Det er dog stadig et procentpoint under det globale gennemsnit. Hver fjerde danske deltager er cyberturist, mens 2% udgøres af de mindst oplyste cybervandrere. Her ligger danskerne 1 procentpoint over det globale gennemsnit. 

De største ændringer i forhold til 2024

Det er desværre ikke rigtigt blevet bedre med danskernes kendskab til og forståelse af cyberrelaterede sikkerhedsspørgsmål i 2025.

I forhold til den nationale privatlivstest i 2024 klarede danskerne sig samlet set dårligere i år. Fra en samlet score på 56 i 2024 landede danskerne på 55 i den nyligt overståede test. Danskerne har mistet terræn i kategorien ‘Daglige digitale liv’, hvor man er gået fra 51 point i 2025 til 50 point i 2025. Vi er ligeledes faldet i kategorien ‘Tolerance over for digitale risici’. Her scorede danskerne 69 point i 2024, men kun 67 point i 2025. 

Den dårligere test i 2025 kan også aflæses direkte i de aktuelle cyberpersonaer i Danmark. Hvor vi i 2024 kun havde 1% cybervandrere, har Danmark i dag 2%. Der er ligeledes sket et fald i de super cyberkyndige cyberstjerner. Her var andelen 9% i 2024, men er nu faldet til 8% i 2025. 

Den mest markante ændring i den danske test er sket i spørgsmålet om evnen til at identificere et phishing-website. Her svarede kun 27 procent af danskerne rigtigt, mens over 24 af de 30 adspurgte lande her viste bedre kendskab end danskerne. I 2024 kunne 36% af danskerne svare rigtigt på dette. Der er derfor her tale om et fald på hele 9 procentpoint. 

Samme markante fald ser man også i spørgsmålet om, hvordan man sikrer sit wi-fi i hjemmet. Her svarede 20% af de adspurgte danskere korrekt i 2024, mens andelen faldt helt ned til 14% i 2025.

Et overblik over de samlede globale resultater

Detaljerne afslører blandede fremskridt. Scoren for det daglige digitale liv fortsætter med at stige med cirka et procentpoint om året, hvilket viser, at folk langsomt forbedrer deres daglige onlinevaner. Men samtidig falder bevidstheden om privatlivets fred og tolerancen over for digitale risici, hvilket tyder på, at selvom enkeltpersoner måske bliver bedre til rutiner som administration af adgangskoder eller tilladelser, er de mindre forberedte på voksende trusler.

Som i tidligere år klarede deltagerne sig bedst med de grundlæggende praksisser: oprettelse af stærke adgangskoder (96% korrekt), håndtering af mistænkelige tilbud om streamingtjenester (95%), viden om, hvilke data der skal deles med apps (94%) og forståelse for, hvilke følsomme data der ikke bør offentliggøres på sociale medier (90%). Mange var også klar over, hvordan enheder kan blive inficeret med malware.

De svageste resultater kom fra nyere og mere tekniske områder. Kun 6% af deltagerne kendte til de privatlivsproblemer, man skal være opmærksom på, når man bruger AI i arbejdet. Kendskabet til, hvad internetudbydere indsamler som en del af metadata, hvordan man sikrer hjemmets Wi-Fi, hvor man kan gemme adgangskoder sikkert, og hvilke onlineværktøjer der beskytter privatlivet, var også meget lavt.

“AI har øget risikoen online, men de grundlæggende principper for at være sikker er ikke ændret. Folk er blevet bedre til at spotte svindel, men alt for mange springer stadig opdateringer over eller genbruger adgangskoder, og det er netop disse små huller, som kriminelle udnytter," siger Marijus Briedis, Chief Technology Officer (CTO) hos NordVPN.

Han tilføjer: "Testen har til formål at oplyse mennesker over hele verden om cybertrusler og tilbyde klar, praktisk vejledning til at reducere risikoen for svindel, dataindsamling, overvågning og andre online-trusler”.

Globalt set ændrede det samlede billede af cyberpersoner sig ikke fra 2024 – en ud af ti deltagere er en cyberstjerne. De højeste scores kom fra personer i alderen 30-54 år og personer, der arbejder inden for IT. De laveste scores blev set blandt studerende, pensionister og personer, der er ansat inden for hotel- og restaurationsbranchen eller byggebranchen.

Tror du, at du ville kunne gøre det bedre? Så tag den nationale privatlivstest og se, hvordan du klarer dig i forhold til de andre danskere og de øvrige lande. Hvis du er nysgerrig efter at få en bredere indsigt i de samlede resultater for alle deltagende lande, så tjek den store NPT-rapport for 2025.

De største ændringer på globalt plan

I forhold til sidste år er der visse ændringer der springer i øjnene:

• AI-drevet svindel genkendes bedre. Bevidstheden steg med fem procentpoint (fra 63% i 2024 til 68% i 2025). Flere mennesker forstår nu, hvordan cyberkriminelle bruger AI til at narre ofrene, hvilket gør dette til en af årets største forbedringer.
• Privatlivs-værktøjer vinder frem. Forståelsen af onlineværktøjer, der beskytter digital privatliv, steg fra 27% i 2024 til 32% i 2025. Selvom det stadig er et lavt tal samlet set, viser denne stigning på 5 point, at bevidstheden om løsninger som VPN'er, password managere og krypterede tjenester langsomt breder sig.
• App-tilladelser forstås bedre. Viden om, hvilke data der skal deles med apps, steg med 3 point (fra 91% til 94%). Denne stadige forbedring tyder på, at flere brugere lærer at begrænse adgangen og beskytte deres personlige oplysninger.
• Opdateringer overses fortsat. Bevidstheden om sikkerhedsfordelene ved at opdatere apps så hurtigt som muligt faldt med yderligere 2 point (fra 56% til 54%). Dette fald bekræfter en fortsat tendens – mange brugere undervurderer stadig opdateringers rolle i forebyggelsen af hacking og rettelsen af sårbarheder.

Metodologi

Den nationale privatlivstest er en åben undersøgelse, der er tilgængelig for alle online. Den bruger ikke kvoter for alder, køn eller baggrund og er derfor ikke nationalt repræsentativ.

I 2025 gennemførte 30.792 personer testen, hvilket er en stigning fra 25.567 i 2024 og 30.747 i 2023. Tallene i denne blog afspejler svar indsamlet frem til 31. juli 2025. Hvis resultaterne på NPT-webstedet ser lidt anderledes ud, skyldes det, at flere personer har taget testen siden da.