10 Black Friday-svindelnumre du skal være opmærksom på i 2026

De mest udbredte Black Friday-svindelnumre

De mest almindelige Black Friday-svindelnumre udnytter den hype og det hysteri, der følger med de massive Black Friday-rabatter. Da Black Friday grundlæggende bygger på idéen om tilbud, som på en hvilken som helst anden dag ville lyde for gode til at være sande, har svindlere nemt ved at blande sig i mængden og bruge denne begejstring til at narre online forbrugere. Online svindel kan potentielt set foregå overalt. Du bør derfor være ekstra opmærksom på følgende 10 mest udbredte online Black Friday-svindelnumre, mens du handler på nettet.

• 1. Falske webshops

• 2. Black Friday-tilbud

• 3. AI-genereret svindel

• 4. Falske fragtbeskeder

• 5. Svindel med falske ordrebekræftelser

• 6. Black Friday-rejsesvindel

• 7. Svindel med kontobekræftelse

• 8. Falske rabatkuponer og værdikoder

• 9. Svindel med falsk velgørenhed

• 10. Svindel med gavekort

1. Falske webshops

Cyberkriminelle kan oprette kopier af legitime hjemmesider for at narre intetanende personer til at dele deres loginoplysninger. Cybersikkerhedseksperter kalder denne taktik for website spoofing – en cybertrussel, der bygger på, at brugeren ikke er opmærksom på vigtige detaljer. Falske webshops ligner kendte forhandleres sider til forveksling og har ændrede loginfelter, som opfanger og sender tastede oplysninger (som brugernavne og adgangskoder) direkte til svindlerne.

Da online forbrugere i Black Friday-perioden febrilsk søger efter tilbud på deres yndlingswebshops, er det ikke overraskende, at antallet af falske webshops kan skyde i vejret. Faktisk tegner cybersikkerhedsstatistikker et bekymrende billede. Forskere bag NordVPN’s Threat Protection Pro™-tjeneste afslørede, at phishing-angreb steg med 36% mellem august og oktober 2025.

Forbrugere, der er ivrige efter at finde de bedste tilbud, før varerne bliver udsolgt, kan overse tegn på en falsk hjemmeside, såsom en lille variant i webadressen eller usædvanlige visuelle designelementer (herunder billeder i dårlig kvalitet eller mærkeligt formulerede slogans).

Hvis offeret falder for svindlen og udleverer sine loginoplysninger, får svindlerne adgang til vedkommendes konto hos forhandleren. Med den adgang kan de stjæle kreditkortoplysninger, blokere brugerens adgang og endda forsøge at stjæle offerets identitet.

For at undgå denne form for svindel bør brugere være opmærksomme på advarselstegn såsom:

• Produktpriser, der virker for gode til at være sande.
• Manglende “https” i webadressen eller manglende hængelåsikon ved adressefeltet.
• Fejlstavede eller ukendte domæner i webadressen (f.eks. links med ekstra bogstaver eller tal på steder, hvor der burde stå bogstaver).
• Begrænset eller mistænkelig kontaktinformation på hjemmesiden.
• Overdrevent positive eller gentagne (kopierede) anmeldelser.

2. Black Friday-tilbud

Hele november kan svindlere køre falske Black Friday-tilbud og Black Friday-udsalgssvindel, der bygger på falske tilbud til alt for lave priser og urealistiske rabatter. Disse “tilbud” dukker typisk op som forskellige pop-up-reklamer online eller masseudsendte e-mails med slogans som “90% rabat” eller “kun i dag”.

Med denne form for svindel forsøger kriminelle at lokke potentielle ofre til at købe produkter, der måske slet ikke eksisterer. Nogle svindlere tager pengene og sender ingenting. Andre sender måske falske varer. Uanset hvilken metode de vælger, ender offeret altid med at miste penge – eller endnu værre: at blive udsat for identitetstyveri (ofte via links i e-mails, der fører til phishing-sider).

Analytikere, der undersøger Black Friday-svindel, bemærker, at svindel-“tilbuddene” i de fleste tilfælde efterligner kendte og troværdige forhandleres tilbud. Det hjælper svindlerne med at blende ind uden at vække for meget mistanke. Du kan dog stadig opdage et muligt Black Friday-udsalgssvindelnummer ved at se efter tegn som:

• Urealistiske rabatter (f.eks. 90% på en vare med stor efterspørgsel).
• Nedtællingstimere og pres for at købe inden for få minutter.
• Løfter, der virker for gode til at være sande, på populære produkter.
• Betalingsanmodninger via mistænkelige links, kryptovaluta eller gavekort.
• Manglende sikre og velkendte betalingsmuligheder.

3. AI-genereret svindel 

Som om antallet af Black Friday-svindelnumre ikke allerede var stort nok (og her tæller vi ikke engang Black Friday-svindel på dark web), har svindlere nu opgraderet deres metoder ved at bruge AI til at tage social engineering til et nyt niveau. Såkaldte AI-genererede svindelnumre kan efterligne en virksomheds tone of voice, skabe “perfekte” anmeldelser eller klone stemmer og billeder for at udgive sig for personer eller kundeservicerepræsentanter fra en legitim virksomhed. Brugen af AI-værktøjer har gjort det sværere at opdage de førnævnte svindelnumre. Det er dog stadig muligt at genkende AI-drevne svindelnumre ved hjælp af følgende advarselstegn:

• En mistænkeligt monoton stemme eller en mærkelig video fra et brand eller en person, du stoler på.
• Chatbots, der presser på for at få følsomme oplysninger eller betaling.
• Lidt “forkerte” ansigter, stemmer eller formuleringer (tegn på deepfake-teknologi).
• Produkt- eller serviceanmeldelser, der mangler detaljer eller lyder identiske.
• Beskeder, der presser dig til at omgå officielle apps eller hjemmesider.

4. Falske fragtbeskeder

Falske fragtbeskeder er en form for Black Friday-svindel, der ligner en sms eller e-mail fra en onlineforhandler eller et leveringsfirma. I Black Friday-sæsonen kan brugerne modtage en besked via en app, e-mail eller sms om en kommende levering. Typisk hævder beskeden, at der er et problem med modtagerens levering, og beder dem om at klikke på et link eller betale et mindre gebyr for at løse problemet. I virkeligheden er URL'en et phishing-link eller et forfalsket webstedsdomæne.

Falske fragt- og leveringsmeddelelser er særligt farlige, når modtagerne forventer en levering. Derfor er Black Friday det perfekte tidspunkt for ondsindede aktører at slå til. At sende en falsk leveringsmeddelelse, når nogen venter på tre eller fire forskellige forsendelser, øger risikoen for, at man ved et uheld klikker på et ondsindet URL og udsætter følsomme data for fare.

Falske leveringsbeskeder bliver ofte forvekslet med andre former for svindel, såsom falske leveringssvindelnumre eller ikke-leveringssvindel. Begge er populære svindelnumre på Facebook Marketplace (selvom Facebook ikke er den eneste platform, hvor denne form for svindel forekommer — se også eBay-svindel). Lighederne mellem disse svindelnumre skyldes deres natur: at kriminelle sender falske notifikationer med phishinglinks og ikke leverer den “bestilte” vare.

For at undgå svindel med falske fragtbeskeder bør man være opmærksom på følgende advarselstegn:

• Mistænkelige e-mailadresser eller telefonnumre i dine beskeder.
• Meddelelser med påstande om “leveringsproblem” og et link til at løse det.
• Presserende formuleringer som “Slå til nu”.
• Anmodninger om en lille betaling for “genlevering”.
• Vedhæftede filer eller forkortede links.

5. Svindel med falske ordrebekræftelser

I svindel med falske ordrebekræftelser udgiver en cyberkriminel sig for at være en legitim virksomhed og sender offeret en besked om, at “din ordre er bekræftet”, eller at der er en “faktureringsfejl” – for en ordre, som offeret aldrig har lagt. En sådan besked kan naturligt skabe bekymring og et behov for hurtigt at få afklaret misforståelsen.

Svindlere udnytter denne følelsesmæssige reaktion ved at presse deres ofre til at klikke på et link i beskeden for at “bekræfte” deres konto eller løse et betalingsproblem. Og ganske rigtigt — linket fører til en ondsindet hjemmeside, som enten er en falsk kopi, et phishing-svindelnummer eller indeholder skadelig malware.

De mest almindelige advarselstegn på svindel med falske ordrebekræftelser:

• Bekræftelser på køb, du ikke har foretaget.
• Anmodninger om at “bekræfte” kontooplysninger eller betalingsinformation.
• Links til login-sider, der beder om følsomme data.
• Påstande om “mistænkelig aktivitet” på din konto.
• Pres for at handle hurtigt.

6. Black Friday-rejsesvindel

Black Friday-rejsesvindel udnytter personer, der leder efter billige rejsetilbud. Typisk promoverer svindlere disse tilbud via falske hjemmesider eller opslag på sociale medier, hvor de lover ekstremt billige flyrejser, hoteller eller pakkerejser.

Men når offeret først har betalt, forsvinder svindlerne enten, eller også ender ofrene med løsninger af meget dårlig kvalitet, ofte med ekstra gebyrer oveni.For at kunne spotte og undgå Black Friday-rejsesvindel bør rejsende holde øje med:

• Rejser i sidste øjeblik til priser, der er alt for gode selv for et Black Friday-tilbud.
• Krav om fuld forudbetaling.
• Manglende verificerbare kontaktoplysninger for rejsearrangøren eller fysisk adresse.
• Betalingsanmodninger via f.eks. gavekort, bankoverførsel eller kryptovaluta.
• Rejsekontrakter, der forhindrer refundering eller tilbageførsel af betaling.

7. Svindel med kontobekræftelse

Svindel med kontobekræftelse er en type svindel, hvor svindlerne går efter brugere med falske beskeder om kontobekræftelse. Formålet med disse angreb er at skabe panik og en følelse af hastværk, så forvirrede ofre klikker på phishing- eller malwarelinks og frivilligt udleverer deres følsomme oplysninger (såsom loginoplysninger).

Mails med kontobekræftelsessvindel indeholder ofte information om mistænkte, uautoriserede loginforsøg. Beskederne kommer fra afsendere, der ligner legitime tjenesteudbydere (f.eks. banker eller onlineforhandlere), og indeholder et mistænkeligt link, som skal fungere som en genvej til login-siden for den “kompromitterede konto”. Derfra følger svindlen den typiske phishing-model – ofrene indtaster deres oplysninger, svindlerne opsnapper dem, og problemerne begynder.

Kaosset omkring Black Friday-sæsonen giver svindlere en perfekt mulighed for at iværksætte kontobekræftelsessvindel. Ofrene kan allerede være distraherede af masser af reklamer, tilbud og ordrebekræftelser fra legitime virksomheder. Det gør det lettere end på noget andet tidspunkt af året at snige en (nogle gange kun svagt) forklædt e-mail eller SMS-besked ind.

Advarselstegn på kontobekræftelsessvindel omfatter:

• E-mails eller sms’er, der beder om adgangskoder eller personlige oplysninger.
• Login-sider, der ikke matcher den officielle hjemmeside.
• Presserende formuleringer og trusler om, at kontoen bliver lukket.
• Links til at “bekræfte oplysninger” i stedet for at føre dig til den officielle app eller hjemmeside.
• Anmodninger om 2FA-koder (tofaktorgodkendelse).

8. Falske rabatkuponer og værdikoder

Falske rabatkuponer og svindel med værdikuponer er populære metoder blandt svindlere og kan stige markant i antal i forbindelse med Black Friday-udsalget. Metoden bag disse svindelnumre er enkel: svindlere deler links til hjemmesider (via e-mail eller sociale medier) og frister med gratisgaver eller store rabatter mod, at man udfylder spørgeskemaer, giver loginoplysninger til konti eller udleverer kortoplysninger.

Hvis den besøgende giver disse oplysninger, indsamler hjemmesiden dem automatisk og videresender dem til svindleren, hvilket afslører de følsomme data. Ondsindede aktører kan derefter bruge oplysningerne til at logge ind på ofrenes onlinekonti (inklusive bankkonti), begå identitetstyveri eller sælge oplysningerne på dark web.

Selvom ikke alle Black Friday-tilbud er falske, bør brugere være ekstremt forsigtige, når de finder eller modtager pop-ups og opslag på sociale medier med påstande som “Du har vundet en voucher”. Andre advarselstegn, du bør holde øje med, omfatter:

• Tilbud, der lyder for gode til at være sande.
• Anmodninger om personlige oplysninger eller kortoplysninger for at “indløse” kuponen.
• E-mails eller pop-ups, der siger, at du har “vundet” en voucher.
• Pres for at handle hurtigt for at sikre tilbuddet.
• Links til ukendte sider, der beder dig tilmelde dig “eksklusive tilbud”.

9. Svindel med falsk velgørenhed

Svindel med falske velgørenhedsorganisationer involverer svindlere, der udgiver sig for at være velgørende organisationer for at frarøve dig dine hårdt tjente penge. Ondsindede aktører kan udnytte nylige katastrofer og ulykker til at presse folk til at donere penge via falske eller kopierede velgørenhedsorganisationer.

Svindlere kan enten udgive sig for kendte organisationer eller oprette efterlignede hjemmesider for at give deres påstande mere troværdighed og lokke intetanende personer til at falde for URL-phishing. 

For at beskytte dig mod svindel med falske velgørenhedsorganisationer bør du være opmærksom på:

• Donoranmodninger via e-mail, sociale medier eller telefon, ofte med pres for at “handle nu”.
• Uklare navne på velgørenhedsorganisationer eller manglende mulighed for at verificere dem online.
• Anmodninger om usædvanlige betalingsmetoder (gavekort, bankoverførsler, kryptovaluta).
• Manglende kvittering eller dokumentation til brug for fradrag.

10. Svindel med gavekort

Gavekortsvindel er endnu en populær Black Friday-svindeltaktik. Svindlere udnytter folks begejstring for gavekort og giveaways ved at lave falske opslag på sociale medier eller sende e-mails, der efterligner en kendt virksomheds tone of voice.

Den falske gavekortbesked indeholder typisk en mistænkelig URL, der fører til en falsk hjemmeside. Det er nok til at frarøve begejstrede forbrugere deres loginoplysninger eller endda kreditkortinformationer. Gavekortsvindel indgår også som en del af Amazon-svindel, som ligeledes stiger i antal i løbet af Black Friday-sæsonen.

En anden type gavekortsvindel er den, hvor svindlere beder deres ofre om øjeblikkelig betaling med gavekort. De kan udgive sig for at være supportmedarbejdere, sælgere eller endda “familiemedlemmer” i problemer. Når offeret først deler gavekortkoder og PIN-numre, er pengene væk. Derfor er det vigtigt at huske, at legitime virksomheder aldrig kræver gavekort som betaling eller til “verificering”.

Tegn på, at der er tale om gavekortsvindel, omfatter:

• Gavekorttilbud, der virker for gode til at være sande.
• Stavefejl eller grammatiske fejl i mailen.
• Forkortede eller mistænkeligt udseende webadresser.
• Presserende anmodninger om at indløse gavekort eller betale med gavekort.
• Instruktioner om at dele gavekortkoder via e-mail eller telefon.
• Krav om betaling via Venmo, Cash App eller andre apps, hvor betalinger er svære at tilbageføre.
• Manglende officielle kvitteringer eller dokumentation.

Hvem er de mest almindelige ofre for Black Friday-svindel?

De primære ofre for Black Friday-svindel er tillidsfulde, distræte eller uopmærksomme personer. Svindlere forsøger typisk at lokke mennesker, der er så fokuserede på at få et godt tilbud, at de ikke opdager et mistænkeligt link eller en tvivlsom anmodning, før det er for sent. Når det er sagt, kan de typiske ofre for Black Friday-svindel spænde fra de mest godtroende til selv de største skeptikere, herunder:

• Tilbudsjægere, der leder efter rabatter.Tilbudsjægere handler ofte hurtigt for at finde de bedste mulige tilbud. Svindlere kan udnytte denne hast og presse folk til forhastede beslutninger, hvilket kan føre til phishing-angreb og økonomiske tab.
• Juleshoppere og sidste-øjebliks-købere.Ligesom tilbudsjægere kan juleshoppere også føle et pres for at købe varer, før de bliver udsolgt. Store rabatter betyder mindre tid til at beslutte sig — det kan svindlere udnytte til at snige Black Friday-rejsesvindel ind af bagdøren.
• Ældre voksne eller mindre teknologivante forbrugere.Mindre teknologivante personer opdager måske ikke mistænkelige tegn, såsom fejlstavede e-mailadresser eller tvivlsomme URL’er. Derudover bruger disse online-brugere færre sikkerhedsværktøjer, hvilket gør dem lettere for svindlere at udnytte.
• Hyppige online-forbrugere og sociale medier-brugere.Selvom hyppige brugere af sociale medier og online shopping i teorien burde have en fordel, når det gælder om at genkende potentielle svindelnumre, bliver de også udsat for langt flere trusler end dem, der ikke er så meget på nettet (især nu hvor AI-drevne svindeltyper breder sig), hvilket øger risikoen for at blive snydt.
• Unge forbrugere og førstegangskøbere.Førstegangskøbere kan nogle gange have svært ved at genkende tilbud, der simpelthen er for gode til at være sande. Det gør det nemt for ondsindede aktører at manipulere dem til at klikke på mistænkelige links, overføre penge eller på anden måde blotte sig online.

Sådan undgår du Black Friday-svindel

Det kræver årvågenhed at undgå shopping-svindel under Black Friday. Detailhandlens vanvid efter Thanksgiving kan gøre det svært at bevare det kølige overblik – men husk, at jo mere distraheret du bliver, desto mere sårbar er du.

Ifølge Marijus Briedis, CTO hos NordVPN, er “shoppingbegivenheder som Black Friday en guldgrube for cyberkriminelle. Svindlere udnytter hysteriet omkring choktilbud og lynudsalg, velvidende at forhastede forbrugere er mere tilbøjelige til at klikke på ondsindede links eller dele personlige oplysninger uden at tænke sig om.”

Ifølge NordVPN’s National Privacy Test mangler 68% af verdens forbrugere den nødvendige viden til at identificere en phishing-hjemmeside. Her er nogle tips til, hvordan du kan bevare roen, undgå Black Friday-shopping-svindel og beskytte dig selv mod at miste penge eller afsløre følsomme oplysninger:

1. 1.Klik ikke på mistænkelige links. Det burde give sig selv – klik aldrig på mistænkelige URL’er, især ikke dem du modtager i en e-mail eller via sms. Hvis du er i tvivl om et link, kan du bruge en link-kontroltjeneste til at tjekke, om en hjemmeside er svindel.
2. 2.Brug tofaktorgodkendelse (2FA). 2FA er en simpel, men effektiv sikkerhedsforanstaltning, der straks giver dig besked om autoriserede eller uautoriserede loginforsøg. Aktiver det på alle konti, der indeholder dine personlige oplysninger, og godkend kun anmodninger, når du er 100% sikker på, at det er dig, der forsøger at logge ind.
3. 3.Dobbelttjek altid afsenderens oplysninger. Hvis du modtager en hastende besked fra din bank, tjenesteudbyder eller en offentlig myndighed, så tjek nøje afsenderens e-mailadresse og sammenlign den med den officielle. Svindlere forsøger ofte at efterligne velkendte virksomheder, men de kan ikke lave en helt identisk e-mailadresse.
4. 4.Brug stærke adgangskoder og en password-manager. Ideelt set skal du bruge forskellige adgangskoder til forskellige tjenester. Men mange vælger en nem løsning og bruger samme adgangskode til alle konti. Hvis én adgangskode bliver kompromitteret, er alle dine konti i fare. Løsningen? Skab stærke adgangskoder og brug en password-manager (som f.eks. NordPass) til at opbevare dem sikkert ét sted.
5. 5.Kontakt tjenesteudbydere direkte. Hvis du er usikker på, om en mistænkelig e-mail fra din udbyder er ægte, så dobbelttjek direkte med dem. Kontakt virksomheden via de officielle kontaktoplysninger på deres hjemmeside. Svar aldrig direkte på mistænkelige e-mails.
6. 6.Undersøg velgørenhedsorganisationer før du donerer. Brug tid på at undersøge organisationerne og brug deres officielle kanaler til at donere i stedet for impulsivt at sende penge til ukendte velgørenhedsorganisationer. Hvis du donerer til en specifik person, så sørg for, at der findes en legitim måde at indsamle penge på (som f.eks. en GoFundMe-side).
7. 7.Brug et kreditkort i stedet for et debetkort. Kreditkort giver mulighed for tilbageførsel, hvilket kan øge chancen for at få tabte penge tilbage ved svindel. Afhængigt af hvor du bor, kan lovgivningen give mere forbrugerbeskyttelse ved brug af kreditkort (som f.eks. Fair Credit Billing Act i USA eller Payment Service Directive 2 i EU), hvilket reducerer dit ansvar ved svindel – så længe du anmelder det med det samme.
8. 8.Tjek online anmeldelser. Det gode (og mindre gode) ved internettet er, at folk hurtigt deler deres mening om alt – også om produkter og tjenester. For at være på den sikre side under Black Friday-shopping bør du læse anmeldelser af produkt eller sælger før køb. Det kan beskytte dig mod svindel.
9. 9.Brug NordVPN's Threat Protection Pro™-funktion. NordVPN’s Threat Protection Pro™ er et effektivt værktøj mod svindel. Funktionen inkluderer bl.a. blokering af ondsindede hjemmesider og malware-scanning, der kan stoppe phishing-links og URL’er med malware. Funktionen beskytter også dine downloads ved straks at blokere filer med skadelig software. Det betyder, at selv hvis du ved et uheld klikker på et mistænkeligt link, vil Threat Protection Pro™ holde dig sikker. Derudover er NordVPNs Black Friday tilbud simpelthen for godt til at afslå - især når du for så lille et beløb kan få så meget ekstra online beskyttelse.

Hvad gør jeg hvis jeg bliver offer for Black Friday-svindel?

Du skal handle hurtigt, hvis du er blevet offer for falske Black Friday-tilbud eller andre økonomiske svindelnumre. Her er en lynvejledning til, hvordan du kan minimere eller undgå alvorlige konsekvenser.

1. 1.Skift dine adgangskoder med det samme. Hvis du har klikket på et mistænkeligt link og indtastet dine loginoplysninger, løber du nu mod uret mod svindlerne. For at forhindre, at din konto bliver overtaget, skal du straks ændre den kompromitterede adgangskode.
2. 2.Indrapporter hændelsen til din bank. En vellykket Black Friday-svindel kan stjæle dine finansielle oplysninger (såsom banklogins eller kreditkortnumre). Kontakt straks din bank og kortudsteder og advar dem om uventede ændringer på din konto. Du kan også bede banken om midlertidigt at fryse din konto eller spærre dit kort for at forhindre svindlerne i at stjæle dine penge.
3. 3.Rapportér svindlen til den virksomhed, som svindlerne udgav sig for at være. Hvis du er faldet for en gavekortsvindel eller har bemærket, at nogen forsøger at udgive sig for en kendt virksomhed, så gør noget ved det. Informér virksomheden om svindlerne, så den kan tage affære og potentielt beskytte andre mod at blive snydt.
4. 4.Anmeld svindlen til myndighederne. Når du melder svindlen til banken, bør du også kontakte myndigheder såsom Forbrugerstyrelsen eller politiet (eller tilsvarende relevante instanser i dit land). Det kan hjælpe myndighederne med at beskytte offentligheden mod fremtidige angreb og give dig en bedre chance for at få pengene tilbage.

*De statistikker, der er nævnt ovenfor, blev indsamlet ved at analysere indsamlet data fra NordVPN’s Threat Protection Pro™-service i perioden 1. august 2025 til 31. oktober 2025. NordVPN er ikke godkendt, vedligeholdt, sponsoreret af, tilknyttet eller på nogen måde forbundet med ejerne af de nævnte brands. Brandnavnene nævnes udelukkende for nøjagtigt at rapportere information relateret til brands, der med størst sandsynlighed blev efterlignet i forbindelse med spredning af malware.