Your IP: Unknown · Your Status: ProtectedUnprotectedUnknown

Skip to main content

Hvad er doxxing, og hvordan undgår man det?

Vi fylder i dag vores sociale medieplatforme med et hav af mere eller mindre personlige oplysninger. Billeder, beskeder og geotags om, hvor vi befinder os, og hvad vi laver er i dag frit tilgængeligt online. Men hvis en hacker eller en anden ondsindet type får skumle planer med dine personlige data og ønsker at udstille dig, så kan du meget vel blive ‘doxxed’, hvilket er slang for at være et offer for doxxing. Læs med i artiklen og bliv klogere på fænomenet.

Hvad er doxxing, og hvordan undgår man det?

Hvordan fungerer doxxing?

Doxxing kan gradbøjes som enhver anden kriminel handling. Det kan variere lige fra næsten harmløs sjov og spas begået af ubetydelige personer til direkte ondsindet og meget skadelig hacking. Det kan være alt lige fra let indsamling af mere eller mindre harmløs data til direkte avanceret hacking af dine allervigtigste informationer såsom følsomme personoplysninger.

Der er flere forskellige måder at blive ‘doxxed’ på:

  • Doxxing via offentligt Wi-Fi-netværk: Et ubeskyttet netværk er en lækkerbisken for en hacker. Her kan man relativt nemt skære sig vej igennem netværket og opsnuse din live-færden på nettet. Hvad, du besøger, hvilke logins og passwords, du benytter, samt meget andet.
  • Doxxing via analyse af metadatafiler: Tekstfiler og fotofiler har metadata, der fortæller en hel del om dig. Ud fra dem kan en hacker ikke blot se, hvilken enhed eller medie, du benytter dig af, men man kan også udlede, hvor i verden du befinder dig.
  • Doxxing via IP logging: En hacker kan også have held med at snige en IP logger ind i din enhed via en besked eller en mail. På den måde vil hackeren kunne lure din IP-adresse.

Hvor stor skade kan doxxing forårsage?

doxxing

Langt de fleste tænker sikkert, at doxxing udadtil virker lettere harmløst. Hvad skader det, at ens navn eller telefonnummer bliver blottet, når det allerede ligger derude et sted på nettet? Men hvad nu hvis vedkommende snedigt og ihærdigt opsnuser langt mere personfølsomme oplysninger om dig? Private meninger, du har tilkendegivet, netværksdata, personlige og måske halvpinlige fotos og lignende? Doxxing kan i den forbindelse bruges i mange skadelige henseender såsom:

  • Forvolde skade på dit omdømme eller professionelle virke.
  • Ydmyge eller latterliggøre dig.
  • Være grobund for identitetstyveri.
  • Være grobund for cyberangreb.
  • Lede op til telefonfis, som i sidste ende kan få en ubehagelig grov karakter i form af falske beskyldninger eller ligefrem dødstrusler.

Er doxxing lovligt?

Doxxing kan være lidt af en juridisk gråzone. Deling af helt åbenlyst offentlige oplysninger er som sådan tilladt i langt de fleste lande, men deling og opsnapning af mere private informationer nærmer sig derimod en kriminel handling. Flere lande har love, der beskytter brugerne mod alvorlig doxxing, men det er stadig ikke ensbetydende med, at man er sikret mod selve doxxingen.

Sådan undgår du doxxing

Doxxing kan være en yderst ubehagelig oplevelse, men der er heldigvis flere forskellige tiltag, man kan gøre brug af, for at mindske eller helt eliminere doxxing.

Sådan undgår du doxxing
  • Begræns delingen af dine personlige oplysninger: Du kan selv tjekke, hvor meget der reelt er skrevet og delt af og om dig på nettet ved at foretage en søgning på dig selv på en privat-orienteret søgemaskine. Her vil du få et overblik over, hvor meget der reelt ligger på nettet af oplysninger om dig. Herfra kan du så begynde at ‘trimme’ de informationer, du ønsker fjernet fra nettet. Langt den største del af informationerne stammer hovedsageligt fra Google og SoMe-platforme.
  • Omtanke er vejen frem: Tænk dig om en ekstra gang, før du kommenterer på noget på nettet. Selv på fora og website-tråde, hvor du kommenterer som anonym bruger, vil du stadig sende information ud om din placering og IP-adresse. Sørg derfor for at holde dig fra websteder, hvor du skal opgive yderligere oplysninger, og log ikke ind på websites, der tilbyder dig adgang via din Facebook-profil eller anden personlig platform. I sidste ende kan du også vælge at bruge en krypteret VPN-forbindelse fra f.eks. NordVPN for at beskytte dig.
  • Benyt NordVPN’s Threat Protection: NordVPN’s VPN-tjeneste har en indbygget Threat Protection-funktion, der også kan sikre dig mod cyberkriminelle, som vil have fat i dine personlige oplysninger. Threat Protection scanner filer, inden du downloader dem, og funktionen vil også advare dig om eventuelt falske eller inficerede hjemmesider, før du træder ind på dem som led i et eventuelt phishing-angreb eller lignende.
  • Slet dine informationer fra data-brokere: Data-brokere indsamler data om dig, som sælges videre til virksomheder, der målretter reklamer og lignende mod dig. Slet efter bedste evne hele eller dele af informationen om dig fra disse sider. Du kan benytte hjemmesider som Peoplefinder eller Whitepages for at se, hvor meget info de pågældende data-brokere har på dig.

Prøv NordVPN med 30 dages garanteret fortrydelsesret.