Netværkssikkerhed?

Netværkssikkerhed er en vigtig del af cybersikkerhed – og et netværks første forsvar mod cyberangreb. Uden de rette sikkerhedsforanstaltninger er netværk mere sårbare over for cybertrusler (såsom uautoriseret adgang og DDoS-angreb). Ved at implementere forskellige netværkssikkerhedsforanstaltninger kan virksomheder effektivt forebygge, opdage og håndtere disse trusler.

Netværkssikkerhed er mest relevant for virksomheder med store og komplekse computernetværk, men mange af værktøjerne og teknikkerne kan også bruges til at sikre dit hjemmenetværk.

Netværkssikkerhedssystemer bruger forskellige sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre cyberkriminelle i at få uautoriseret adgang, stjæle følsomme data og forårsage økonomiske tab, driftsmæssige problemer eller skader på omdømmet. Disse foranstaltninger omfatter ofte brug af specialiseret hardware og software.

I organisationer beslutter sikkerhedsteams, hvilke strategier, politikker og procedurer virksomheden skal implementere for at beskytte netværket. Implementering af disse strategier hjælper også virksomhedsnetværk med at overholde standarder og regler for sikkerhed. Når retningslinjerne for netværkssikkerhed er fastlagt, skal alle på netværket følge dem for at holde det sikkert.

En firewall blokerer uautoriserede brugere eller enheder, der forsøger at få adgang til netværket. Firewalls findes både som simple pakkefiltre og som banebrydende software med sofistikeret AI.

Et system til detektering af indtrængen (IDS) overvåger kontinuerligt netværksaktiviteten for uregelmæssig adfærd. IDS kombineres ofte med systemer til forebyggelse af indtrængen (IPS) for automatisk at reagere på databrud.

Ved at opdele netværket i mindre netværkssegmenter kan virksomheder forbedre netværkssikkerheden og mindske konsekvenserne af potentielle databrud. Det er afgørende at isolere forskellige dele af netværket for at begrænse spredningen af trusler.

Et virtuelt privat netværk (VPN) dirigerer brugerens internettrafik gennem en sikker server, hvilket giver vedkommende sikker adgang til interne ressourcer og forhindrer andre i at opfange følsomme data.

Trådløs sikkerhed beskytter et netværks trådløse systemer (fx LAN'er) mod uautoriseret adgang og datalækage. Værktøjer såsom kryptering, adgangskontrol og overvågningsfunktioner kan bruges til at forhindre angreb.

Kontrol af netværksadgang (NAC) administrerer brugernes adgangsrettigheder og forhindrer usikrede enheder i at komme ind på netværket. Ved at indføre sikkerhedskrav sikrer NAC, at kun brugere og enheder, der overholder reglerne, er en del af netværket, og hjælper med at holde cyberkriminelle ude.

Effektive godkendelsesmetoder er en vigtig del af netværkssikkerheden. Godkendelsesfunktioner såsom komplekse adgangskoder og biometri (fx ansigts-ID eller fingeraftryk) hjælper virksomheder med at sikre, at kun retmæssige brugere får adgang til netværket.

Med single sign-on kan brugerne få adgang til flere applikationer og tjenester med ét sæt adgangsoplysninger. Virksomheder kan bruge SSO til at strømline godkendelse og samtidig beskytte virksomhedens netværk og ressourcer.

Flerfaktorgodkendelse (MFA) kræver, at brugerne udfører yderligere trin for at bevise deres identitet over for netværket. MFA kan med en avanceret brugeradgangskode forhindre skadelige aktører i at lave ravage.

Zero-trust netværksadgang er en tilgang til sikkerhed, der hjælper med at minimere risikoen for datalækage. Med ZTNA giver organisationer kun brugerne adgang til de værktøjer og data, de absolut har brug for, og beder ofte omt at verificere sig selv.

Antivirussoftware og andre værktøjer til beskyttelse mod malware forhindrer vira og malware i at sprede sig på hele netværket. Anti-malware-programmer opdager, når enheden er inficeret, og sætter filer i karantæne, indtil der er fundet en løsning.

Host-baserede firewalls installeres som regel på de enkelte enheder. De styrer ind- og udgående netværkstrafik for at beskytte enheder mod skadelige aktiviteter.

Endpoint-detektering og -respons omfatter løbende overvågning af individuelle enheders aktivitet for at opdage trusler. EDR kan omfatte brug af specialiseret software på individuelle enheder til at indsamle og analysere data i realtid.

Kryptering er en vigtig del af netværkssikkerheden. Ved at forvrænge de data, der flyder til og fra individuelle enheder, kan virksomheder beskytte følsomme oplysninger mod uautoriserede brugere.

Applikationskontrol er styring af, hvordan folk bruger softwareapplikationer i et netværk. Organisationer kan indføre konkrete politikker, der fastlægger, hvilke programmer der kan køre, og hvilke handlinger der kan udføres på dem.

E-mailsikkerhed omfatter de foranstaltninger, politikker og den software, der sikrer e-mailtjenester i en organisation. Det kan omfatte spamfiltrering, kryptering og stærke godkendelsesprotokoller for at forhindre almindelige e-mailtrusler (såsom phishing).

Websikkerhedsforanstaltninger omfatter begrænsning af medarbejdernes adgang til usikre hjemmesider (fx URL-filtrering) og brug af firewalls til webapplikationer for at beskytte onlineressourcer. Det er en vigtig del af netværkssikkerheden for enhver organisation.

Et industrielt netværk er et stort kommunikationssystem, der anvendes på steder som fx fabrikker. Disse netværk er som regel meget sårbare over for angreb. Organisationer kan bruge forskellige sikkerhedsværktøjer til at forhindre ubudne gæster i at få adgang – lige fra kryptering til omfattende overvågning.

Mobilnetværkssikkerhed (eller smartphonesikkerhed) handler om at beskytte bærbare enheder mod cybertrusler. Virksomheder kan bruge foranstaltninger såsom administration af mobilenheder (MDM), funktioner til fjernsletning og kryptering til at beskytte smartphones og tablets.

Cloudsikkerhed fokuserer på at beskytte cloudbaserede data, apps og systemer. Virksomheder kan implementere forskellige sikkerhedsværktøjer og -teknologier, fra kryptering til penetrationstest, for at beskytte cloudbaserede netværk.