Din IP:Ukendt

·

Din Status: Ukendt

Spring til hovedindholdet


Den nationale privatlivstest: Danmark dykker fra femte- til syvendepladsen

Den nationale privatlivstest er en global undersøgelse, der giver folk over hele verden mulighed for at vurdere deres bevidsthed og viden om cybersikkerhed og digitalt privatliv. De seneste resultater afslører et globalt fald i bevidstheden om cybersikkerhed, hvor Danmark er gledet fra en femteplads til en delt syvendeplads i forhold til sidste år. Danmark er blandt andet blevet overhalet af lande som Belgien og Brasilien. Følgende uddrag fra den store undersøgelse vil sikkert overraske dig.

12. aug. 2024

Tager 9 min. at læse

NPT Canada

Om den nationale privatlivstest

Den nationale privatlivstest er en international undersøgelse, der hjælper folk med at vurdere deres viden om internetsikkerhed. Testen indeholder 22 spørgsmål om daglige digitale vaner, bevidsthed om privatlivets fred og cybersikkerhedstrusler.

I år deltog tusindvis af deltagere fra 181 lande i undersøgelsen for at teste deres cyberhygiejne. Vi indsamlede alle resultaterne og fokuserede på de 31 lande med flest svar. Derefter analyserede vi disse lande i detaljer, hvilket afslørede fascinerende forskelle mellem de respektive landes testresultater.

Hvert land får en samlet score på den nationale privatlivstest baseret på deltagernes præstationer. Vores dataanalytikere kategoriserer også deltagerne i fire cyberpersonaer baseret på antallet af korrekte svar.

Før vi dykker ned i resultaterne, forklarer vi kort, hvordan vi beregner NPT-scoren (den nationale privatlivstest-score) og identificerer cyberpersonaer.

Sådan beregner vi NPT-scoren

Vi beregner NPT-scoren ved at tage gennemsnittet af tre andre scorer: digitalt hverdagsliv, bevidsthed om online privatliv og digital risikotolerance. Hvert af de 22 spørgsmål er 4,5% værd. Jo flere spørgsmål en respondent besvarer korrekt i hver kategori, jo højere er deres NPT-score.

Cyberpersonaer: Hvad er det?

Cyberpersonaer er grupper, der repræsenterer forskellige niveauer af viden og færdigheder inden for cybersikkerhed baseret på resultater fra den nationale privatlivstest. Her er de forskellige personaer og deres tilsvarende NPT-score:

  • Cybervandrer (1-24%). Cybervandrere har den laveste score. De ved ikke tilstrækkeligt om digital sikkerhed og privatliv til at kunne holde sig sikre online.
  • Cyberturist (25-49%). Cyberturister ved mere end cybervandrere, men har stadig meget at lære. Deres gennemsnitlige score viser, at de har brug for at forbedre deres viden om cybersikkerhed.
  • Cybereventyrer (50-74%). Cybereventyrere har en god forståelse af online sikkerhed og privatlivets fred. Deres score er relativt høj.
  • Cyberstjerne (75-100%). Cyberstjerner har de bedste resultater. De har en fremragende cybersikkerhedsbevidsthed, solid viden og fine færdigheder, hvilket gør dem meget sikre online.

Hvad gemmer der sig bag tallene?

I 2023 endte Danmark på en femteplads i den nationale privatlivstest, men er på et år droppet to pladser ned til nu at ligge på syvendepladsen. I dag klarer lande som blandt andet Litauen, Afghanistan, Polen og Brasilien sig bedre end danskerne, når det kommer til viden om cybersikkerhed og beskyttelse af online privatliv. Lad os tage et nærmere kig på Danmarks resultater i den dugfriske rapport fra årets nationale privatlivstest.

De væsentligste uddrag

Ud fra den nationale privatlivstest kan vi konkludere, at Danmark halter noget bagefter, når det handler om at tilegne sig tilstrækkelig viden om online beskyttelse. Faktisk ligger Danmark under det globale gennemsnit. Vi tager her et kig på de vigtigste danske nedslag i årets undersøgelse:

  • De danske respondenter i undersøgelsen viste især stor mangel på viden om sikkerhed vedrørende AI. Kun 5% har styr på, præcist hvor der foreligger problemer med sikkerheden ved brug af AI. Til sammenligning vidste hele 29%, hvor man kan gemme en adgangskode sikkert. Det er faktisk pænt over det globale gennemsnit.
  • De danske brugere i undersøgelsen viste en fortræffelig viden om hvilke oplysninger, man bør dele med sine apps. Her svarede hele 96% korrekt, hvilket udgør den højeste score blandt alle lande i undersøgelsen på netop dette spørgsmål.
  • Til gengæld udviste danskerne ikke helt samme forståelse for og indsigt i, hvilke personfølsomme oplysninger man bør undgå at dele på sociale medier. Her svarede kun 88% korrekt, hvilket er under det globale pointgennemsnit for præcist dette spørgsmål. Man ved aldrig med sikkerhed, hvem der kan misbruge ens oplysninger, enten i form af online mobning eller decideret identitetstyveri.
  • Danskerne virkede heller ikke overbevisende i deres viden om, hvordan online enheder kan blive inficeret med malware. Her svarede 87% korrekt, hvilket placerer Danmark under det globale gennemsnit.
  • Danskerne udviste en næsten alarmerende mangel på viden om, hvilke oplysninger den respektive internetudbyder kan gemme om den pågældende bruger. Kun 9% havde svar på dette, hvilket placerer Danmark i bunden.
  • De fleste danske brugere (95%) ved, hvordan man skaber en stærk adgangskode, hvilket er afgørende for at beskytte sine konti mod cyberkriminelle.
  • De danske respondenter leverede også et topresultat på spørgsmålet om, hvordan man reagerer på en hacker, som kræver løsepenge, og hvordan man skal agere, hvis man er blevet ramt af et phishingangreb. Hele 78% svarede korrekt på dette spørgsmål, hvilket er undersøgelsens bedste pointscore af alle.
Nationale privatlivstest 2024

Cyberpersonaer i Danmark

Danmark har tilsyneladende et lavere antal cyberstjerner (9%) end det globale gennemsnit, hvor Singapore og Finland topper listen med 15% hver. De fleste danskere (66%) er cybereventyrere, mens cyberturister udgør 21%. Heldigvis er kun 1% af danskerne deciderede cybervandrere.

De væsentligste ændringer siden 2023

Et år er ikke nok til at udvikle stærke digitale sikkerhedsvaner, men selv en lav procentvis vækst kan gøre en stor forskel. Desværre er procentsatserne i Danmark faldet.

Sammenlignet med den nationale privatlivstest fra 2023 faldt den danske score med fire 4 point i 2024. Opmærksomheden vedrørende online privatliv faldt med hele 7 point, mens den digitale risikotolerance droppede 5 point i forhold til sidste år. Disse tal er ikke alarmerende, men udgør alligevel en bekymrende faldende tendens.

Der er dog også visse lyspunkter i den nyeste undersøgelse. Danskerne er blandt andet blevet bedre til at håndtere eventuelle phishing angreb. I 2023 scorede Danmark her kun 66 point mod 78 point i 2024. Det er en positiv stigning på 12 point. Danskerne er også blevet bedre til at håndtere en eventuel datalækage hos en tjenesteudbyder. I forhold til 2023 har danskerne i år scoret 7 point bedre på spørgsmål om, hvad de skal gøre, hvis deres oplysninger er blevet lækket hos en tjenesteudbyder på nettet.

Desværre er danskerne blevet mindre opmærksomme på vigtigheden af at opdatere apps og styresystemer, så snart der foreligger en ny opdatering. Hvor 67% svarede korrekt på spørgsmålet i 2023, er det i 2024 kun 59%, der forstår vigtigheden af disse regelmæssige opdateringer.

En oversigt over de globale resultater

Samlet set viser testen, at den globale bevidsthed om online privatliv og cybersikkerhed er faldende. Dette års samlede score var 58 ud af 100, et fald fra 61 sidste år.

"Teknologiske fremskridt kan være overvældende for nogle mennesker, hvilket kan få dem til at kæmpe for at følge med. Bekvemmelighedsdrevne online-applikationer bliver mere og mere indgroede i vores hverdag, og folk prioriterer ofte brugervenlighed over privatlivets fred og udsætter sig dermed utilsigtet for risici. Selv om det er bekymrende at se et fald i den globale bevidsthed om privatlivets fred på internettet, bekræfter denne tendens kun det voksende behov for mere uddannelse i at beskytte vores personlige data online," siger Marijus Briedis, CTO for NordVPN.

"I dag er folk mere fokuserede på umiddelbare fordele end på langsigtet sikkerhed, og dette skift kan have resulteret i et fald i bevidstheden om privatlivets fred. Når folk navigerer gennem store mængder indhold, forsvinder vigtige sikkerhedsadvarsler og tips om beskyttelse af personlige oplysninger ofte i støjen," siger han.

Rapporten fra den nationale privatlivstest

Globale resultater

Nedenfor har vi opsummeret nogle af de mest interessante resultater fra testen. Se rapporten fra den nationale privatlivstest for at få mere indsigt i testen og sammenlign resultaterne fra de forskellige lande.

  • De globale testresultater viser, at deltagerne klarer sig bedst på spørgsmål om at oprette stærke adgangskoder, med et gennemsnit på 96%, der svarer korrekt på tværs af de analyserede lande. De klarer sig også godt, når det gælder håndtering af mistænkelige tilbud om streamingtjenester (95 %).
  • De klarer sig derimod dårligst, når det gælder om at forstå, hvilke data internetudbydere indsamler som en del af metadata, idet kun 13% her svarer korrekt. Endnu færre, kun 6 %, ved, hvilke privatlivsspørgsmål man skal overveje, når man bruger AI i sit arbejde. I takt med at teknologierne bliver mere komplekse og udvikler sig hurtigt, bliver det stadig sværere for folk at følge med.
  • På samme måde er det kun en lille procentdel af befolkningen (16%), der ved, hvordan de skal sikre deres Wi-Fi-netværk i hjemmet. Denne mangel på viden kan gøre deres netværk sårbare over for cyberangreb, uautoriseret adgang og datatyveri, hvilket bringer deres personlige oplysninger i fare.
  • Desuden er der færre deltagere (56%) i 2024, der forstår sikkerhedsfordelene ved at opdatere apps, så snart opdateringen er tilgængelig, sammenlignet med deltagerne i 2023 (69%). Dette fald er det største siden sidste år.
  • Når man ser på cyberpersonaerne, er kun en ud af ti en cyberstjerne. I år var der færre cyberstjerner og eventyrere. Igen kan denne tendens skyldes den hurtige teknologiske udvikling, som gør det sværere for folk at holde sig opdateret med den nyeste cybersikkerhedspraksis.
  • Interessant nok har folk i alderen 30 til 54 år de højeste scorer og er mest tilbøjelige til at være cyberstjerner. Resultaterne tyder på, at yngre mennesker og dem over 54 år har brug for at genopfriske deres cybersikkerhedsfærdigheder og forbedre deres online privatlivsvaner.
  • Globalt set er de lande, der klarer sig bedst med hensyn til cybersikkerhed og privatlivets fred, Singapore (NPT = 62), Finland og Litauen (NPT = 61) samt Tyskland og USA (NPT = 60). Til sammenligning sluttede Danmark med en samlet score på 56.

Hvordan tror du selv, du vil klare dig i testen? Besøg den officielle hjemmeside for den nationale privatlivstest og se, hvor mange spørgsmål du kan svare rigtigt på. Måske er du bedre end landsgennemsnittet eller endda bedre end det globale gennemsnit.

Metodologi

Den nationale privatlivstest er en undersøgelse med åben adgang, som alle kan gennemføre. I 2024 havde undersøgelsen 25.567 respondenter fra 181 lande. Den er ikke nationalt repræsentativ, fordi der ikke er fastsat kvoter for alder eller køn.

Oplysningerne i blogindlægget bruger data fra undersøgelsen, der er indsamlet indtil 17. juli 2024. Eventuelle forskelle mellem rapporten og websidens resultater skyldes deltagere, der har deltaget i undersøgelsen efter denne dato.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN


author ugne 1 png

Ugnė Zieniūtė

Ugnė Zieniūtė er content manager hos NordVPN, og hun kan lide at researche de seneste cykersikkerhedstrends. Hun mener, at alle bør beskytte deres onlinesikkerhed, så hun vil gerne dele værdifuld information med læserne.